Dansk økonomi er ikke bare tilbage på sporet. Den buldrer frem.
Økonomerne kniber sig i armen over de seneste tal for dansk økonomi, som blev sluppet løs mandag morgen. Danmarks Statistiks opgørelser viser, at økonomien har genvundet mere end det tabte, siden coronakrisen ramte dansk økonomi i marts 2020.
Og økonomerne gør mere end at knibe sig i armen. De nye tal for fremgangen kickstarter debatten om, hvorvidt der bliver brug for at sænke farten i dansk økonomi, når regeringen skal lave en finanslov for 2022.
Cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen frygter, at regeringen ikke er klar til at trykke på bremsen, selvom det ifølge ham er nødvendigt at tage aktivitet ud af den danske økonomi:
»Med regeringens forsigtighedsprincip tror jeg ikke, at de er klar til at stramme finanspolitikken, som for mig at se typisk vil være i form af nedskaleringer i det offentlige forbrug. Jeg tror desværre, at man først kommer til at gøre det i 2023,« siger Helge J. Pedersen.
De nye fra Danmarks Statistik viser, at den samlede aktivitet i dansk økonomi målt ved BNP er større end i slutningen af 2019, da BNP sidst toppede. Men de nye tal viser også, at der er flere i job end i første kvartal op til coronakrisen.
Og det var ikke de eneste tal, som ramte offentligheden mandag. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) offentliggjorde også nye tal, som viser den højeste lønvækst i 12 år. Det er ikke mindst byggeriet, hvor der er gang i lønstigningerne, men hvor der også er betydelige flaskehalse og problemer med at skaffe arbejdskraft.
I regeringen siger finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau, at dansk økonomi med de nye BNP-tal kan siges at være i en højkonjunktur. Det skal finanspolitikken – hvordan regeringen bruger penge og støtter økonomien – justeres efter.
»Vi er på vej tilbage til mere normale tilstande, og det vil vi naturligvis også planlægge finanspolitikken efter,« siger Nicolai Wammen til Ritzau.
Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen ved Aarhus Universitet peger de nye tal i retning af, at den finanslov, som regeringen snart kommer med udspil til, »bør være til den stramme side«. Spørgsmålet er så, hvor regeringen vil stramme.
»De kan jo næsten gøre det automatisk ved at nedskalere noget af testkapaciteten. Det vil i sig selv være en stramning, fordi det sænker de offentlige udgifter. Det vil være en rigtig god idé, for det vil føre mulig beskæftigelse over i den private sektor,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
Øjne rettet mod finansloven
I Nationalbankens seneste prognose for dansk økonomi fra juni forventer man høj vækst de kommende år. Genopretningen efter coronakrisen er præget af høj privat efterspørgsel, og ifølge Nationalbanken er der tegn på opbygning af flaskehalse i industri, byggeri og nogle serviceerhverv.
Derfor var anbefalingen allerede i juni, at regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end allerede planlagt.
Hos Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre imponeret over den kraftige vækst. Han påpeger dog, at udviklingen ikke opleves ens for alle. Det gælder blandt andet hotelbranchen, hvor nylige tal viser, at overnatninger i København er langt under, hvad de var før pandemiens begyndelse.
»Så det er bestemt ikke alle i Danmark, som kan nikke genkendende til, at krisen er overstået,« siger Jeppe Juul Borre.
Vi er gået fra at tale om en økonomi, der skulle sparkes i gang, til at vi nu har en økonomi, som hen over efteråret potentielt set kan blive testet på sin kapacitet, mener cheføkonomen.
Derfor er der ifølge Jeppe Juul Borre en iboende risiko forbundet med pandemien, og det er vigtigt at have øje for et potentielt nyt økonomisk tilbageslag.
»Det er jo på rekordtid, at vi er gået fra det ene punkt til det andet. Derfor er det vigtigt ikke at drage nogle panikkonklusioner. Netop fordi det ikke står mejslet i sten, hvad der sker fremover,« siger Jeppe Juul Borre.
»Vi er sluppet nådigt«
Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea ser de nye tal som tegn på, at Danmark har været dygtig til at håndtere krisen. Både den økonomiske og sundhedsmæssige krisehåndtering har holdt hånden under økonomien, mener han.
»Vi er sluppet nådigt, for vi har haft en fornuftig krisehåndtering lige siden begyndelsen af pandemien. Vi har været i stand til at holde smittetallene nede. Når de er steget, har vi været hurtige til at lukke ned, hvilket kunne ses på økonomien i første kvartal. Men nu er vi altså kommet rigtig godt tilbage. Det skyldes også den udbredte anvendelse af kompensationsordninger og støtte til erhvervslivet,« siger Helge J. Pedersen.
Konkret peger han på den tilbagevendende efterspørgsel, genåbningen af restaurationsbranchen og kulturlivet samt den store stigning i det offentlige forbrug som faktorer, der har været med til at holde økonomien oppe. Ligesom professor Bo Sandemann Rasmussen henviser han til de mange offentlige ansættelser i forbindelse med covid-19.
»Men vi har altså også en industri, som længe har klaret sig godt, ligesom bygge- og anlægssektoren kører for fuld kraft. Så der er udbredt mangel på arbejdskraft inden for næsten alle erhverv for tiden,« siger Helge J. Pedersen.
Ifølge ham kan de mange podere og vaccinationsmedarbejdere kun i en vis udstrækning være med til at lukke hullet for den manglende arbejdskraft. Ifølge ham kan de, i det omfang der er tale om ungarbejdere, relativt hurtigt gå ind i ufaglærte job i eksempelvis restaurations- og detailbranchen.
Det løser dog ikke problemerne i forbindelse med manglen på kvalificeret arbejdskraft i andre brancher, herunder bygge- og anlægssektoren, mener han.
Pæn stigning i vækst
Fremgangen i andet kvartal var ventet, eftersom andet kvartal bød på en større genåbning af blandt andet restaurationsbranchen og kulturlivet, selvom hoppet i både vækst og beskæftigelse tog økonomerne på sengen.
»Det er en pæn stigning. Når man ser sådan nogle tal, er det dog vigtigt at kigge lidt tilbage. Første kvartal var rigtig svagt på grund af nedlukningen. Når restriktionerne gradvist bliver fjernet, begynder tingene at fungere bedre igen,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen.
Foruden genåbningen tilskriver han de positive væksttal, at Danmark har mange ansatte i relation til test- og vaccinationsprogrammerne. Og når landet kommer på den anden side af coronakrisen, kan disse job i stort omgang flyttes til den private sektor, mener han.
»Normalt, hvis væksten hovedsageligt skyldes et eller andet i den offentlige sektor, som man ved forsvinder, kan man frygte, at beskæftigelsen går ned senere. Men i en situation som denne, hvor man reelt har en mangel på arbejdskraft, behøver man ikke at bekymre sig. Vi kan regne med, at podere og andre i stort omfang kan få beskæftigelse i den private sektor,« siger Bo Sandemann Rasmussen.
