Økonomer: Nye milliardlån på vej til europæiske banker

Den europæiske økonomi kæmper med at holde dampen oppe, og mange sydeuropæiske banker har fortsat svært ved at finde finansiering. Derfor vil Den Europæiske Centralbank snart tilbyde euroområdets banker billig kapital, ligesom centralbanken gjorde det i 2014 og 2016, vurderer flere økonomer.

Flere økonomer forventer, at chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, snart vil give euroområdets banker mulighed for at låne milliarder på attraktive vilkår. Den mulighed fik bankerne også i 2014 og 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Francois Lenoir/AFP/Ritzau Scanpix

Både økonomer og bankdirektører vil følge opmærksomt med, når euroområdets centralbankchefer samles til årets andet pengepolitiske møde i Den Europæiske Centralbank (ECB) torsdag.

For mens den europæiske økonomi er på vej ned i gear, skal ECB snart beslutte, om man vil fortsætte med at støtte de europæiske banker med billig kapital, som man har gjort de seneste fem år.

Da den europæiske økonomi sneglede sig afsted, og mange sydeuropæiske banker var hårdt pressede i 2014, satte ECB gang i det første såkaldte TLTRO-program (Targeted Longer-Term Refinancing Operations), hvor centralbanken tilbød euroområdets banker lån til attraktive renter i op til fire år. Til gengæld skulle bankerne låne penge ud til forbrugere og virksomheder for på den måde at holde gang i den europæiske økonomi.

I dag udgør de samlede udestående TLTRO-lån på over 700 mia. euro en vigtig del af mange europæiske storbankers finansiering, og det vil derfor kunne mærkes, hvis bankerne i stedet skal hente kapitalen hos private investorer.

Men ifølge flere økonomer, som Berlingske har talt med, tyder alt på, at ECB-chef Mario Draghi snart vil være klar med nye milliardlån til bankerne.

Svag vækst

»Nøgletallene, og især når man kigger på de såkaldte PMIer, ligger klart i et territorium, hvor ECB under normale omstændigheder ville overveje at sætte renten ned. Men det kommer ikke til at ske. Så det, ECB kan gøre, er at indlede en diskussion om, hvordan man sikrer, at der ikke kommer en for kraftig kvantitativ stramning i euroområdet. Og her er det TLTROerne, som det er det mest oplagte at gøre noget ved,« siger Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, der forklarer, at det vil være en de facto-stramning af pengepolitikken, hvis ECB ikke forlænger det store TLTRO-program.

Nogenlunde samme analyse har man i Arbejdernes Landsbank og Sydbank. Men man er ligesom i Nordea en smule usikre på, hvornår ECB vil komme med en udmelding om fremtidige TLTRO-lån og i givet fald, hvilke vilkår de vil blive tilbudt på.

»Man må sige, at tallene for europæisk økonomi ikke har været opmuntrende læsning de seneste måneder, så på den baggrund kunne den her annoncering af ny TLTRO godt komme i denne uge, men man ved også bare, at ECB har det med at skulle varme op til den slags ting i noget tid,« siger Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Det er vores vurdering, at ECB vil lave nye tildelinger i løbet af første halvår af 2019, men vi er usikre på, hvor generøse tildelingerne bliver,« siger makroanalytiker i Sydbank Mathias Rømer Sproegel.

Han forklarer, at generøsiteten vil afhænge af, om ECB vurderer, at vækstafmatningen i euroområdet er vedvarende. Hvis ECB vurderer, at væksten ser ud til at have bidt sig fast, vil bankerne formentlig blive tilbudt kapital på mere lempelige vilkår i form af lav rente og lang løbetid. Omvendt vil bankerne blive tilbudt mindre generøse vilkår, hvis ECB udelukkende vælger at fokusere på at sikre bankernes likviditet.

Bankunion på spil

Især de sydeuropæiske banker har benyttet sig af muligheden for de attraktive lån, som ECB har tilbudt under TLTRO-programmerne. Alene bankerne i ECB-chefens hjemland, Italien, står for omkring 250 mia. af det samlede udlån på 700 mia. euro.

»Hvis ECB ingenting gør, så skal bankerne ud og finde den her likviditet i markedet i stedet for, og der, hvor det kommer til at blive en udfordring, er særligt hos de sydeuropæiske banker, måske særligt hos de italienske. På den baggrund giver det god mening, at man laver en eller anden form for ekstra likviditetstildeling, der kommer i stedet for det, der udløber i 2020,« siger Signe Roed-Frederiksen.

Ifølge Helge J. Pedersen er det også vigtigt for ECB, der siden 2014 har ført tilsyn med de største banker i euroområdet og stået for krisehåndtering, at de sydeuropæiske banker fortsat får adgang til attraktive lånefaciliteter.

»Hvis det er, at man skal have nogen som helst tro på, at man kan få en fulddygtig bank- og kapitalmarkedsunion, så er det helt afgørende, at der ikke kommer til at vise sig systemiske svaghedstegn i banksektoren nogen steder. Derfor er det som del af en overordnet strategi vigtigt, at man sikrer billig funding til de sydeuropæiske lande, der fortsat oplever relativt store problemer,« siger Helge J. Pedersen om betydningen for bankunionen, som Danmark indtil videre står uden for.