Ny regering skal give svenskerne en kold tyrker

Med høj gæld i husholdningerne er den svenske økonomi en af de mest sårbare over for nedgang i den globale økonomi. Der er flere udfordringer at gribe fat i for den nye regering i Sverige.

Der er nok at tage fat på i den svenske økonomi for statsminister Stefan Löfven (S). Efter en række flotte år karakteriserer Nordea nu den svenske økonomi som den svageste i Norden. Arkivfoto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Sveriges nye regering er efter måneders tovtrækkeri kommet på plads, men de mange nye ministre i mindretalsregeringen møder ind til en svær hverdag, hvor problemerne for den svenske økonomi tårner sig op. Det gyldne opsving visner, boligmarkedet er gået amok i specielt de store byer, og den svenske økonomi er en af de mest sårbare over for et dyk i den globale økonomi.

De lidt mere lunkne tider for svenskerne kan aflæses i prognoser fra de tre svenske storbanker SEB, Swedbank og Handelsbanken. SEB regner med en vækst i år på 1,6 pct., mens Handelsbanken og Swedbank spår henholdsvis 1,5 pct. og 1 pct. Swedbank understreger, at risikoen er, at det kan gå værre, fordi den internationale økonomi ryster.

Blandt de danske økonomer fremhæver Nykredit, at en af de største udfordringer for den nye regering er, at de senere års svenske opsving med kraftige stigninger i boligpriserne har skabt en skyhøj gæld hos husholdningerne. Problemet er i høj grad, at omkring 70 pct. af lånene består af risikable korte lån, hvor renten hver tredje måned skal fornyes.

»Det svenske boligmarked gisper efter vejret, og der er fare for yderligere prisfald. Den tidligere regering har gjort noget af det rigtige, men der er ingen let vej ud af det her. De svenske husholdninger skal til at afdrage noget mere og få lån med en længere binding på renten,« siger cheføkonom Tore Stramer, Nykredit.

Han fremhæver, at det er uheldigt for den nye regering, at eventuelle stramninger skal komme, når økonomien er på vej ned i gear.

»Den svenske regering har gjort for lidt for sent. Men der er ingen vej uden om at fortsætte. Timingen er elendig, men man skal tage en kold tyrker og gennemføre nogle tiltag, så husholdningerne bliver mere robuste. Også selv om det kommer til at gå ud over væksten. For alternativet er bare endnu mere gæld,« siger Tore Stramer.

Det svageste led i Norden

Målt på væksten har den svenske økonomi klaret sig ganske flot siden finanskrisen med et af de største opsving i Vesteuropa. Det har været med til at sende de svenske boligpriser i vejret, men samtidig har de svenske familier fået stadig mere gæld. Lidt i stil med i Danmark op til finanskrisen for ti år siden. Det har over flere omgange fået Sveriges Riksbank, der svarer til Danmarks Nationalbank, til at advare om, at husholdningernes gæld er den største fare for den svenske økonomi.

Både Sydbank og Nordea mener i lighed med Nykredit, at advarslen fra Riksbanken skal tages alvorligt.

»Strukturelt er en af de store udfordringer i den svenske økonomi, at den meget lange periode med minusrenter og pengeudpumpning har ført til en meget høj vækst i den private svenske gæld. Det svenske boligmarked er på trods af prisfald fortsat i en sårbar position. Det vil hænge som en trussel over svensk økonomi i den kommende tid,« siger makroøkonom Søren V. Kristensen, Sydbank.

Han fremhæver, at en af fordelene for den nye svenske regering er, at de offentlige finanser er meget sunde med overskud på budgettet.

Cheføkonomen i Nordea, Helge J. Pedersen, mener, at Sverige er det svageste led i den nordiske økonomi i øjeblikket. Ikke kun på grund af den høje gæld hos husholdningerne, men også fordi Sverige af en helt anden årsag er et af de meste udsatte lande, når det gælder trusler udefra.

»En nedgang i den globale økonomi vil ramme svenskerne hårdere end danskerne. Det har noget at gøre med, hvilke varegrupper den svenske industri producerer. De er mere følsomme over for udsving i den internationale økonomi. Den danske eksport består i højere grad af landbrugsprodukter og medicinal, der ikke er så afhængige af konjunkturerne,« siger Helge J. Pedersen.

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit

»De svenske husholdninger skal til at afdrage noget mere og få lån med en længere binding på renten.«


Løbet tør for ammunition

Når det gælder den økonomiske politik, har den nye regering foreløbig meldt ud med lettelser i det, som svarer til den danske topskat. Det er en del af regeringsprogrammet, der består af i alt 73 punkter. Men hvis den nye regering skal ud i en regulær krisestyring, kan den få problemer.

Regeringen består af ministre fra Socialdemokratiet og Miljøpartiet, men regeringsgrundlaget er lavet sammen med de to borgerlige partier Liberalerna og Centerpartiet.

»Spørgsmålet er, om de kan blive enige om, hvilken økonomisk politik der skal til, hvis svenskerne kommer ind i en krise. Det skal også ses i lyset af, om svenskerne har mindre ammunition i tilfælde af en recession, fordi de har kørt med minusrente i meget lang tid,« siger cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken.

Swedbank påpeger, at programmet fra den nye svenske regering indeholder reformer på en række nøglepunkter. Det gælder blandt andet boligmarkedet, hvor der er behov for mere byggeri i de store byer.

Hertil skriver Swedbank: »Det er nu afgørende at udforme regler, der er vedvarende, og som helst bidrager til en fortsat gradvis dæmpning af væksten i husholdningernes gæld«. Banken lægger sig derved tæt op ad udsagnene fra de danske økonomer.