Hvorfor skal det tage et halvt år at udbetale varmechecken? Her er myndighedernes tidsplan

Der går flere måneder, før myndighederne får etableret listen over de personer, der skal modtage varmechecken. Det sker først i juni, fremgår det af Klimaministeriets tidsplan.

Ifølge regeringen skyldes det »teknisk bøvl«, at varmechecken først kan udbetales til august og september. Berlingske har fået udleveret Klimaministeriets tidsplan, der viser det tidskrævende forløb. På billedet klimaminister Dan Jørgensen (S). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Danskere med indkomster i den lavere ende må vente seks måneder på at få udbetalt varmechecken fra beslutningen i februar.

11. februar blev et flertal Folketinget enige om, at en del danskere med høje varmeregninger skal kompenseres økonomisk på grund af de stigende energipriser.

Det er først til august og september, at pengene lander hos danskerne.

Men hvorfor skal det tage så lang tid?

Statsminister Mette Frederiksen (S) har henvist til »teknisk bøvl« som årsagen.

Berlingske har bedt Klimaministeriet om en uddybning samt en tidsplan over processen.

Ifølge Klimaministeriet forklaringen, at det ikke er lovprocessen, der forsinker udbetalingen.

Men målgruppen – altså listen over danskere, der skal modtage udbetalingen – skal først etableres. Det arbejde foregår hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), men de har ikke de data, der skal bruges.

»Dataene skal indhentes, og herefter skal de forskellige dataregistre sammenkøres med henblik på at kunne bestemme husstandens samlede indkomst og opvarmningskilde,« skriver Klimaministeriet i en e-mail.

Ifølge tidsplanen skal Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering indsamle data i april til juni.

»Når målgruppen er på plads, skal disse oplysninger til ATP. De skal også tilpasse deres it-system, før det er muligt at udbetale pengene. Alt det skal gøres med respekt for borgernes retssikkerhed,« skriver ministeriet.

Med coronaferiepengene tog processen også flere måneder, og it-systemet hos ATP skulle tilpasses.

Berlingske har spurgt, om det ikke burde være en standardopgave at udbetale penge til danskerne.

»Helt så enkelt er det ikke,« skriver ATP.

ATP råder ganske vist over forskellige standardsystemer, og et af disse bruges også i dette tilfælde.

»Men der vil altid være mindre tilpasninger, som er nødvendige, når vi skal løse en ny opgave korrekt. Målgrupperne og kriterierne er forskellige for de forskellige udbetalinger, ligesom det er forskelligt, hvilke kontroller og valideringer der skal foretages forud for udbetalingerne.«

Det kunne lyde til, at ATP først går i gang med projektet, når I modtager data. Er det korrekt?

»Nej, vi er i gang. Vi er i fuld gang med at gøre systemerne klar til opgaven.«

ATP oplyser, at deres del af arbejdet vil tage op til seks uger fra modtagelsen af data, til man kan udbetale pengene.

En af ATPs opgaver er at kontrollere personoplysningerne i CPR-registret, så man sikrer, at den pågældende modtager ikke er afgået ved døden.

Politikerne er i denne uge blevet enige om at forhøje den kommende varmecheck til 6.000 kroner fra de oprindelige 3.750 kroner. Indkomstgrænsen er hævet til 650.000 kroner fra 550.000 kroner, så omkring 100.000 flere husstande får adgang til ordningen.