Optimismen bobler i europæiske virksomheder, men der er også en advarsel

Genåbningen har for alvor sat gang i stemningen i europæisk erhvervsliv og giver dermed et løft til danske eksportvirksomheder. De lyse vækstudsigter kommer dog samtidig med en advarsel til Den Europæiske Centralbank, for aldrig har så mange virksomheder tænkt sig at sætte prisen på deres varer op.

Frankrig har taget store skridt i afviklingen af coronarestriktioner, og optimismen bobler i både virksomhederne og husholdningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Optimismen bobler.

Virksomhederne hos vores vigtigste eksportmarked i euroområdet har endelig fået hul på coronabylden og viser det samme hop i stemningen, som også Berlingskes Toplederpanel viste for danske virksomheder tidligere på måneden.

Det tyske Ifo-indeks for den samlede private sektor steg i juni til det højeste niveau siden udgangen af 2018.

Der var en stor fremgang i vurderingen af den aktuelle situation, hvilket er en naturlig konsekvens af genåbningen af det tyske samfund i takt med de massive fald i tyske smittetal. Det var også servicesektoren, der endelig fik lukket det stemningsmæssige coronahul, omend sektorer som overnatning og rejsearrangører fortsat ligger langt under niveauet før coronatiden.

Tysk industrivirksomheder har længe været begejstrede, men langvarige forsyningsproblemer betyder, at forventningerne til fremtiden er begyndt at bøje af. Manglen på alt fra mikrochip til tømmer har medført, at fremgangen i produktionen slet ikke matcher de bugnende ordrebøger.

Virksomhedernes rapporterede i juni, at deres lagre af færdige varer er det laveste siden genforeningen; der er altså ikke mere på hylderne, hvilket også vil afspejle sig hos eksempelvis danske bilforhandlere.

I det andet vigtige euroland, Frankrig, steg optimismen i servicesektoren til det højeste niveau siden 2007 og understreger dermed en forventning om, at den massive købekraft, der er opbygget i husholdningerne, vil blive omsat til privatforbrug.

Forbrugertilliden i Frankrig er tilbage på et niveau, der normalt indikerer en solid vækst i privatforbruget, mens tyske husholdninger fortsat er smådeprimerede.

Mulighed for høj vækst – i lang tid?

De positive toner understreger, at euroområdet er på vej ind i samme genåbningsopsving, der også er i gang herhjemme, og som allerede begyndte i USA i starten af året.

Samarbejdsorganisationen OECD forventede i sin nyeste prognose fra slutningen af maj en økonomisk vækst i euroområdet i år på 4,3 procent og 4,4 procent næste år. Der er altså ikke bare tale om en kortsigtet gevinst.

Hvis man sammenligner med prognosen fra december 2019 – før coronaen ramte – viser den seneste prognose et betydeligt højere vækstspor og dermed, at euroområdets økonomi ikke kun vil have indhentet tabet af aktivitet i coronatiden allerede i slutningen af indeværende år, men at man i 2023 vil have nået det aktivitetsniveau, som det blev spået for halvandet år siden.

Det er altså et betydeligt kraftigere vækstspor, der nu forventes i en rum tid fremover.

En af forklaringerne er højere forventninger til den globale vækst, der hjælper den eksporttunge europæiske økonomi. Dertil kommer den europæiske genopretningsfond, der dels vil sætte gang i væksten her og nu med nye investeringer, men som også gerne skulle bidrage til et øget europæisk vækstpotentiale med gennemførelse af tilhørende reformer – og eksempelvis investeringer i digitalisering.

Det betyder også, at der er mulighed for, at euroområdets potentielle BNP-vækst vil løfte sig fra det blodfattige niveau på lidt over en procent, hvor det lå i årene før coronakrisen. Til sammenligning var den potentielle vækst herhjemme næsten dobbelt så høj.

Presbold til centralbankbureakraterne i Frankfurt

De optimistiske udmelding fra virksomhederne er dog ikke en rose uden torne – og særligt hos Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt vil de nye signaler fra erhvervslivet give anledning til panderynken.

Det er godt, at der er gode vækstudsigter, men i både Tyskland og Frankrig melder industrivirksomhederne, at de forventer at sætte deres salgspriser op i de kommende måneder. Faktisk er det i begge lande det højeste niveau, der er registreret siden undersøgelsernes start i 1990.

ECB styrer officielt pengepolitikken efter inflationen, og frygten for direkte faldende priser – deflation – var i årene før coronakrisen figenbladet for en ekstremt lempelig pengepolitik med negative renter og køb af obligationer, selvom ledigheden var tæt på det laveste i euroens 20-årige historie.

Men risikoen for faldende priser er nu helt forsvundet, og virksomhedernes forventninger om prisforhøjelser kan meget vel vise sig at blive mere sejlivede elementer i europæisk økonomi.

For mens virksomhederne sætter priserne op, kan manglen på kvalificeret arbejdskraft senere på året betyde, at arbejderne kræver kompensation for tabt købekraft gennem større lønstigninger. Altså flot økonomisk vækst, højere inflation og mere i løn.

Det er næsten et ønskescenarie set med økonomiske briller, men et sådant forløb vil gøre det umuligt at fastholde den nuværende pengepolitik. ECBs forsøg på at undgå skridt mod normaliseringen af pengepolitikken er yderligere udfordret af, at især den amerikanske centralbank har taget markante skridt mod en begyndende normalisering af pengepolitikken.

Sammensætningen af inflationen i euroområdet og virksomhedernes vurderinger af såvel priser som arbejdsmarked vil i de kommende måneder have stor indflydelse på den samlede politiske debat og dermed også på rammevilkår for dansk økonomi, danske arbejdspladser – og danske boligejere.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør