Politikerne skændes om boligskat: »Noget af det værste, vi har oplevet i generationer«

Tusindvis af boligejere har endnu en gang fået en lang næse, efter de længe ventede boligskatter endnu en gang er blevet udskudt. Det efterlader borgerlige skatteordførere uforstående. Politisk kommentator peger på, at det vidner om, at tilliden i hele statsapparatet er brudt sammen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) offentliggjorde onsdag resultaterne af det eftersyn, der skulle granske skattevæsenets mest akutte problemer. Det stod klart, at mange tidsplaner måtte udskydes, og at millioninvesteringer er påkrævet for at få skattevæsenet på ret køl igen. Tilliden er brudt, mener politisk kommentator. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sune Stavnstrup Sørensen/Ritzau Scanpix

Borgerlige politikere føler sig vildledt, efter at skatteminister Morten Bødskov (S) onsdag meldte ud, at de nye boligskatteregler ikke som planlagt træder i kraft i 2021, men først i 2024.

Og grunden til forsinkelsen: massive problemer med de IT-systemer, der skal håndtere de nye ejendomsvurderinger.

»Det her har været en meget mærkelig proces, og jeg kan ikke forstå, hvorfor det hele lige pludselig er gået galt,« siger skatteordfører Louise Schack Elholm (V).

Ifølge hende var der for lidt over en måned siden et møde i den forligskreds, der i 2017 sammen blev enige om, at nye boligskatter skulle træde i kraft i 2021.

»Jeg spurgte specifikt ind til IT-problemer, fordi jeg var bekymret for, om der var noget, og der fik jeg at vide, at det var der ikke,« lyder det fra Venstres skatteordfører.

Også Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær deltog på mødet i begyndelsen af september. Han har samme opfattelse.

»Svaret var, at man godt ville kunne overholde den her tidsplan. Vi fik at vide, at vi kunne komme ud at se det nye ejendomsvurderingssystem, så de kunne vise os, at det hele skred planmæssigt frem,« siger Dennis Flydtkjær.

Uenigheder om mangelfulde oplysninger

Morten Bødskov (S) offentliggjorde onsdag – blot en måneds tid efter mødet – at IT-problemerne var så store, at implementeringen af de nye boligskatteregler både kræver mere tid og yderligere investeringer.

»Det er mærkeligt, at Bødskov siger på pressemødet, at han blev orienteret om det i august, hvor der lå et brev fra Finanstilsynet om, at det her må vi udskyde. Det havde været god stil at orientere forligskredsen og skatteudvalget om den oplysning,« siger Dennis Flydtkjær.

Politisk kommentator Hans Engell

»Det her vil i historiske sammenhænge stå som noget af det værste, vi har oplevet i generationer, når vi taler den offentlige administration og forholdet politikere og apparater imellem.«


Hos Radikale Venstre er opfattelsen dog en anden.

»Jeg synes, at vi har fået en meget grundig og pædagogisk indføring. Så kan man altid diskutere, om Bødskov skulle have sagt noget i september. Det kan der være alle mulige grunde til, at han ikke gjorde. Jeg synes ikke, det er voldsomt, at vi ikke fik informationen,« siger de Radikales skatteordfører Kathrine Olldag, der også var med til forligsmødet.

Forliget om den nye boligskatteordning blev indgået i 2017, efter at Rigsrevisionen i 2013 slog fast, at langt størstedelen af ejendomsvurderingerne på parcelhuse var for høje eller for lave. Men nu forventes den nye boligskatteordning altså først at træde i kraft i 2024 – syv år efter den blev vedtaget.

Manglende tillid er et demokratisk problem

Når man spørger politisk kommentator Hans Engell om udskydelsen af reglerne, mener han, at skiftende ministre og politikere på skatteområdet længe har været på gyngende grund, fordi det »hele sejler mere eller mindre«. Tilliden i hele statsapparatet er ifølge hans analyse brudt sammen.

»Vi står faktisk i en situation, hvor det ikke bare er en enorm administrativ skandale. Det er i virkeligheden også et demokratisk problem, for den tillid, der skal være mellem ministeren, departementet, styrelser og de relevante folketingspolitikere, er simpelthen ikke til stede,« siger han og tilføjer:

»Det handler om, at der ikke er blevet givet tilbundsgående orienteringer. Alle oplever en enorm usikkerhed: Kan de stole på det, der bliver sagt? Bliver det her nogensinde til noget? Det her vil i historiske sammenhænge stå som noget af det værste, vi har oplevet i generationer, når vi taler den offentlige administration og forholdet politikere og apparater imellem,« siger Hans Engell.

Skatteordfører Kathrine Olldag (R)

»Hvis vi ikke havde haft regeringsskifte, havde de siddet med nøjagtig den samme problemstilling. Det her er ikke politik. Vi har en fælles opgave med at finde en løsning. Det er borgerne, vi er til for, vi er her ikke for at skændes med hinanden.«


Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær peger på, at noget ikke stemmer, fordi det nye tidspunkt for reglernes implementering er skubbet til januar 2024 – det er knap et halvt år efter næste folketingsvalg.

»Det ser lidt belejligt ud, at det sjovt nok er udskudt så lang tid. Jeg er indforstået med, at med de her komplicerede systemer kan det være svært at ramme tidsplanen. Men det her er jo næsten en fordobling i tid i forhold til, hvornår vi vedtog det her forlig,« lyder det fra DFs skatteordfører.

At det skulle være belejligt, at boligskatteordningen er udskudt til netop det tidspunkt, er ikke et argument, som Kathrine Olldag (R) køber:

»Det er enormt spekulativt. For i går fik vi en meget tydelig og klar forklaring på, hvorfor det ligger i 2024. Og den har de alle sammen hørt,« siger hun.

Det værste i generationer

Ifølge politisk kommentator Hans Engell har politikerne svært ved at stole på de oplysninger, der kommer ud, når det handler om det skandaleramte skattevæsen. For de har længe peget i alle mulige retninger, men pilen peger også på den tidligere regering, mener han.

»Det er da helt klart, at når Bødskov melder sådan her ud, så er det jo ikke, fordi der pludselig er opstået akutte problemer på IT-siden. Det her har man formentlig haft kendskab til i et halvt til trekvart år,« siger han og uddyber:

»Den tidligere regering har valgt en bekvem løsning ved ikke at nævne noget og nu spille overrasket. Og den nuværende regering vælger den bekvemmelighedsløsning, at Bødskov nu køber så god tid, at vi er omme på den anden side af næste folketingsvalg, inden tingene skal klares. Det får jo også mistænksomheden til at stige.«

Også Radikale Venstres skatteordfører mener, at den tidligere borgerlige regering bærer en lige så stor del af ansvaret for at finde en løsning.

»Hvis vi ikke havde haft regeringsskifte, havde de siddet med nøjagtig den samme problemstilling. Det her er ikke politik. Vi har en fælles opgave med at finde en løsning. Det er borgerne, vi er her for. Vi er her ikke for at skændes med hinanden,« siger Kathrine Olldag (R).

I et skriftligt svar kommenterer skatteminister Morten Bødskov (S) på, hvorfor forligskredsen ikke blev oplyst om IT-problemer i september.

»Brevet fra Statens IT-råd blev modtaget i slutningen af august, og deres vurdering indgik som ét element blandt flere i regeringens tryktest af den IT-løsning, der skal understøtte de nye boligskatteregler. Den samlede vurdering var med andre ord ikke på plads på det tidspunkt,« skriver ministeren.