Overvismand kalder finansiering af varmechecken »en glidebane« – nu har et flertal vedtaget den alligevel

En artikel i Berlingske om overvismandens kritik af regeringens finansiering af varmechecken fik onsdag klima-, energi- og forsyningsudvalget til at udsætte betænkningsafgivelsen til lovforslaget. Torsdag formiddag har et flertal alligevel vedtaget varmechecken.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) henviser til Finansministeriet, som ikke er enig i overvismand Carl-Johan Dalgaards kritik af finansiering af varmechecken. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Et politisk flertal har torsdag formiddag vedtaget regeringens lovforslag om en skattefri varmecheck på 6.000 kroner til omkring 420.000 husstande.

Der opstod ellers forvirring blandt flere ordførere på Christiansborg, da overvismand Carl-Johan Dalgaard onsdag i Berlingske kritiserede finansieringen af den omdiskuterede varmecheck.

Kritikken går på, at regeringen vil undtage en milliard kroner til udvidelsen af varmechecken fra budgetloven. Overvismanden afviser dog, at varmechecken er en »exceptionel udgift«, og at det derfor kan lade sig gøre.

»En finanspolitisk vagthund er nødt til at gøre opmærksom på, at varmechecken ikke normalt vil opfattes som en exceptionel udgift i budgetlovens forstand af ordet. Det er udgifter, man i realiteten bør finansiere. Det forekommer mig at være en glidebane, hvis denne type udgifter opfattes som exceptionelle, der kan friholdes budgetloven,« sagde Carl-Johan Dalgaard.

Den kommentar fik flere partier, der er med i aftalen, til at stille nye spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Betænkningsafgivelsen til lovforslaget blev derfor udsat til onsdag aften, fordi ministeren blev bedt om at svare på overvismandens udtalelser og redegøre for finansieringen af varmechecken.

Formanden for Det Økonomiske Råd, Carl-Johan Dalgaard, er helt uenig i regeringens vurdering af varmechecken som en »exceptionel udgift«, der er uundgåelig på grund af krigen i Ukraine. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Og her holder Dan Jørgensen fast med det argument, at det ifølge Finansministeriet er inden for skiven at friholde den ekstra milliard på varmechecken fra budgetloven.

»Krigen i Ukraine medfører et stort antal ukrainske flygtninge, behov for akut opskalering af det sikkerhedsmæssige beredskab, store stigninger i energipriserne med videre. På den baggrund vurderes den nuværende situation som exceptionel. Der lægges på den baggrund op til, at udgifter direkte relateret til Ukraine-situationen kan afholdes ud over budgetlovens underskudsgrænse,« svarer han og fortsætter:

»Det er Finansministeriets vurdering, at det vil være i overensstemmelse med EUs retningslinjer i Stabilitets- og Vækstpagten, at udgifter til målrettede tiltag for at kompensere husstande, som er hårdt ramt af de meget store energiprisstigninger i den aktuelle situation, vil kunne afholdes ud over budgetlovens underskudsgrænse – herunder den besluttede varmecheck.«

Budgetloven

Grundlæggende er det sådan, at regeringens finanslov skal være i overensstemmelse med budgetloven. Den har til formål at sikre, at Danmark har balance eller overskud på de samlede offentlige finanser.

Hvis man på et senere tidspunkt vil afholde udgifter uden for finansloven, så skal disse være fuldt finansierede.

Der er dog den kattelem i budgetloven, at »en usædvanlig begivenhed uden for statens kontrol, som har afgørende virkning på den offentlige saldo« giver muligheden for at fravige kravet om balance eller overskud og køre med underskud.

Regeringen vurderer således, at krigen i Ukraine nu er sådan en usædvanlig begivenhed, og at alle udgifter direkte relateret til krigen dermed kan holdes uden for budgetloven – herunder også udvidelsen af varmechecken.

Men det er Carl-Johan Dalgaard og Det Økonomiske Råd altså uenig i.

Hurtig lovgivningsproces

Alligevel har et flertal i Folketinget torsdag formiddag stemt for varmechecken. Lovgivningsprocessen har været meget hurtigere end normalt, efter at aftalepartierne 30. marts blev enige om at udvide varmechecken med en milliard kroner.

Tirsdag den 5. april var der frist for spørgsmål, og allerede dagen efter var der frist for svar, ændringsforslag, politiske bemærkninger og betænkningsafgivelse. Torsdag er varmechecken så blevet vedtaget.

Enhedslistens klima- og energiordfører, Søren Egge Rasmussen, der er med i aftalen, mener, at lovprocessen er gået for hurtigt.

»Der burde have været en bedre tidsplan til det her lovforslag, så vi kunne få afklaret de her spørgsmål i god tid inden behandlingen i Folketingssalen,« siger han.

På trods af forvirringen om, hvordan udvidelsen af varmechecken egentlig finansieres, og at Det Økonomiske Råd er uenig i metoden, var der ingen indvendinger eller ændringsforslag, da checken blev vedtaget i Folketinget.

58 stemte for, 32 stemte imod, mens ni stemte hverken for eller imod.

Varmechecken forventes først udbetalt i august og september på grund af »teknisk bøvl«.