Surt show for vores naboer: »Det er tydeligt, at svensk økonomi er bremset op«

Boligmarkedet er vendt i det svenske, og det er med til at trække den svenske økonomi ned. I 3. kvartal var der direkte negativ vækst. Økonomer er lidt uenige om, hvor bekymret vi skal være.

Den svenske økonomi er ved at tabe pusten. Det sker efter en række flotte år. Siden 2015 har den gennemsnitlige årlige vækst være på over tre pct. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Det gør ondt på en økonomi, når boligmarkedet knækker. Det har danskerne måttet sande i årene lige efter finanskrisen. I noget mindre omfang er den samme dagsorden nu ved at ramme svenskerne, som ellers har været nogle af gulddrengene i den europæiske økonomi efter finanskrisen.

Mere præcist dykkede den svenske økonomi i tredje kvartal med 0,2 pct. i forhold til 2. kvartal. Målt i forhold til samme kvartal året før, er der tale om en fremgang på 1,6 pct., hvilket også er svagt i svensk sammenhæng.

»Det er på husholdningssiden, at det er galt i øjeblikket. Det er formentlig som følge af, at boligmarkedet er begyndt at vende. Det har det gjort i noget tid med relativ kraftige fald i priserne i de store byer,« siger cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen.

»Det påvirker den svenske økonomi på samme måde som den danske. Forbrugertilliden falder og privatforbruget falder. Derudover har man set, at byggeaktiviteten er begyndt at gå i stå. Det påvirker også økonomien,« siger Helge J. Pedersen, der fremhæver, at man godt sige, at der har været en boligboble i de største svenske byer.

»I modsætning til de nuværende prisstigninger i Danmark, er der samtidig sket en kraftig kreditvækst i Sverige. Det gør, at situationen er mere alvorlig. Svenskerne har påtaget sig meget gæld, og det giver problemer, når renterne begynder at stige,« siger Helge J. Pedersen.

Ved at bøje af

Tallene for den svenske økonomi taler sit tydelige sprog om en god udvikling siden finanskrisen. Siden 2010 har den gennemsnitlige årlige vækst været på 2,9 pct. Og siden 2015 har væksten i gennemsnit været på hele 3,2 pct. om året. Det er noget højere end i Danmark.

Men den svenske økonomi er ved at bøje af, og Helge J. Pedersen vil ikke afvise, at 4. kvartal også kan komme til at byde på negativ vækst. Det vil i givet fald betyde, at svenskerne ender året i det, som kaldes teknisk recession.

Svensk økonomi har ikke været i teknisk recession siden 2009.

Helge J. Pedersen understreger, at den svenske økonomi er yderligere klemt, fordi den svenske centralbank endnu ikke er begyndt at hæve renten. Hvis centralbanken skal til at hæve renten, når økonomien er på vej ned, kan den skubbe økonomien yderligere i den forkerte retning.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen deler bekymringen for den svenske økonomi. I lighed med Helge J. Pedersen fremhæver Las Olsen, at BNP-tallene er påvirket negativt af et midlertidigt kraftigt bilsalg i andet kvartal. Det kom, fordi svenskerne lagde skatter om.

I tredje kvartal var der så et dyk i bilslaget.

»Det fik posten »køb af transport« til falde med 10 procent. Det skyldes en omlægning af afgifterne, så det er ikke nogen grund til bekymring. Men underliggende er det tydeligt at se, at svensk økonomi er bremset op,« siger Las Olsen.

»Privatforbruget eksklusive transport steg kun en procent i forhold til sidste år, og det er den laveste vækst siden 2013. Boliginvesteringerne faldt 3,4 procent. Begge dele hænger sammen med den vending, der skete i boligmarkedet sidste år, og det er næppe slut endnu,« siger Las Olsen og fremhæver, at Sverige er det næststørste marked for dansk eksport, så opbremsning der er bestemt ingen god nyhed for os.

»På længere sigt er der potentiale for, at pæne vækstrater vender tilbage, men vi skal gennem en tilpasning af svensk økonomi, som i for høj grad har været trukket af byggeri af dyre lejligheder,« siger Las Olsen.

Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen.

»Svenskerne har påtaget sig meget gæld, og det giver problemer, når renterne begynder at stige.«


Se gennem fingrene

Cheføkonom i svenske Handelsbanken er enig i, at de nye tal for den svenske økonomi ikke ser pæne ud. Men han er ikke så bekymret for udviklingen.

»Vi mener, at man skal se lidt igennem fingrene med de her ting. Vi tror, at væksten kommer igen i 4. kvartal. Renser man privatforbruget for bilsalget, har der være en ganske fonuftig fremgang,« siger Jes Asmussen, der ikke tror på, at svensk økonomi ryger ind i en recession her i slutningen af året.

Han fremhæver, at Handelsbanken regner med, at væksten i Sverige for hele 2018 bliver på 2,6 pct. Det vil banken nok justere lidt ned efter dagens tal. For næste år regner Handelsbanken med en vækst i Sverige på to pct. og 1,6 pct. året efter.

Det ligger meget på linje med den vækst, de fleste økonomer mener kommer i Danmark. Handelsbanken mener dog, at udviklingen i Danmark bliver lidt svagere og tror kun på en vækst i Danmark på 1,6 pct. til næste år og 0,7 pct. året efter.