Alle øjne på britisk finanslov. Det kan blive rigtig grimt

Det sejler for den nyvalgte britiske premierminister, Keir Starmer. Samtidig er der uro på bagsmækken over den stramme finanspolitik. Regeringens succes afhænger nu af, om der kommer gang i økonomien. Men også her spænder Starmer ben for sine egne målsætninger.

Mens alting sejler for den britiske premierminister Keir Starmer, har Labour-partifællen i Finansministeriet, Rachel Reeves, godt fat om de økonomiske tøjler. Arkivfoto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Det har været et dårligt efterår for den britiske premierminister, Keir Starmer. 

Dårligt som i forfærdeligt, horribelt og virkelig ikke godt. Der er kun gået godt tre måneder siden den overvældende valgsejr over De Konservative i juli, men indtrykket er allerede, at alt sejler.