Forventningerne var store. En pludselig pressekonference i finansministeriet i Beijing henover weekenden kunne vel betyde, at man havde fundet den store bazooka frem for at sætte gang i hjulene.
At finanspolitikken nu ville matche de omfattende lettelser af de finansielle forhold gennem lavere renter, lempede krav til bankerne og støtteordninger til boligmarkedet. Og ikke mindst give substans til forsøget på at sætte ild til aktiemarkedet, der sendte de kinesiske indeks op med en fjerdedel i løbet af en uge i slutningen af september.