Overvismanden: Heri består djævelskaben ved et indgreb på boligmarkedet

Boligmarkedet er under skarp observation. Overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard fremhæver, hvorfor det er en uhyre vanskelig øvelse at gribe ind på boligmarkedet.

Formand for Det Økonomiske Råd og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard mener, at regeringen bør se tiden an, inden den eventuelt griber ind på boligmarkedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

»Boligpriserne bliver ved med at stige, så jeg må hellere købe inden det bliver for dyrt.« Hvis den sætning ender med at blive afgørende hos en bred skare af danske boligkøbere, så kan det være startskuddet til en ny boligboble. Det er en af de mest ubehagelige og farefulde begreber på det danske boligmarked og i et vist omfang også i den danske økonomi.

Hvis der først opstår en boble, ender den med at springe før eller siden, og det kan komme til at gøre ondt på boligkøberne på grund af store prisfald.

Det er overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard, som nu kommer med et længere indlæg på de sociale medier om situationen på boligmarkedet. Udgangspunktet er den rapport, som vismændene kom med i sidste uge.

»Sagen er faktisk, at vi er usikre på, om det sidste års prisstigninger er udtryk for et bobleforløb, siden der er en række indikatorer, der ikke peger i den retning,« skriver Carl-Johan Dalgaard.

Han fremhæver tre forhold, der adskiller sig fra 00erne, hvor en stor optur på boligmarkedet endte med en endnu større nedtur.

Det første punkt er boligbyrden. Den fortæller hvor stor en andel af familiernes indkomst, de betaler for at have deres bolig. I et boble forløb vil den være stigende. Det skete også i årene op til finanskrisen, men denne gang er billedet et andet for boligbyrden har ligget meget stabilt.

Det andet punkt er, om der er vækst i udlånet. Men det er hellere ikke tilfældet i denne gang. Med andre ord optager danskerne ikke mere gæld for at kunne købe deres bolig. Det sidste punkt er de afdragsfri lån. Dem er der kommet lidt flere af, men Carl-Johan Dalgaard mener, at stigningen »måske ikke er decideret dramatisk.« Samtidig er reglerne for, hvem der kan få de afdragsfri lån blevet strammet siden de dramatiske år i finanskrisen.

Vil være skadelig

På bundlinjen står, at det kun er selve prisstigningerne, som minder om tiden op til finanskrisen. Der er en række andre forhold, der ikke peger i samme retning. En af tingene kan være, at der en række midlertidige forhold forbundet med coronakrisen, som har været med til at skubbe priserne i vejret.

»Hvis det er det, der gør sig gældende, kan det være uheldigt at gribe »robust« ind over for boligpriserne. Hvis dampen går af boligmarkedet i takt med, at økonomien normaliseres, kan et indgreb i realiteten producere en priskorrektion, som man ønsker at undgå med indgrebet,« skriver Carl-Johan Dalgaard

»Heri består djævelskaben. Hvis der er en boble, og man ikke griber ind, så leder det (før eller siden) til en korrektion, der vil være skadelig. Hvis det ikke er en boble, men midlertidige effekter kan et indgreb producere en priskorrektion. Det er også skadeligt for økonomi,« skriver overvismanden videre.

Han understreger, at netop den usikkerhed er den grundlæggende årsag til, at vismændene har foreslået at se tiden lidt an, inden man beslutter sig for et eventuelt indgreb. Ikke fordi vismændene er sikre på, hvad der foregår på boligmarkedet. Tværtimod fordi vismændene netop er usikre på, hvad der foregår.

»Hvis boligpristakten fortsætter, så er et indgreb utvivlsomt velbegrundet. Men hvis prisstigningstakten afdæmpes, så står situationen naturligvis anderledes,« skriver Carl-Johan Dalgaard.