Nationalbankdirektør i alarm over boligpriser: »Der er ingen eksempler på, at det er gået godt, hvis man bare har ladet det rulle derudad«

Nationalbankdirektør Per Callesen opfordrer politikerne til at gribe ind over for det glohede boligmarked allerede i år. Hvis man lader stå til, kan det nemlig gå rigtig galt og ramme boligejere, bankerne og det brede samfund hårdt, advarer han.

 
Videoen viser boligprisstigningerne i det seneste år. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Skal politikerne gribe ind over for galoperende boligpriser eller ej?

Flertallet på Christianborg siger nej, men spørger man Nationalbanken, er svaret klart: Ja, der skal gribes ind, og der skal gribes ind nu. Ellers risikerer vi en »boligbølge«, der ender galt for boligejere, det finansielle system og samfundet, lyder det fra nationalbankdirektør Per Callesen i et interview med Berlingskes nyhedspodcast »Pilestræde«.

»Hvis vi tager de historiske briller på, har vi haft en sådan boligbølge eller boligboble cirka hver tiende år. Der er ingen eksempler på, at det er gået godt, hvis man bare har ladet det rulle derudad og ikke gjort noget ved det. Men der er flere eksempler på, at det er gået meget galt, hvis man ikke har gjort noget, og det bliver man jo nødt til at tage bestik af. Har vi en mere sund og robust økonomi i dag? Ja, det har vi. Men det betyder ikke, at det ikke kommer til at gøre ondt, hvis det går galt.« siger Per Callesen.

»Det er farligt for dem, der har sat sig hårdt. Farligt for den finansielle sektor, hvis de har lånt ud til folk, der har sat sig for hårdt. Og farligt for den brede samfundsøkonomi, som bliver ramt af skvulp og skævvridninger,« siger han.

Boligmarkedet er glohedt, og Nationalbanken er bekymret og opfordrer derfor til indgreb hellere i dag end i morgen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix.

Rammer de unge

Over det seneste år er boligpriserne på landsplan steget cirka 15 procent. Vildest er det gået i København, hvor priserne er steget 30 procent. Derfor har Nationalbanken i et stykke tid forsøgt at råbe politikerne op. Senest i tirsdags, da Nationalbanken udsendte en pressemeddelelse med tre forslag til at dæmpe prisstigningerne på boligmarkedet:

  1. Højere udbetalingskrav.
  2. Opstramning på afdragsfrie lån.
  3. Et lavere rentefradrag.

Per Callesen forklarer i interviewet med »Pilestræde«, hvordan de tre tiltag vil påvirke boligmarkedet.

Det højere udbetalingskrav er ikke så meget til for at dæmpe prisudviklingen, men for at beskytte boligkøberne. I øjeblikket er udbetalingskravet på fem procent, men ved at sætte det til ti eller 15 procent giver man nye boligkøbere en større buffer, hvis boligmarkedet krakker, siger Per Callesen. Det er særligt et tiltag, der vil komme til at ramme unge førstegangskøbere.

»Jeg kan godt have sympati for den kritik, der måtte være over for det højere udbetalingskrav, fordi det er rigtigt, at det rammer ret præcist førstegangskøbere og unge, og der skal man da tænke over balancen i det,« siger han og tilføjer:

»Vi konstaterer bare, også af hensyn til dem selv, at det måske ikke er det bedste at komme ind på boligmarkedet med en belåningsgrad på 95 procent på et tidspunkt, hvor boligpriserne er meget høje. Fordi risikoen efterfølgende er stor.«

Afdragsfrihed fører til ulykker

Det næste tiltag – at stramme op på afdragsfrihed – forventer Per Callesen vil ramme bredere på boligmarkedet. Med de nuværende regler kan man få afdragsfrihed på op til 80 procent af sit boliglån, forudsat at det er fastforrentet. Hvis man sænker det niveau til 60 procent, vil de mest gældsatte boligejere afdrage mere og dermed blive mere robuste over for et prisfald, forklarer nationalbankdirektøren.

»Det skabte rigtig, rigtig mange ulykker, da afdragsfriheden blev indført i sin tid. Det kom på et konjunkturmæssigt skidt tidspunkt, og det pustede en boligboble op, som kollapsede bagefter, men nu er de jo indført,« siger han.

Nationalbankens sidste forslag til at stramme op på det glohede boligmarked er at sætte rentefradraget ned. Her foreslår Per Callesen at sænke den nuværende skattefradragsværdi fra 33 til 23 procent, hvilket vil føre til en højere boligydelse og derfor formentligt dæmpe priserne.

»Fordi renten er så lav nu, vil det ikke påvirke særlig meget. Så derfor er det jo et rigtig godt tidspunkt at lave en strukturel reform af skattefradraget på, fordi man kan gøre det uden at genere boligmarkedet synderligt. Så skal man jo også huske, at den del af en boligbølge eller boligboble, der er farlig, ikke er de første 50 procent, men de sidste 50 eller 25 procent – dér, hvor det kammer over. Og det kan det (reducering af rentefradraget, red.) tage luften lidt af,« siger Per Callesen.

Han anslår, at en ændring til 23 procent vil kunne påvirke boligpriserne med to procent.

Stram ikke for meget

Men kan man få strammet for meget på boligmarkedet? Ja, mener Mads Skovlund, bankdirektør i Nordea med ansvar for privatkunder. Han siger i »Pilestræde«-podcasten, at han ikke er bekymret for en boble på boligmarkedet, og at vi stadig er langt fra en historisk top i forhold til, hvor stor en del af vores indkomst vi bruger på bolig.

»Vi har et boligmarked, der er ved at rette sig selv via de normale markedsmekanismer, hvor renten stiger, og udbuddet stiger. Hvis man derudover lægger et indgreb på toppen, kan man være uheldig at sparke yderligere til den her korrektion, der så måtte komme. Det vil sige, at et prisfald kan gå hen og blive større end tiltænkt,« siger Mads Skovlund.

Den bekymring fejer Per Callesen imidlertid af banen med det samme.

»Jeg får lidt flashback, for jeg har været med til det her adskillige gange tidligere. Det er den type advarsler, der kommer (når der kommer indgreb, red.), og der er ingen af de advarsler, der efterfølgende har vist sig at holde vand,« siger Callesen i interviewet.

Han peger specifikt på 1993 og 1998 – i 1998 blev rentefradraget sat ned på trods af flere advarsler. Dengang brugte man de højere skatteindtægter fra rentefradraget til blandt andet at skære en luns af indkomstskatten.

»Det er ikke en finanspolitisk stramning, vi taler om nu. Det kan der blive behov for. Det kan også være, der bliver behov for kraftige indgreb på boligmarkedet,« siger han.

Derfor anbefaler han politikerne, at de kommer i gang allerede nu for at give tid til de politiske processer. Han advarer også om, at det vil være for sent at vente til 2024 og se, hvordan den nye boligbeskatning påvirker priserne.

»Man ændrer ikke værdien af rentefradraget i midten af et skatteår, men nogle af de andre tiltag ville man kunne gøre hurtigere. Det er en proces, der skal i gang nu og med fokus på strukturelle forbedringer,« siger Per Callesen.