Nu får rekordmange seniorer tildelt førtidspension

Antallet af seniorer, som får tildelt førtidspension, er steget støt siden 2013. I dag er 15 pct. af seniorerne på førtidspension. Det gør hele diskussionen om ret til tidligere pension malplaceret, mener både Lederne og den liberale tænketank, Cepos.

Stadig flere danskere over 60 år kommer på førtidspension. Den ordning virker fint som hjælp for de nedslidste og hele diskussionen om ret til tidligere pension, er noget malplaceret. Det mener både Lederne og den liberale tænketank, Cepos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Tilbage i 2013 så reformen af førtidspensionen dagens lys, og døren til ordningen blev lukket for rigtigt mange danskere, men nu er udviklingen for alvor vendt. I øjeblikket er der rekordmange seniorer, som får tildelt førtidspension. I 2018 var der 2.484 danskere mellem 60 år og 64 år, der fik førtidspension.

Det er det højste antal siden før 2004. Og det årlige antal seniorer, som kommer på førtidspension, har været støt stigende, siden bunden blev nået i 2013. Dengang var der kun 836 danskere mellem 60 år og 64 år, som fik førtidspension.

Det er Lederne, som på baggrund af tal fra Jobindsats.dk har set på, hvor mange seniorer der kommer på førtidspension eller seniorførtidspension. På baggrund af den kraftige stigning i tildelingen af førtidspension for seniorerne mener Lederne, at diskussionen om tidligere pension for nedslidte er helt skæv. Diskussionen blev startet af Socialdemokratiets udspil til en pensionsreform.

»De her tal skal først og fremmest ses i lyset af diskussionen om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Efter reglerne blev lavet om, kom tildelingen af førtidspension ned på en helt urealistisk niveau i 2013. Men tallene viser klart, at der nu er flere end nogensinde før, som får tilkendt en førtidspension, få år før de kan gå på folkepension. I det lys virker debatten om, at man skal sænke folkepensionsalderen for udvalgte grupper noget malplaceret,« siger direktør i Lederne Henrik Bach Mortensen.

Han understreger, at der er brug for ordninger til dem, som er nedslidte og ikke længere kan være på arbejdsmarkedet.

»Men det skal være målrettede ordninger til de nedslidste. Det er meget bedre end brede ordninger, hvor nogen har en ret til at gå tidligere på pension,« siger Henrik Bach Mortensen, der fremhæver, at hvis man indfører en ret til tidligere pension for nogle grupper, vil der være færre penge til at hjælpe dem, som er syge og nedslidte.

Ret stor andel

Reglerne om førtidspension blev lavet om og strammet op tilbage i 2013, da Mette Frederiksen (S) var beskæftigelsesminister. Reglerne gjorde det sværere at få førtidspension, og der blev indført ressourceforløb og fleksjob. Ideen var, at man skulle forsøge at holde folk på arbejdsmarkedet, inden man sendte dem på førtidspension.

Ordningen er for nedslidte danskere i alle aldre. Analysen fra Lederne viser, at der nu er kommet en stigning i tildelingen af førtidspension for alle aldersgrupper, men det er kun for seniorerne, at tildelingen i dag er højere, end før reformen trådte i kraft.

På baggrund af tal fra jobindsats og Danmarks Statistik har den liberale tænketank Cepos beregnet, at blandt de 60- til 64-årige er det mere end 15 pct., som er på førtidspension eller seniorførtidspension. Blandt de 55- til 59-årige er det knap 12 pct.

Direktør i Cepos Martin Ågerup mener, at tallene viser, at reformerne af efterlønsordningen og førtidspensionen har virket efter hensigten. Meningen med reformerne var, at færre skulle gå på efterløn, og så skulle flere af de nedslidte reddes af førtidspensionen.

Martin Ågerup mener i lighed med Lederne ikke, at det giver mening at tale om retten til en tidligere pension.

»Blandt de 60- til 64-årige er det næsten en ud af seks, der er på førtidspension. Hvis man mener, at reglerne for at få førtidspension blev strammet for meget af Mette Frederiksen, kan man starte med at finde ud af, om man skal bløde dem op. Det er bedre end at begynde at indføre en ret til en tidligere pension. Alle erfaringer viser, at når man indfører en ret, vil der være langt flere, som bruger den, end man regner med. Og det hænger ikke sammen at sige, at der en rettighed, og så sige, at man kun vil bruge tre mia. kr. på det. Når de tre mia. kr. er brugt op, hvad gør man så? Smækker man så kassen i?« spørger Martin Ågerup.

Bedre nødudgang

I et tidligere svar til Folketinget fra finansminister Kristian Jensen (V) regner regeringen selv med, at andelen af danskere på førtidspension vil stige. Af de danskere, som er født i 1980 vil omkring 24 pct. af dem være på førtidspension året inden, de kan gå på folkepension. Den årgang af danskere vil kunne gå på pension, når de fylder 72 år.

Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne

»Det er klart, at hvis man ofrer et stort beløb på en ret til tidligere pension, så vil der være færre penge til at hjælpe dem, som er nedslidte.«


Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen, mener, at den store stigning i tildelingen af førtidspension til seniorerne skyldes, at tildelingen tidligere har været ekstremt lavt.

Han mener, at der er en meget væsentlig forskel mellem retten til tidligere pension og så at komme på førtidspension eller seniorførtidspension.

»Kriterierne for at komme på førtidspension er skrappe. Det gælder både normal førtidspension og seniorførtidspension. Det har man bevidst valgt. Omvendt er ydelsen på en førtidspension på omkring dagpengeniveau. Det vil sige, at ordningen er svær at komme på, men ydelsen er høj. Det, som kendetegner retten til at gå tidligere på pension, er, at ydelsen er væsentligt lavere med kun folkepension, og så skal kravene for at komme på ordningen hellere ikke være så skrappe,« siger Lars Andersen.

»Ved retten til tidligere pension ligger der et stort økonomisk incitament til at blive ved med at arbejde. Det giver en bedre nødudgang fra arbejdsmarkedet,« siger Lars Andersen, der erkender, at det kan blive noget af en øvelse af finde ud af, hvem der skal have retten til den tidligere pension.