Nu insisterer Nationalbanken på at gribe ind på boligmarkedet

I kølvandet på de økonomiske vismænds forudsigelse om endnu højere boligpriser i år peger Nationalbanken på flere indgreb, der skal dæmpe priserne og forhindre en boligboble.

 
Finansminister Nicolai Wammen (S) har tirsdag offentliggjort den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse, der indeholder regeringens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De økonomiske vismænd forventer, at huspriserne vil stige med cirka 14 procent i år.

Dermed lægger deres seneste prognose op til endnu kraftigere prisstigninger end hidtil forventet.

De stigende boligpriser har gjort både Nationalbanken, Det Systemiske Risikoråd og IMF bekymrede for udviklingen på boligmarkedet, og Det Systemiske Risikoråd er på vej med anbefalinger til regeringen, der skal lægge en dæmper på risikoen for en boligboble på boligmarkedet.

Nationalbanken har endda usædvanligt kommenteret udmeldingen fra vismændene ved at pege på, at der er »grund til skærpet årvågenhed og til at overveje at tilpasse den politisk bestemte stimuli af boligmarkedet, der ud over blandt andet det lave renteniveau drives op af et højt rentefradrag, adgang til afdragsfrihed, lave udbetalingskrav og de forsinkede ejendomsvurderinger«.

Banken kalder det »rettidig omhu« at se på blandt andet højere udbetalingskrav og krav om afdrag for de mest gældsatte boligejere. De økonomiske vismænd peger også på sidstnævnte.

»Nationalbanken mener, at sådanne tiltag bør overvejes. Derudover vil et lavere rentefradrag understøtte stabiliteten på boligmarkedet. Rentefradraget tilskynder til øget balanceopbygning i husholdningerne, og det nuværende lavrentemiljø udgør et gunstigt tidspunkt for en strukturelt motiveret reduktion af rentefradraget,« skriver Nationalbanken.

De nye boligskatter, der følger ejendomsværdierne og dermed udjævner udsving i priserne, træder efter planerne først i kraft i 2024.

De økonomiske vismænd mener ikke, at der er behov for et indgreb her og nu, blandt andet fordi de forudser en blød landing for de flyvende priser. De er blandt andet sendt op af fremrykkede boligkøb under coronakrisen, hvor danskernes opsparing er vokset.

»For husholdninger med ønske om at købe bolig kan den forøgede opsparing anvendes til udbetaling, hvilket kan have fremrykket boligkøbet for nogle husholdninger,« konkluderer vismændene.

Fremrykningen af boligkøb er dermed også med til at forklare prognosens bratte dyk i prisstigningerne til under det halve, 4,5 procent, i 2022. Forventningen om afdæmpede boligpriser hænger sammen med, at boligbyggeriet har et højt niveau, og et højere boligudbud vil alt andet lige lægge en dæmper på boligpriserne.

Dertil kommer udsigten til lidt højere renter, som også vil lægge en dæmper på prisstigningerne. Endelig vil en normalisering af samfundet og livet i al almindelighed få bålet på boligmarkedet under coronaperioden til at svækkes.