Manglen på arbejdskraft er akut og giver pres på lønningerne. Det risikerer at lægge en kraftig dæmper på opsvinget.
Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som netop har offentliggjort nye løntal for årets andet kvartal.
Problemet med den manglende arbejdskraft er, at virksomhederne ikke kan producere så meget, som de har lyst til, og er tvunget til at sige nej til ordrer. Samtidig kan lønstigninger ende med at svække konkurrenceevnen.
Samlet set for det område, som DA dækker, er stigningen på 3,1 procent, hvilket er den højeste årsstigning siden 2009.
Det gælder særligt i bygge- og anlægsbranchen, hvor lønningerne er steget med fire procent siden sidste år.
De nye tal vækker bekymring hos DA.
»Stigende priser, mangel på materialer og stigende behov for faglærte kan blive en farlig cocktail, som i sidste ende ikke kun truer det opsving, der skal trække os ud af coronakrisens skygger, men også den grønne omstilling,« siger Troels Blicher Danielsen, administrerende direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, som er Danmarks tredjestørste arbejdsgiverorganisation.
Priserne på råvarer er i nogle tilfælde steget helt op til 40 procent siden coronakrisen. Samtidig er priserne på fragt mangedoblet, mens leveringstiden er markant forlænget.
Inden for service tiltager lønudviklingen med 1,0 procentpoint. En stor del af udviklingen skyldes, genetillægget er gået op. Det betyder, at flere overarbejder, hvilket er endnu en indikator på, at der er mangel på arbejdskraft.
Udfordringer med arbejdskraft
Tallene kommer på et tidspunkt, hvor de danske virksomheder har store udfordringer med at skaffe arbejdskraft, og hvor de er tvunget til at takke nej til ordrer. I sommer viste Berlingskes Toplederpanel, at hver femte topchef er nødt til at sige nej til nye ordrer, fordi de mangler medarbejdere.
»Der er mere end nogensinde brug for faglært arbejdskraft, og virksomhederne kæmper om de gode medarbejdere. Vores virksomheder spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, og behovet for grønne kompetencer vil række langt ind i fremtiden,« siger Troels Blicher Danielsen.
Ifølge ham er der behov for nye, gennemgribende reformer på arbejdsmarkedet, som kan være med til at sikre arbejdskraft både nu og i fremtiden.
»I de danske el- og vvs-virksomheder er der cirka 25 lærlinge ansat, hver gang der er 100 faglærte. Så vores medlemsvirksomheder gør alt, hvad de kan, for at leve op til deres ansvar i forhold til at uddanne nye faglærte, men de kan ikke gøre det alene. Der er brug for reformer,« siger han.
Troels Blicher Danielsen mener, at der er brug for at styrke de tekniske erhvervsuddannelser, kvaliteten af uddannelserne skal forbedres, det skal gøres billigere at uddanne faglærte, og der skal være nemmere adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Også hos den liberale tænketank CEPOS mener man, at regeringen bør ty til reformer. Her peger man på SU og dimittenddagpenge som områder, hvor reformer kan give cirka 20.000 nye hænder på arbejdsmarkedet.
»De nye løntal fra DA underbygger, at der er mærkbar mangel på arbejdskraft. Implikationen er et velstandstab, og det er ærgerligt. Derfor bør regeringen på finanslovforslaget, der præsenteres sidst på måneden, levere reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det kunne være lavere SU og dimittenddagpenge. Der er et meget stort arbejdskraftpotentiale i de unge, hvor beskæftigelsesgraden er lav i forhold til andre lande,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.
