USAs inflation går den gale vej. Rentenedsættelser i fare

Inflationen i USA var i september igen højere end forventet. Samtidig har en række nøgletal været stærkere, end analytikerne havde spået. Det betyder også, at de meget opskruede forventninger til rentenedsættelser er vendt. Danske boligrenter har fået en tur opad.

Den amerikanske centralbank under ledelse af Jerome Powell har lovet at sætte renten yderligere ned. Men både inflation og økonomi vil ikke helt makke ret. Arkivfoto: Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Det er et af de allervigtigste temaer i den amerikanske valgkamp og en af hovedårsagerne til, at vicepræsident Kamala Harris har svært ved at trække fra i meningsmålingerne. Det er en helt afgørende faktor i renteniveauet i hele den vestlige verden. Også for danske boligejere.

Det handler om inflationen i verdens største økonomi. Og det går ikke den rigtige vej.