De nye ejendomsvurderinger og boligskatter er på trapperne, og et for et falder slørene for, hvad de går ud på. Skatteministeriet har netop offentliggjort det endelige lovforslag, der skal danne rammen om de nye boligskatter, og som forventes især i hovedstadsområdet at få ret store konsekvenser for økonomien for boligejere.
Det fremgår nu også af lovforslaget, hvornår de nye ejendomsvurderinger begynder at lande hos boligejere. Vurderingsstyrelsen bekræfter over for Berlingske, at det fortsat er meningen, at 80.000 vejledende prøvevurderinger forud for de rigtige vurderinger skal udsendes i dette års sidste måneder. De skal blandt andet bruges til at afprøve systemets nøjagtighed og hele sagsgangen.