Nye ejendomsvurderinger udskydes igen: Det ved vi lige nu

Udskydelsen af de nye ejendomsvurderinger kommer til at ramme de danske boligejere på en række områder. Få her et overblik over de vigtigste punkter.

De nye ejendomsvurderinger må endnu en gang udskydes på grund af IT-problmer i Skat. Det kommer til at påvirke boligejerne på en række punkter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sarah Christine Nørgaard, Ritzau/Scanpix

Det virker som IT-skandalen, der aldrig vil dø. Skatteministeriet har endnu en gang måttet udskyde de nye ejendomsvurderinger og boligskatter. Udskydelsen giver her og nu fordele for nogle boligejere og ulemper for andre.

Her er en kort gennemgang af, hvad vi ved omkring udskydelsen af de nye boligskatter på nuværende tidspunkt. Det er anden gang, at boligskatterne bliver udskudt. Oprindeligt var planen, at de nye ejendomsvurderinger skulle være sendt til boligejerne i 2018 og træde i kraft i 2020. Det ville give boligejerne tid til at se på vurderingerne og eventuel klage.

De nye vurderinger skal danne grundlag for, hvor meget de enkelte boligejere kommer til at betale i skat. Men Skat har problemer med at få IT-systemet for de nye ejendomsvurderinger til at spille sammen med de IT-systemer, som generer vores årsopgørelser og forskudsopgørelser.

De problemer skal løses i de kommende år.

Betalt for meget i skat

Her er de vigtigste punkter, som vi kender her og nu:

  • Skatteministeriet oplyser, at boligskattereformen er udskudt fra 1. januar 2021 til 1. januar 2024.
  • Samtidig udskydes udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger til perioden fra næste sommer helt frem til 2022, og først derefter udsendes nye vurderinger af erhvervsejendomme. Herunder andelsboliger.
  • Der vil komme vejledende vurderinger i oktober i år til 80.000 husejere. Det er for at teste, hvor retvisende vurderingssystemet er.
  • Der er fortsat 800.000 boligejere der kan se frem til at få 14 mia. kr. tilbage, fordi de har betalt for meget i skat. Der er tale om boligejere i provinsen, der har oplevet, at deres vurderinger ligger meget over boligens værdi. De vil få skatten retur i takt med, at de nye vurderinger udsendes.
  • De nye vurderinger tæller for grundskyldsbetalingerne fra 2021. Får man først sin vurdering i 2022, vil det blive efterberegnet.
  • Den obligatoriske indefrysning af eventuelle grundskyldsstigninger fortsætter indtil 2024.
  • Grundskyldens udskrivningsgrundlag kan vokse med op til syv procent om året i årene frem til 2024. Forsigtighedsprincippet på 20 procent nedslag træder i kraft fra 2021.
  • Skattestoppet på ejendomsværdiskatten fortsætter til 2024.
  • Skatteministeriet regner med, at der i alt kommer ti til 12 mia. kr. mere ind fra boligskatterne (grundskylden) i 2021, 2022 og 2023 sammenlignet med den hidtidige plan. Det skyldes, at udskydelsen betyder, at en del boligejere ikke får en skattelettelse i 2021, men skal vente til 2024.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen mener, at det ikke kan undgås, at udskydelsen vil komme til at påvirke boligmarkedet i den kommende tid.

Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank,

»Udskydelsen betyder dog, at usikkerheden på boligmarkedet navnlig i de store byer vil fortsætte længere.«


»Det er selvfølgelig prisværdigt med en tidsplan, der vurderes at være mere realistisk, og vi håber, at det betyder, at den nu holder. Udskydelsen betyder dog, at usikkerheden på boligmarkedet navnlig i de store byer vil fortsætte længere,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Samtidig vil en del af dem, der ellers kunne se frem til at få penge tilbage i skat også skulle vente længere på at modtage pengene. I gennemsnit drejer det sig om 19.000 kroner per bolig for 800.000 boligejere, så det er ikke småpenge, og det vil derfor også betyde en lavere vækst i privatforbruget til næste år, end vi ellers havde ventet,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.