Regeringen er klar med skattefri check til hundredtusindvis af danskere – men flere punkter adskiller partierne

På et indledende møde torsdag diskuterede Folketingets partier, hvordan man økonomisk skal hjælpe de tusindvis af danskere, der i øjeblikket er presset af høje priser på el og gas. Regeringen er klar med en skattefri check, men vil ikke sige noget om, hvor pengene skal komme fra. Eksperter er skeptiske.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) vil nu finde den helt store pengepung frem for at kompensere de mange danskere, der bliver hårdt ramt af høje energipriser. Det er dog ikke alle, der kan se frem til at få hjælp. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Meget ser ud til, at der nu snart kan være en hjælpende hånd fra Christiansborg på vej til de mange danskere, der lige nu kæmper med tårnhøje varmeregninger.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fortæller således til Finans, at regeringen vil lave en »varmecheck« til de danskere, som er hårdest ramt:

»Det vil konkret sige folk, der har individuelt gasfyr eller bor i fjernvarmeområder, hvor fjernvarmeforsyningen primært bygger på gas. Vi foreslår en skattefri check som en hjælp til at komme igennem en svær tid,« siger Dan Jørgensen til avisen.

Ifølge ministeren er der tale om »cirka 400.000 mennesker i den første kategori og cirka 40.000 mennesker i den anden kategori«.

Regeringen lægger samtidig op til, at der skal være en indkomstgrænse for, hvem der kan få hjælp, så den ikke skal gives til »folk med meget høje indkomster«.

Torsdag morgen mødtes han med Folketingets partier til et indledende møde, inden forhandlingerne om en sådan varmecheck går rigtigt i gang fra fredag.

Ifølge Berlingskes oplysninger blev det dog hverken fremlagt af regeringen, hvor stor hjælpen skal være, hvor høj indkomstgrænsen bliver, eller hvor pengene skal komme fra.

Det er væsentlig dyrere for danskerne, at skrue op for varmen. Beregninger fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet viser, at en familie med to børn og en lejebolig på 100 kvadratmeter vil skulle af med 1.420 kroner ekstra om måneden i denne fyringssæson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Enhedslisten foreslår at bruge 2,7 milliarder kroner, som svarer nogenlunde til det beløb, staten sparer ved de stigende energipriser. De penge er dog allerede afsat på finansloven for 2022.

Ifølge Jyllands-Posten vil hverken Venstre eller De Konservative gå med i en aftale, hvor der er en indkomstgrænse, da det de facto vil betyde en hævelse af topskatten.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen kalder det tilmed »helt skørt«, at regeringen vil give et skattebetalt tilskud til gasforbrugere.

»Det har vi svært ved at forstå meningen med. Bare fordi markedsprisen på en vare stiger, betyder det da ikke, at folk skal have betalt varen af skatteyderne. Desuden vil tilskuddet mindske tilskyndelsen til at udskifte gasfyr med elektriske varmepumper. Vi kan ikke regne med, at markedsprisen på gas næste vinter nødvendigvis vil være lavere end denne vinter,« siger Ole Birk Olesen, der i stedet mener, at man bør afskaffe elafgiften.

Samtidig påpeger Dansk Folkeparti, at danskere med varme fra elpaneler i øjeblikket er mindst lige så hårdt ramt som dem med gas.

»Og det er en stor udfordring, som vi skal have løst,« siger partiets finansordfører René Christensen og kritiserer samtidig regeringen for at være sent ude:

»Regeringen vidste jo allerede i november og december, da man forhandlede en finanslov, at priserne steg, og at staten sparede 2,5 milliarder kroner som følge af det. Men de penge har man jo brugt nu, i stedet for at give dem til de danskere, som er hårdest ramt.«

SF har den samme prioritering af elvarmekunder, men roser umiddelbart regeringens udspil som værende »den rigtige vej at gå«.

Behov for at tænke langsigtet

Der er altså stadig store knaster at løse ved forhandlingsbordet, før regeringen kan lave en aftale med et flertal af Folketingets partier.

Og ifølge Marie Münster, der er professor i analyse af energisystemer på Danmarks Tekniske Universitet, er det vigtigt for politikerne at være opmærksomme på ikke at tænke for kortsigtet.

»Der kan være et akut problem for nogle mennesker, som politikerne forsøger at afhjælpe. Men man skal passe på med at tænke for kortsigtet. Et af problemerne er, at det er dyrt for nogle personer med naturgas at skifte til fjernvarme,« siger hun og fortsætter:

»Det kan ikke være en løsning, at nogle af dem med de laveste indkomster i samfundet skal betale procentvis mest for at bidrage til den grønne omstilling. Det betyder blandt andet, at man skal fokusere på at hjælpe økonomisk, hvor det kan bidrage til, at folk ikke skal have så mange penge op ad lommen for at konvertere til fjernvarme eller varmepumper.«

Professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen fremhæver det samme dilemma:

»Vi står med en grøn omstilling, og jeg så gerne, at vi fik elimineret alle naturgasfyr i Danmark inden for en overskuelig årrække. I mit hoved er det inden 2030,« siger han og tilføjer:

»Hvis nogle af pengene kunne gøre, at man hurtigere fik udrullet fjernvarmen, ville det være rigtig godt. Vi skal undgå en eller anden permanent ordning, for det er midlertidigt, at gasprisen er så høj. Skulle gasprisen forblive høj, er omlægning til fjernvarme og varmepumper virkemidlet. Og man skal gøre noget for de mennesker, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen, men det må ikke blive en permanent tilskudsordning til fossile brændsler.«

Brian Vad Mathiesen er samtidig bekymret over, at nuancerne forsvinder, når man taler om permanente sænkelser af elafgiften:

»Det er problematisk, at nuancerne ofte forsvinder i denne debat. At sænke elafgiften giver ikke flere varmepumper eller er gavnligt for klimaet. Man kan have andre politiske årsager til at sænke afgiften, og det er selvfølgelig legitimt. Men det er bestemt ikke grønt.«

Folketingets partier mødes igen til forhandlinger i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet fredag morgen.