Kø til fremvisninger og budkrige: Boligpriserne trodsede coronakrisen og bragede op i 2020

2020 har været et usædvanligt år på boligmarkedet, hvor køberne melder om »sort af mennesker« til åbent hus-arrangementerne og budrunder. Den voldsomme interesse for at få nyt tag over hovedet har mange steder i landet sendt priserne i vejret, viser nye tal.

Lea og Bo Widal, der har sønnen Emmet, er blandt de mange københavnerfamilier, som har valgt at skifte lejligheden ud med hus og have under coronakrisen. De har købt et hus i Birkerød, som de overtager medio januar. De er derfor i fuld gang med at pakke lejligheden på Teglholmen ned. Nikolai Linares

Mens coronakrisen har lukket og slukket og sendt tusinder af danskere hjem, er festen fortsat ét sted i samfundet: Nemlig på boligmarkedet.

Det viser den endelige opgørelse af prisudviklingen på boliger i det, vi kommer til at huske som et af de hårdeste år i mands minde.