Restriktioner sender dansk økonomi ud i sand rædselsvinter – to stærke kort skal forhindre den helt store nedtur

De forlængede restriktioner rammer dansk økonomi og danske virksomheder meget hårdt. Men økonomer tror ikke på samme voldsomme stigning i ledigheden som i foråret.

Regeringen har forlænget restriktionerne, og storcentre som eksempelvis Frederiksberg Centret på billedet vil være lukket ned frem til 7. februar. Det gør en svær start på året for den danske økonomi endnu værre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

En i forvejen rædselsfuld vinter for den danske økonomi fik lige et ekstra gok i nødden, da statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag forlængede restriktionerne frem til 7. februar.

Dermed får den danske økonomi den hidtil værste start på et år, som vi endnu har set. Men danskere med bugnende bankbøger, en rekordlav rente og diverse kompensationsordninger vil forhindre, at vi ryger ud i den helt store nedtur og frie fald.

den optimistiske side tæller naturligt nok også, at der er vacciner er på vej.

Der er dog ingen tvivl om, at den kommende tid bliver rigtig grim. Beregninger fra Dansk Erhverv viser, at det er 345.000 job, der enten direkte eller indirekte er berørt af den forlængede nedlukning. Hver måned, nedlukningen varer, giver et produktionstab på 15 milliarder kroner.

Samtidig har krisen slidt hårdt på virksomhedernes økonomi, og flere balancerer på kanten.

»Beregninger viser med al tydelighed, at hvis smitten mod forventningen ikke kommer under kontrol, og de nuværende restriktioner fastholdes hen i mod foråret, så vil de økonomiske konsekvenser blive massive,« siger cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer.

Han håber på, at diverse hjælpepakker og kompensationsordninger vil holde ledigheden lidt fra døren, så vi ikke får samme kraftige stigning i køen af arbejdsløse, som vi så i foråret. En af de barske regninger fra dengang var, at fuldtidsledigheden steg med 54.000 personer fra februar til maj.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv

»Vi bevæger os ind i ukendt territorium, da nedlukningen desværre tegner til at blive længere end i foråret sidste år. Der er desværre virksomheder, der vil bliver testet til grænsen, hvis restriktionerne fastholdes helt frem til foråret.«


»Men vi bevæger os ind i ukendt territorium, da nedlukningen desværre tegner til at blive længere end i foråret sidste år. Der er desværre virksomheder, der vil bliver testet til grænsen, hvis restriktionerne fastholdes helt frem til foråret. Det er derfor også vigtigt, at kompensationsordningerne kører for fuld udblæsning hen over vinteren,« siger Tore Stramer.

Han understreger, at erfaringerne fra foråret viser, at økonomien retter sig hurtigt igen, når restriktionerne lempes. Men det kræver, at hovedparten af virksomhederne klarer sig gennem krisen.

Mere modstandsdygtige

Restriktionerne er nu forlænget frem til 7. februar, og det betyder blandt andet, at alle liberale erhverv er lukkede. Herunder både butikker, storcentre, frisører, tatovører og lignende. Kun dagligvarebutikker og apoteker er undtaget.

Tore Stramer fremhæver, at det særligt er detailhandlen, som er meget hårdt ramt, da både storcentre og fysiske butikker er tvangslukkede. Det vil alene berøre knap 124.000 job, svarende til et månedligt produktionstab på fem milliarder kroner. Det svarer til lige over halvdelen af alle job inden for detailhandlen. Det er kun dagligvarebutikker og apoteker, der må holde åben.

Næsthårdest ramt er restauranter og frisører med videre, hvor henholdsvis cirka 77.700 og 12.600 job er påvirket af nedlukningen.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, tror heller ikke, at vi får samme voldsomme stigning i ledigheden som i foråret.

»Jeg tror, at vi er blevet lidt mere modstandsdygtige over for forlængelse af nedlukninger, fordi vi har prøvet at være det igennem en gang tidligere. Vi har vænnet os til, at nedlukninger er noget, som kommer, og det er noget, som vi nok skal komme ud af. Det var vi ikke klar over i foråret. Dengang var mange måske også bange for at få corona og måske komme til at dø af det,« siger Helge J. Pedersen.

Stærkt boligmarked

Han understreger, at forlængelsen af nedlukningen har sin store pris, og første kvartal vil med næsten 100 procents sikkerhed være negativ. De økonomiske omkostninger ved pandemien bliver større.

Men han fremhæver, at hjælpepakker i kombination med den rekordlave rente er med til at sørge for, at nedturen bliver knap så slem, og at vi kan få et hurtigt comeback, når der igen bliver åbnet.

»Havde man haft et fald på BNP på fire procent, som vi så i 2020, og ingen kompensationsordninger, så havde man set en markant større stigning i ledigheden. Og hvis vi ikke havde haft en rente tæt på nul, var der flere af dem, som er blevet ledige, som ikke kunne bevare deres bolig,« siger Helge J. Pedersen og fremhæver, at helt nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2020 bød på det laveste antal konkurser i 12 år til trods for krisen.

Samtidig kom der tirsdag nye tal, der viser, at boligmarkedet i 2020 klarede sig ganske forrygende, ikke mindst når det gælder priser på ejerlejligheder.

Helge J. Pedersen påpeger desuden, at danskernes disponible indkomst er steget med omkring to procent i 2020. Under finanskrisen faldt de disponible indkomster med omkring ni procent, hvilket var med til at give et gevaldigt dyk i privatforbruget.

Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, sagde til Berlingske i december, da de nuværende restriktioner blev introduceret, at vi ikke har været gode nok til dansen med corona. Det, som sker efter nedlukningen, er helt afgørende for den danske økonomi, og derfor skal der langt bedre styr på strategien med test, smitteopsporing og isolation.