Nu kan 230.000 kan få største lønfest i over et årti – er du en af dem?

Der er pænt med penge i den overenskomst, der blev indgået søndag på industriens område. Det store spørgsmål er, hvor meget de enkelte medarbejdere ender med at få.

Der er indgået ny overenskomst inden for industrien. Den dækker 230.000 medarbejdere og den økonomiske ramme i overenskomsten bliver betegnet som den bedste siden før finanskrisen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Den hidtil bedste lønfest siden før finanskrisen. Det kan blive resultatet af den overenskomst, der søndag blev indgået på industriens område.

Det er overenskomst for 230.000 medarbejdere, og den kan ende med at give den enkelte medarbejder en lønstigning på tre procent om året. Aftalen indeholder en stigning i mindstebetalingen på to procent om året. Oveni kommer en stigning på fritvalgsordningen på et procentpoint om året.

Hvis medarbejderne vælger at få det ene procentpoint på frit valg udbetalt som løn, kan lønstigningen komme op på tre procent. Hvor stor lønstigningen ender med at blive afhænger af de lokale lønforhandlinger på virksomhederne. Men under alle omstændigheder kan der være udsigt til en ganske pæn fremgang i reallønnen inden for industrien de kommende år.

»Det er rigtigt, at det er nøgletallene med stigningen i mindstebetalingen og fritvalgsordningen. Oveni er der nogle tryghedselementer med blandt andet barsel og bedre vilkår for langtidssyge. Det koster også penge. Men det er primært i mindstebetalingen og frit valg, der signalerer lønstigninger i de kommende år. Det er noget, som ligger bedre end siden før finanskrisen rent økonomisk. Det giver mening, når vi ser, hvordan det er gået de senere år med dansk økonomi. Det flader ud, men det ligner ikke den store rutsjetur ned,« siger centerleder og lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Søren Kaj Andersen.

En rettesnor

Det er Dansk Industri, DI, og CO-industri, som søndag indgik ny overenskomst, der varer i tre år. Det er den første af overenskomsterne på det private område her i foråret. Forliget giver en stigning i mindstelønnen på 2,50 kr. i timen pr. år., hvilket svarer til lidt over to procent pr. år  Det er en noget højere stigning end ved de foregående overenskomster. Herudover er der ekstra til fritvalgsordningen, hvor medarbejderne selv kan vælge, om de vil have pension, to omsorgsdage, seniorfridage eller løn.

Søren Kaj Andersen, lektor ved Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

»Tilbage i 2007 aftalte man ved overenskomstforhandlingerne en ramme, som er noget højere end denne gang, men det blev ikke resultatet ved de lokale forhandlinger.«


Der er tale om det, som hedder en minimallønsoverenskomst. Det vil sige, at den endelige lønstigning fastsættes ved forhandlinger på den enkelte virksomhed. Resultatet af de centrale overenskomstforhandlinger fungerer blot som en rettesnor for, hvad der kan gives i lønstigning på den enkelte virksomhed.

»Det er vigtigt at sige, at udgangspunktet for de lokale forhandlinger, er den situation, som den enkelte virksomhed er i rent økonomisk. Tilbage i 2007 aftalte man ved overenskomstforhandlingerne en ramme, som er noget højere end denne gang, men det blev ikke resultatet ved de lokale forhandlinger på virksomhederne på grund af finanskrisen. Det er hele ideen med systemet. Det er fleksibelt og tilpasser sig i et vist omfang, de konjunkturer, som er omkring os,« siger Søren Kaj Andersen, der fremhæver, at der denne gang ligeledes er tydeliggjport, at den stigning, som er givet på fritvalgsordningen skal betragtes som en del af den samlede løn ved de lokale lønforhandlinger.

Forsvarlig overenskomst

Som beskrevet hos Berlingske søndag gav forliget på industriens område ligeledes en række andre ting. Ud over mere barsel til fædrene var det eksempelvis også, at lærlinge og elever starter deres indbetalinger til pension allerede, når de er fyldt 18 år.

Adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen siger, at der bestemt ikke var tale om en kriseoverenskomst, men at det var en forsvarlig overenskomst. Mandag ville DI ikke kommentere yderligere. Formanden for CO-industri, Claus Jensen, fremhævede søndag, at der ikke var tale om en kriseoverenskomst, for dansk økonomi er ikke i krise.