Restriktionerne koster 800 millioner om måneden – nu kalder erhvervslivet på genåbningsplan

På baggrund af positive udmeldinger fra Statens Serum Institut kalder dansk erhvervsliv nu på lempelser af coronarestriktionerne. Restriktionerne koster samfundet og virksomhederne dyrt – økonomisk såvel som menneskeligt.

Biografer, museer og andre kulturinstitutioner er ramt af nedlukning foreløbig til 16. januar. Det koster ejerne dyrt. Arkivfoto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De nuværende restriktioner koster samfundet dyrt – økonomisk såvel som menneskeligt.

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv berører nedlukningen af kultur- og fritidsinstitutioner samt nattelivet omkring 50.000 job og medfører tabt omsætning for omkring 800 millioner kroner om måneden.

Dansk erhvervsliv ønsker nu på baggrund af de positive udmeldinger fra Statens Serum Institut om pandemiens mulige slutning et opgør med de nuværende coronarestriktioner.

»Vi mener, at de positive meldinger fra SSI bør give anledning til, at politikerne nu genovervejer, om visse dele af samfundet, herunder særligt kulturlivet, biografer, museer med videre, kan åbnes før 16. januar,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Sundhedsordførerne er indkaldt til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag. Der er ikke lagt op til egentlige forhandlinger, men Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, har forud for mødet sagt til Ekstra Bladet, at der ikke skal være »restriktioner en dag mere end nødvendigt«.

»Vi synes imidlertid, at Tyra Grove Krauses (faglig direktør i SSI, red.) seneste optimistiske vurderinger bør give anledning til, at myndighederne også går de øvrige restriktioner igennem for at se på, om der er nogle af dem, der kan lettes. Vi skal ikke have restriktioner en dag mere end nødvendigt,« siger Martin Geertsen til Ekstra Bladet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Han bliver bakket op af politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannike Kiær.

»Med de meldinger, det er kommet her i januar, har jeg meget svært ved at finde argumenter for at fastholde restriktionerne, som vi kender dem. Jeg synes, at ordførerne skal spørge, om forholdet mellem indlæggelsestallene og risikoen for sundhedssektoren er proportional med de værktøjer, vi har taget i brug,« siger Emil Fannike Kiær.

Overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard påpeger dog, at det ud fra et økonomisk synspunkt er afgørende at have styr på smitten.

»I udgangspunktet er problemet smitten. Den er i sig selv skadelig for økonomien, og det er den, som skal bekæmpes. For så hjælper man også økonomien. Spørgsmålet er derfor, hvis man skal lempe igen, hvordan man så skal prioritere,« siger Carl-Johan Dalgaard.

Han mener, at det er vigtigt at prioritere skolebørnene, da deres skolegang frigør forældrene, så de bedre kan koncentrere sig om deres arbejde. Men det vil kunne få væsentlige økonomiske konsekvenser, hvis man fjerner restriktionerne for tidligt, mener han.

Menneskelige konsekvenser

Tore Stramer fra Dansk Erhverv fortæller, at omkring 47.500 job vil frigøres, hvis politikerne vælger at løfte restriktionerne for kultur- og fritidsinstitutionerne.

Udover de økonomiske konsekvenser har nedlukninger, restriktioner og anbefalinger også menneskelige konsekvenser for landets erhvervsdrivende. Freja Brandhøj, der er politisk chef i brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer (DRC), fortæller om flere møder med medlemmer, der står på randen af konkurs, og som nærmest bryder sammen efter de seneste to års overlevelseskamp.

»Alle er presset på økonomien, der bare er gået én vej. Men det værste er det mentale. Vores medlemmer føler sig reduceret til en eller anden nytteværdi i en graf,« siger Freja Brandhøj og tilføjer:

»Mange af vores medlemmer er jo helt almindelige mennesker, som har banket noget op fra bunden, og som har en lav indtjeningsmargin. Og når man så er de facto nedlukket, strømmer der penge ud af kassen hele tiden.«

Også hos HORESTA, der udover restauranter også repræsenterer hoteller, konferencentre og lignende, oplever man, at virksomhederne er pressede.

»Restriktionerne fratager virksomhederne muligheden for at have en normal drift. Alle i erhvervet taber penge på den aktuelle situation, så der er ingen tvivl om, at det er en meget kritisk situation for erhvervet som helhed,« siger administrerende direktør Jannick Nytoft.

Selvom Dansk Erhverv vurderer, at de nuværende restriktioner koster omkring 800 millioner kroner om måneden, er det væsentligt mindre end sidste vinters nedlukning. Her viste lignende beregninger fra Dansk Erhverv, at nedlukningen kostede et produktionstab på 15 milliarder kroner månedligt.

Genåbningsplan

Den nuværende situation med restriktioner gør det også ekstremt svært for virksomhederne at planlægge fremtiden. Noget der er nødvendigt for at kunne rejse sig oven på krisen. Derfor er der også et ønske om en genåbningsplan med en længere tidshorisont.

»Vi håber, at der som minimum bliver lavet en genåbningsplan. Bare det at kunne få et overblik over, hvad man skal forholde sig til, og hvad der skal til, før man kan genåbne, vil gøre en forskel,« siger Jannick Nytoft.

Hos Dansk Industri mener de også, at der er behov for en mere langsigtet tilgang til pandemien.

»Spørgsmålet er, om tiden ikke er kommet til, at vi skal ændre strategi i en mere positiv retning og gå væk fra de hårde værktøjer og finde ud af, hvordan vi kan leve med corona fremadrettet. Vi har i 14 dage haft smittetal på over 10.000, og det har ikke fået det til at eksplodere med hverken indlæggelser eller for sundhedsvæsenet,« siger Emil Fannike Kiær.