Eksperter bakker op om nye positive coronameldinger: Normalt samfund måske allerede til februar

Selvom coronavirussen ikke forsvinder helt, kan 2022 godt blive året, hvor man erklærer pandemien for ovre, sådan som Verdenssundhedsorganisationen WHO har sat næsen op efter. Det mener både Statens Serum Institut og flere eksperter. Men ikke alle er enige.

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause, er enig i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) udmelding om, at epidemien kan være overstået i 2022. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2022 kan blive det sidste år, hvor covid-19 udgør en pandemi, hvis visse forudsætninger indfries.

Sådan lød det fra Verdenssundhedsorganisationen WHO 1. januar. Og netop dét erklærede faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Tyra Grove Krause sig mandag på TV 2 »helt enig« i.

Man er i »sidste fase af pandemien«, lød det fra den faglige direktør. Smitten ville toppe i januar, og danskerne vil efter to måneders tid muligvis kunne få deres »normale liv tilbage«. Desuden medfører omikronvarianten forholdsmæssigt markant færre indlæggelser end deltavarianten, understregede Tyra Grove Krause.

Flere eksperter, men ikke alle, vurderer, at 2022 faktisk godt kan blive det sidste år med en egentlig coronaepidemi – i hvert fald i Danmark.

»Når vi er kommet gennem januar og februar, tror jeg, at vi kan få et normalt samfund, hvor covid betragtes på linje med andre vira, der giver os en forkølelse,« siger professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til Berlingske.

Hans forventning er, at Danmark vil være godt rustet til næste vinter.

»Med den mere smitsomme omikronvariant bliver mange smittet. Derfor bliver mange naturligt immune, og vi får den brede immunitet i samfundet,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, bakker op.

»Når det går voldsomt hurtigt med smittespredningen, og mange inficeres, er der færre tilbage, der kan drive epidemien videre,« siger Flemming Konradsen, der understreger, at han forventer, at smitten vil fortsætte, men på et niveau, der er »til at leve med«.

Udviklingen er godt hjulpet på vej af, at omikronvarianten ifølge SSIs vurdering er halvt så indlæggelseskrævende som deltavarianten. Seks nye, ikkefagfællebedømte studier peger på, at omikronvarianten har lavere risiko for at føre til en indlæggelse, har The Guardian beskrevet.

Om WHOs udmelding siger Flemming Konradsen:

»Vi ved jo, at pandemier slutter, så der er ingen tvivl om, at det sker. Men det er lidt gætværk, hvornår det sker, og hvornår det vil blive meldt ud fra WHOs side,« siger han.

Han peger desuden på, at WHO ikke har en fast og entydig definition af, hvornår tallene er så lave, at man vil erklære pandemien for ophørt.

For at pandemien kan erklæres afsluttet, kræver det ifølge WHO, at man på globalt plan nærmer sig flere sundhedsmål, herunder mere lighed i den globale vaccinedækning.

Danmark bedre stillet

Om situationen i Danmark først bliver normaliseret, når denne vinter er helt slut eller tidligere, har Flemming Konradsen vanskeligt ved at spå om. Men Danmark er i al fald godt stillet i international sammenhæng.

»Der er ingen tvivl om, at pandemien vil leve videre i andre lande længere tid end i Danmark. Selvom vi har en ældre befolkning, har vi nogle muligheder, som ikke er tilgængelige alle steder. Så Danmark vil kunne lette på nogle restriktioner på et tidligere tidspunkt, end WHO erklærer pandemien for overstået,« siger Flemming Konradsen.

Ifølge Tyra Grove Krause fra SSI vil det til næste vinter måske kun være nødvendigt at vaccinere særligt sårbare mod covid-19.

Flemming Konradsen forventer ligeledes en gradvis normalisering, men hvor eksempelvis plejehjem og hospitaler stadig gør en indsats for at undgå smitte med vaccine, test og smittedæmpende restriktioner.

»For virus vil jo stadig være her. Så det giver mening at gøre noget for de sårbare. Det ville være dumt ikke at overvåge og være klar med til at skride ind mod smittespredning i sårbare miljøer. Så kan man til gengæld lette restriktionerne for de 99 procent andre samfundsgrupper,« siger Flemming Konradsen.

Både han og Pravsgaard peger samtidig på en række udfordringer og forbehold, der kan stikke en kæp i hjulet mod de lysere tider. Nye varianter kan stadig dukke op. Også varianter der er ligeså smitsomme, men mere indlæggelseskrævende, lyder vurderingen.

»Det vil sætte os et skridt tilbage. Men det er ikke sådan, at jeg forventer, at der kommer sådan en variant,« siger Jan Pravsgaard, der heller ikke tør sige sikkert, om det bliver omikronvarianten, som samfundet må lære at leve med.

Selvom pandemien måske erklæres slut, vil der være ifølge Flemming Konradsen være store efterveer i mange lande.

»I Danmark kan vi relativt hurtigt indhente det forsømte. Men der er enormt store konsekvenser af pandemien i mange lande. Selv i Storbritannien bliver det lidt af en kamp at indhente de udskudte hospitalsoperationer. Så du kan reelt ikke sige, at tingene bliver normale, selv når selve smitten er bragt ned. For følgerne af epidemien er så store, at det vil tage årevis at komme over det nogle steder,« siger Flemming Konradsen.

Mere håb

I de seneste uger har en række eksperter – med blikket rettet mod omikronvarianten, færre indlæggelser og effektive vacciner – været fremme med mere håbefulde analyser og vurderinger end hidtil set.

Professor Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, har for nylig sagt til Ritzau, at han kan godt se for sig, at pandemien ophører.

»Nu betyder pandemi, at man har en ukontrolleret spredning af en smitsom sygdom. Det kan sagtens være, at det ophører. Men det betyder ikke, at corona kommer til at forsvinde fra hverdagen, siger han og tilføjer:

»Jeg tror aldrig, vi kommer til at vinke farvel helt farvel til coronaen. Men vi vil have så god en immunitet i befolkningen – dels på grund af nye vacciner, dels fordi folk har været smittede – at vi kan håndtere det som en anden af de infektioner, vi kender, der kommer særligt i vintermånederne.«

»Det er klart, at jo hurtigere det går med at vaccinere folk, jo hurtigere får vi et globalt åbent samfund igen.«

Også kritiske stemmer

Professor ved Syddansk Universitet, Jens Kjølseth Møller, var også relativt optimistisk overfor B.T. lige op til nytår.

»Coronavirus kan ende med at blive en kamp, der kommer tilbage år efter år, men giver få symptomer. Og så kan man acceptere, at den kommer tilbage, som vi ser med influenza, som andre år betyder indlæggelser og dødsfald.«

Andre forskere peger på, at der kan gå noget længere tid.

Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet, har for nylig over for Ritzau vurderet, at der vil gå flere år, før coronapandemien er ovre.

Han påpeger, at det indtil videre ikke er lykkedes at lave en ligelig fordeling af vacciner mellem fattige og rige lande.

»Jeg tror, at man bliver nødt til at vaccinere alle mennesker, før vi kan føle os helt sikre. Den internationale vaccinealliance Covax har endnu ikke nået sit mål om at levere et bestemt antal vacciner til ulandene.«