Mette Frederiksen bebuder fuld tryk på finanspolitikken og hjælpen til danskerne. »I forhold til andre lande er det ikke ekstremt«

Regeringen vil føre en meget ekspansiv finanspolitik i 2021 og de kommende år, fremhæver statsminister Mette Frederiksen. Den liberale tænketank Cepos er betænkelig ved, om tiltagene er de rigtige.

 
Mette Frederiksen bebudede en ekspansiv finanspoltik, da hun holdt åbningstale i Folketinget. Video: Folketinget. Redigering: Esben Busck Fold sammen
Læs mere

Coronakrisen kan komme til at koste de offentlige finanser 88 milliarder kroner i år, men der er langt flere penge at bruge af for at hjælpe den danske økonomi oven på efter krisen. Regeringen bebuder en meget ekspansiv finanspolitik i 2021 og de kommende år.

Det fremgår af statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale. Heri lagde Mette Frederiksen op til, at det for en socialdemokratisk regering er en kerneopgave at bekæmpe arbejdsløsheden.

»Næsten 800.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af eksporten. Danmark er en handelsnation. Derfor foreslår regeringen – oven på de omfattende hjælpepakker – at føre en meget ekspansiv finanspolitik i 2021 og i de kommende år. Vi kan kun bringe Danmark ind i fremtiden ved at investere,« sagde Mette Frederiksen.

Regeringen bebudede i slutningen af august, at den vil sætte ind med en ekspansiv finanspolitik for næste år for at hjælpe den danske økonomi. I udtalelsen fra Mette Frederiksen er der ikke umiddelbart lagt op til mere, end regeringen tidligere har foreslået.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, er enig i, at finanspolitikken er ekspansiv for næste år, men han understreger, at det bestemt ikke er usædvanligt i forhold til andre lande i EU.

»Det er et spørgsmål om ord, om man vil kalde det en meget ekspansiv finanspolitik. I forhold til hvad andre lande gør, er det ikke ekstremt. Billedet på tværs af de andre EU-lande er, at der vil blive tale om større underskud på de offentlige finanser. Budgetloven på europæisk plan er suspenderet til næste år. Det vil mange lande benytte sig af,« siger Las Olsen.

Vanskelig at hjælpe

Når regeringen vil føre ekspansiv finanspolitik, kan det enten ske ved at sænke skatterne eller øge det offentlige forbrug og investeringer. Regeringen har ikke lagt op til skattelettelser, men satser på den sidste vej.

Regeringen har tidligere lagt op til, at der i forbindelse med finansloven for næste år bliver afsat omkring ni milliarder kroner til en krigskasse. Derudover lægger regeringen ifølge Økonomisk Redegørelse op til tiltag, der skal give et skub til den danske økonomi på gennemsnitligt cirka syv milliarder kroner årligt i 2021 og 2022, 2,5 milliarder i 2023 og en milliard kroner i 2024.

Endnu vides det ikke præcist, hvordan krigskassen og de øvrige penge skal bruges, men det kan eksempelvis være til grønne investeringer.

I forbindelse med statsministerens åbningstale kom det samtidig frem, at regeringen frem mod 2025 kan søge ti milliarder kroner fra en EU-fond. Mette Frederiksen lægger i den forbindelse op til, at der frem mod 2025 skal være »et grønt råderum« med investeringer. Penge til de investeringer skal komme fra EU-fonden og finansloven.

Analysechef i Kraka, Jesper Kühl, fremhæver, at regeringen med finansloven prøver at fjerne halvdelen af den nedgang i den danske økonomi, som coronkrisen forventes at skabe i 2020 og 2021. Det er et ganske kraftigt skub til den danske økonomi, fremhæver han.

»Det skal også ses i lyset af, at privatforbruget har set en forholdsvis hurtig genopretning på nær udvalgte brancher. Faktisk forventer Finansministeriet også, at genopretningen drives af øget privatforbrug,« siger Jesper Kühl.

»Det holder dog kun hånden under hjemmemarkedserhverv, ikke eksporterhverv, der til gengæld kan være vanskelige at støtte med traditionel stimulanspolitik,« siger han.

Savner ordet »vækst«

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, henviser til, at Finansministeriet har beregnet, at den såkaldte finanseffekt er på 2,2 procent næste år. Det er den positive virkning på bruttonationalproduktet, som kommer af den økonomiske politik.

Cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen

»Jeg er betænkelig over for, om Mette Frederiksens finanspolitik er for ekspansiv.«


»Jeg er betænkelig over for, om Mette Frederiksens finanspolitik er for ekspansiv, og om krigskassen bliver brugt på tiltag, der giver tilstrækkelig samfundsøkonomisk afkast. Jeg er lidt bange for, at krigskassen bliver et tag-selv-bord for særinteresser og interesseorganisationer,« siger Mads Lundby, der savner nogle fremadrettede tiltag.

»Jeg bemærker mig, at Mette Frederiksen ikke nævner ordet »vækst« med ét ord i sin åbningstale. Det er ærgerligt, at Mette Frederiksen ikke formulerer en målsætning om øget økonomisk vækst. Det er øget vækst, der er forudsætningen for velfærd i Danmark,« siger Mads Lundby Hansen.