Renteforhøjelser i sigte. USA er snart parat til vigtige skridt ud af coronamørket

Den amerikanske centralbank fastholdt på sit møde i september et positivt syn på den økonomiske udvikling, men var samtidig bekymret for inflation. Derfor blev tidsrammen for en normalisering af pengepolitikken og de første renteforhøjelser markant fremrykket. Dollaren sprang i vejret, og amerikanske aktier lukkede med store stigninger.

Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, forventer ikke, at problemerne i kinesiske Evergrande vil påvirke amerikanske virksomheder eller økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eric Baradat/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det går godt i den amerikanske økonomi. Så godt, at landets centralbank, Federal Reserve, snart vil til at neddrosle sit gigantiske opkøbsprogram og måske hæve renten allerede næste år.

Det var budskabet fra bankens møde onsdag, der for en stund skubbede bekymringer om den kriseramte kinesiske ejendomsgigant Evergrande ud på sidelinjen.

Dollaren er efterfølgende steget.

»Den amerikanske centralbank sender sådan set en tillidserklæring til økonomien på et tidspunkt, hvor nøgletal har været mildt sagt blandede. Man ser en økonomi, der bliver ved med at styrkes med et stærkt arbejdsmarked, men hvor en del af årets fremgang er blevet flyttet til næste år,« siger Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.

»Resultatet er, at ledigheden fortsat forventes at være faldet til 3,8 procent ved udgangen af næste år. Det er faktisk et lavere niveau end det, Federal Reserve mener er normalt. Dermed indikerer man, at der vil være et tiltagende lønpres – og dermed behov for at dæmpe den økonomiske vækst for at holde inflationen nede,« tilføjer han.

Den amerikanske pengepolitik har været ultraløs, siden coronakrisen begyndte i marts 2020 med blandt andet rekordlave renter og et opkøbsprogram på 120 milliarder dollar om måneden. Begge dele har været med til at holde hånden under økonomien og finansmarkedet gennem pandemien, men med en amerikansk inflation på over fem procent i øjeblikket har der været stigende fokus på, hvornår pengepolitikken skulle strammes op.

Kan udløse en handelskrig

Centralbanken selv har flere gange understreget, at det høje niveau er midlertidigt og sagde også til onsdagens møde, at inflationen forventes at falde til 2,2 procent i 2022. Men centralbankmedlemmerne er nu mindre skråsikre på, om de midlertidige faktorer, der har løftet inflationen, vil aftage som tidligere antaget, forklarer Ulrik Harald Bie.

»Det er klart, at det er en erkendelse af et længerevarende inflationspres, der har fået centralbankens medlemmer til at fremrykke normaliseringen af pengepolitikken. Det betyder også, at man i Washington nu ser markant anderledes på behovet for ekstrem pengepolitisk støtte, end man gør hos Den Europæiske Centralbank, ECB, i Frankfurt. Det kan skabe store bevægelser i dollaren, men også betydelige politikudfordringer næste år,« siger han.

»Hvis det amerikanske handelsunderskud vokser yderligere, som meget tyder på, og dollaren styrkes, kan præsident Biden begynde at pege på ECB som syndebuk. Det kan udløse en handelskrig. Europæere forstår slet ikke, hvilken risiko dette er, forud for det amerikanske midtvejsvalg til november næste år,« tilføjer han.

Powell sagde på pressemødet, at man »nemt« kunne begynde nedtrapningen på næste møde, og at han ikke forventede, at problemerne i Evergrande ville påvirke amerikanske virksomheder eller økonomi. Samtidig viste det såkaldte prikdiagram, at de fleste medlemmer af centralbanken regner med, at den første rentestigning kommer i 2022. Det regner finansmarkedet også med – ifølge CMEs Fed Watch Tool har markedet priset en renteforhøjelse ind i december 2022.

»Federal Reserve fremlagde en klar vej ud af de ekstreme tiltag i coronatiden. Det vil »snart« være på tide at begynde en nedtrapning af de store opkøb af obligationer på 120 milliarder dollar om måneden, så programmet er afsluttet i midten af 2022,« siger Berlingskes økonomiredaktør.

»Derefter følger en renteforhøjelse allerede næste efterår, altså om et år, hvis alt går som forventet. Det er markant tidligere end det, centralbanken hidtil har meldt ud. Dertil kommer, at centralbanken nu har anvist den efterfølgende retning med to yderligere renteforhøjelser i 2023 og fire i 2024.«

Ulrik Harald Bie fremhæver også, at der er et politisk pres fra Washington for at få tøjlet den stigende inflation, som æder sig ind i amerikanernes købekraft.

»Det er også en vigtig faktor i fremrykningen, at både præsident Biden og finansminister Janet Yellen har givet grønt lys til renteforhøjelser. Det er diametralt modsat af det politiske pres under præsident Trump. Det skyldes naturligvis, at inflation nu er præsident Bidens største politiske hovedpine, fordi middelklassen nu har et fald i reallønnen på grund af en inflation på over fem procent,« siger Bie.

Roligt aktiemarked

Aktiemarkedet, der i denne uge ellers har været mest optaget af problemerne i Kina, tog udmeldingen om en opstramning i pengepolitikken i stiv arm. Globale aktier er steget onsdag og torsdag.

Der havde ellers været snak blandt analytikere om, at et signal om højere renter allerede i 2022 kunne sende aktiemarkedet nedad. Men Matthew Weller, chef for research hos Forex.com, forklarer, at det lykkedes for Jerome Powell at signalere et indgreb over for stigende inflation, men samtidig holde døren åben for løs pengepolitik, hvis økonomien eller pandemien udvikler sig anderledes end ventet.

»Det var en bemærkelsesværdig ændring af centralbankens udmelding i forhold til sidste gang: Medlemmerne inkluderede, at efterspillet fra covid-19 kan bremse opsvinget i visse sektorer,« skriver han i en kommentar.