OK2020: Finanskrisens store dyk har bremset danskernes lønfest

Det kan blive vanskeligt at nå til enighed ved de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger. Højere krav fra fagbevægelsen kombineret med en mere usikker global økonomi er en svær cocktail, siger forsker.

»Vi vil gerne have en større del i de mange penge, som bliver tjent i virksomhederne,« lyder det fra Erik Søndergaard, der er tillidsmand på Danfoss i Silkeborg. Han har været med til at levere krav til CO-industri til de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger på industriens område.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Tor Birk Trads

En jobfest på fuld tryk, men en noget mere lunken lønfest. Det har været resultatet for de danske lønmodtagere de senere år. Men nu skal det være slut. Her ved de netop påbegyndte overenskomstforhandlinger vil fagbevægelsen gerne have en større andel af opsvinget.

Erik Søndergaard er tillidsmand for 30 medarbejderne i Danfoss’ afdeling i Silkeborg. Han lægger ikke skjul på, at han satser på, at de kommende overenskomstforhandlinger bliver startskuddet til højere lønstigninger end sidste gang.

Han har været med til at udarbejde krav til CO-Industri, der netop har indledt overenskomstforhandlingerne på industriens område med Dansk Industri som modpart. Det er det suverænt største privatområde omfattende 230.000 medarbejdere.

»Vi kunne godt tænke os at få en lidt større del af alle de mange penge, der bliver tjent i virksomhederne. Det er vigtigt, at vi bliver imødekommet med vores krav. Ellers får vi problemer med at tiltrække faglært arbejdskraft. Vi skal være bevidste om, at det kan komme til en konflikt. Vi er klar til at kæmpe, hvis det kommer dertil, men jeg håber selvfølgelig på en god løsning,« siger Erik Søndergaard.

Udtalelserne kommer på baggrund af tal for lønudviklingen de senere år, som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet for Berlingske. Tallene viser, at på det faglige område har der været årlige nominelle lønstigninger, som tilbage i 2013 lå på omkring 1,7 pct. De er senere steget til omkring 2,5 pct. om året. Bedst er det gået for byggeriet, mens  servicesektoren kommer ind som nummer to og fremstilling nummer tre. Fremstilling er i høj grad industrien.

GRAFIK

Sådan er det gået med lønningerne

Udviklingen i lønningerne på Dansk Arbejdsgiverforenings område. År 2013 er sat til indeks 100. Det var det år, hvor jobfesten begyndte.

Til gengæld har udviklingen i reallønnen været ganske flot på grund af den lave inflation.

»Vores forhandlere har en seddel så lang med fra os. Det er mange ting. Jeg tror ikke kun, det er penge, folk tænker på. Det er også solidaritet. Vi har oplevet et arbejdsmarked, der er meget præget af den tid, vi befinder os. Vi er delt op i et A- og et B-hold. Vikarer har ikke de samme rettigheder som os andre. Vi vil hellere have, at vi var tilbage, hvor folk blev ansat, og så kom der afskedigelser, når konjunkturerne vender,« siger Erik Søndergaard.

GRAFIK

Sådan er det gået med reallønnen

Udviklingen i reallønnen på Dansk Arbejdsgiverforenings område.
Reallønnen er den nominelle løn fratrukket inflationen.

Flere årsager

De foregående overenskomstforhandlinger foregik i begyndelsen af 2017. De endte i en treårig overenskomst. Både længden af fornyelsen af overenskomsten og den overordnede økonomiske ramme bliver bestemt af industriens område, når og hvis der bliver indgået et forlig der.

Industriens område er et såkaldt minimallønsområde. Det vil sige, at der centralt kun bliver forhandlet ændringer i mindstebetalingssatserne, som dog er rettesnor for de endelige lønstigninger, der efterfølgende bliver forhandlet lokalt.

Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns Universitet Søren Kaj Andersen betegner de lønstigninger, vi har set de senere år, som moderate set i lyset af den økonomiske udvikling.

»Det kan sammenlignes med perioden op til finanskrisen. Der så vi markant anderledes høje lønstigninger. Det er noget, som arbejdsgiverne nok har været opsatte på ikke skulle gentage sig, men det er sikkert ikke hele forklaringen,« siger Søren Kaj Andersen.

»I et papir fra Nationalbanken bliver der også beskrevet, at politiske reformer, hvor man begrænser forskellige typer ydelser og adgangen til dem, har gjort det mindre attraktivt ikke at tage et job. Det kan betyde, at flere vil tage et arbejde, og det lægger en dæmper på lønudviklingen,« siger Søren Kaj Andersen og påpeger, at en stor tilgang af udenlandsk arbejdskraft også kan have været med til at lægge en dæmper på lønstigningerne

Lektor ved Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Søren Kaj Andersen

»Der er givetvis tale om, at med den moderate lønudvikling, vi har fået, så føler mange, at der har været en fest, de ikke har fået del i.«


Søren Kaj Andersen mener, at de nye overenskomstforhandlinger kan blive vanskeligere end de foregående, fordi fagbevægelsen har skruet op for forventningerne.

»Der er givetvis tale om, at med den moderate lønudvikling, vi har fået, så føler mange, at der har været en fest, de ikke har fået del i. Når vi samtidig ser ind i en fremtid, som ser noget mere usikker ud, så kan det blive svært at få enderne til at mødes,« siger Søren Kaj Andersen.

Vænner sig til lav inflation

Hos Dansk Metal må man sande, at der i denne jobfest ikke har været nogen sammenhæng mellem en meget lav ledighed og udviklingen i den nominelle løn. Dansk Metal har en ledighed på 2,5 pct., hvilke nogenlunde svarer til fuld beskæftigelse.

Cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby mener i lighed med Søren Kaj Andersen,  at der kan være flere årsager til, at sammenhængen mellem udviklingen i ledigheden og lønnen er knækket.

»De moderate lønstigninger kan skyldes eftervirkninger af finanskrisen, hvor virksomhederne holder mere igen. Det andet er, at folk efterhånden vænner sig til, at inflationen er så lav. Derfor slår man sig til tåls med en lavere nominel lønstigning,« siger Thomas Søby.

Erik Søndergaard mener, at det er svært at spå om, hvorvidt forhandlingerne denne gang ender i en storkonflikt. Det skete senest i 1998.

»Det er klart, at vi hænger lidt i det, som skete sidste gang, hvor mindre dele af 3F stemte imod, mens Dansk Metal og HK stemte overenskomsten hjem. Mindre dele af 3F har sagt, at de stemmer overenskomsten ned uanset hvad. Det er ikke befordrende og ikke sådan, vi tænker i Dansk Metal. Vi håber, at vi lander en god overenskomst, som alle kan se sig selv i,« siger Erik Søndergaard.