Norge er kommet sig over chokket i 2015 — og nu er nordmændenes rente et særsyn i Europa

Norges Bank har igen sat renten op - denne gang til 1,5 pct. Det skyldes, at det går godt i norsk økonomi, selv om olieprisen fortsat ligger på et moderat niveau. Norske kroner er dog fortsat tæt på det svageste nogensinde over for danske kroner.

Norsk økonomi er kommet stærkt igen efter chokket over lavere oliepriser i 2015. Det betyder, at renten nu bliver sat op som et af de få steder i verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix

Det går godt i Norge. Så godt at den norske centralbank torsdag valgte at sætte renten op til 1,5 pct. Det er den fjerde renteforhøjelse på et år, og Norge er nu et højrenteland i europæisk sammenhæng.

Samtidig er Norge et særsyn blandt vestlige centralbanker ved at fastholde en bevægelse mod et mere normalt renteniveau. Den svenske Riksbank satte renten op i december, men er gået i stå, efter at de store globale centralbanker ændrede kurs omkring nytår. Her er renten også fortsat negativ. De seneste uger har Den Europæiske Centralbank og den amerikanske Federal Reserve leveret nye pengepolitiske lempelser, mens Storbritannien, Japan og Schweiz indtil videre holder krudtet tørt, men med fingeren på aftrækkeren. Danmark fulgte med ECB og har nu verdens laveste rente på minus 0,75 pct.

Den norske renteforhøjelse blev dog fulgt af et tryk på pauseknappen. Centralbankchef Øystein Olsen udtalte i forbindelse med meddelelsen, at »som vi nu vurderer udsigterne og risikobilledet, vil styringsrenten mest sandsynligt forblive på det nuværende niveau i den kommende tid«. På den ene side taler indenlandske forhold som høj kapacitetsudnyttelse og en risiko for fornyede stigninger i boligpriserne for en højere rente. På den anden side er den internationale situation usikker, og ikke mindst betyder rentenedsættelser i andre lande, at selv uændret rente i Norge kan virke som en forhøjelse.

Norge ligger helt i top i den internationale vækstliga med en økonomisk vækst på 0,7 pct. i 2. kvartal, og BNP er vokset med 0,5-1,0 pct. hvert kvartal siden udgangen af 2016.

Det interessante er, at det i mindre grad end tidligere er privatforbruget, der en vækstdynamoen i fastlandsøkonomien, men snarere private og offentlige investeringer. Begge poster er steget over 20 pct. siden begyndelsen af 2014. Det skyldes paradoksalt nok, at olieindustrien har haft det svært med et stort fald i investeringsomfanget. Dermed er både mandskab og ressourcer blevet tilgængelige for andre områder. Blandt de offentlige investeringer er vejinfrastruktur en af de store poster. Nu er olieinvesteringer igen på vej op, og beskæftigelsen i Norge er steget med 50.000 det seneste år. Lønstigningstakten er også tiltagende og lå på 2,8 pct. sidste år.

Det seneste års renteforhøjelser er også en reaktion på en periode med kraftig vækst i husholdningernes gældsætning. Derfor har Norges Bank - ligesom herhjemme - også presset på for at hæve de kapitalreserver, som bankerne ikke kan belåne, den såkaldte kontracyckliske buffer. På trods af en afmatning i stigningstakten i både boligpriser og husholdningernes gæld er Norges Bank fortsat bekymrede for niveauerne. Siden begyndelsen af 2014 er boligpriserne på landplan steget med 34 pct.; i hovedstanden Oslo er prisstigningen på hele 56 pct., mens boligpriserne er faldet med ti pct. i oliehovedstaden Stavanger.

Renteforhøjelserne har dog ikke smittet af på den norske krone, og på trods af en svag stigning over for danske kroner efter renteudmeldingen er norske kroner tæt på det svageste nogensinde: én norsk krone koster omkring 0,75 danske kroner.

Den svage norske krone står også i kontrast til udviklingen i olieprisen, som ellers historisk har været en god indikator for valutaudviklingen i Norge. Hvis man ser på sammenhængen mellem 2012 og 2017, ville man med den nuværende kronekurs forvente, at olieprisen lå på omkring 30 dollar pr. tønde. Det er under halvdelen af den faktiske pris.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør