Det første vestlige land hæver renten efter coronakrisen

Den norske centralbank hæver nu renten og tager dermed et afgørende skridt væk fra den ekstremt lempelige pengepolitik.

Den norske centralbank med hovedsæde i Oslo hæver renten. Arkivfoto: Gwladys Fouche/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som den første vestlige centralbank har Norges Bank hævet den ledende rente i kølvandet på coronakrisen.

Renten hæves til 0,25 procent fra rekordlave 0,00 procent, og samtidig indikerer den norske centralbank flere renteforhøjelser.

Meldingen fra Norges Bank kommer, dagen efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), afholdt rentemøde, hvor FED skruede op for sine renteforventninger.

»Der var intet overraskende i den norske renteforhøjelse. Norges Bank har de seneste måneder været meget klare i mælet om, at renten ville blev sat op her i september, hvis økonomien fortsatte fremgangen. De har også været helt klare omkring, at dette kun er den første i en serie af renteforhøjelser. Faktisk hæver banken forventningerne til fremtidige renteforhøjelser, så der kommer en i kvartalet det kommende år og så yderligere renteforhøjelser op mod 1,75 procent ved udgangen af 2024,« siger Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør.

Norges Bank forventer en økonomisk vækst i år på 3,9 procent og hele 4,5 procent næste år, blandt andet drevet af en stigning i privatforbruget på ti procent. Aktiviteten indhentede allerede i sommer det, som blev tabt i coronatiden.

Står i skærende kontrast

Efter onsdagens rentemøde i Norge styrkes den norske krone markant, da den norske centralbank forventer flere renteforhøjelser, end investorerne gør.

»Det er med til at styrke kronen,« siger makroanalytiker Kim Blindbæk fra Sydbank, som forventer, at næste renteforhøjelse kommer allerede til december.

I Norges Bank lægger man stor vægt på, at det er nødvendigt med højere renter for at forhindre et rødglødende boligmarked og dermed endnu mere gæld i husholdningerne.

»Det er præcis den samme bekymring, der herhjemme har fået nationalbankdirektør Lars Rohde til at gå i clinch med regering om, hvorvidt der skal strammes i mulighederne for at finansiere bolig. Det er samtidig et indirekte signal om, at renten er for lav i Danmark, men vores rentebeslutninger er parkering i Den Europæiske Centralbank (ECB) som følge af fastkurspolitikken,« siger Ulrik Harald Bie.

»Den norske renteforhøjelse står i skærende kontrast til den svenske Riksbank, der på trods af bragende økonomisk vækst slet ikke forventer at hæve renten i den periode. Det kommer nok til at ændre sig, for det trænger kun langsomt ind bag centralbankernes tykke mure, at vi befinder os i en længere periode med forhøjet inflation,« tilføjer Berlingskes økonomiske kommentator.

Fokus rettes nu mod den amerikanske centralbank, som onsdag meddelte, at den snart vil neddrosle sit enorme opkøbsprogram, hvilket åbner for en renteforhøjelse allerede i efteråret 2022. Dermed flyttes fokus til Den Europæiske Centralbank (ECB), der endnu ikke har villet diskutere, hvordan man vil afvikle de ekstraordinære coronatiltag. Næste møde i ECB er 28. oktober.