Lukninger og markant fald i privatforbrug skabte største kollaps siden finanskrisen

Coronakrisen betød et fald i Danmarks nationalregnskab med 2,1 procent i årets første tre måneder, og mere dårligt nyt er i vente. Men det lysner, når flere begynder at svinge dankortet igen.

Tomme lufthavne og lukkede butikker og kulturinstitutioner har alt sammen presset den danske økonomi i årets første måneder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Så er der håndfaste beviser på, hvor hårdt coronakrisen har ramt Danmark: Bruttonationalproduktet (BNP) faldt i første kvartal med 2,1 procent. Det er ifølge økonomer det største kollaps i dansk økonomi siden finanskrisen – og der er kun udsigt til, at det bliver værre.

Det viser den første beregning af det nationale regnskab fra Danmarks Statistik, som kom fredag morgen.

Der er ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, tale om det »største kollaps i dansk økonomi siden finanskrisen«.

»Dagens tal er forfærdelig læsning. Og vi skal samtidig minde os selv om, at coronakrisen for alvor først ramte midt i marts, så dens enorme kraft har på blot få uger flået dansk økonomi ud af rytme og udløst det største kvartalsvise fald siden finanskrisen i 2009. Der er udsigt til, at det kommer til at gå fra slemt til værre i indeværende kvartal, hvor vi ser økonomien skrumpe med det største nogensinde målt på et enkelt kvartal,« siger han om tallene, som han dog kalder »forventelige«.

Privatforbruget dykkede med 3,3 procent

Navnlig områder som persontransport, hoteller, restauranter, offentlige tjenester, kultur og fritid har været påvirket af nedlukningen fra marts på grund af smitterisikoen, og det har medført en markant nedgang i forbruget.

Til gengæld har der ingen nedgang været i de vareproducerende erhverv som landbrug, forsyningsvirksomhed og byggeri, oplyser Danmarks Statistik.

En af de store årsager til faldet i Danmark skyldes, at privatforbruget i januar-marts var hele 3,3 procent mindre. Salget af tøj gik stærkt tilbage, bilsalget faldt med 10,2 procent, og det offentlige forbrug dykkede med 1,5 procent. Hotel- og restaurationsbranchen samt kultur- og fritidsaktiviteter mærkede også følgerne af den omfattende nedlukning af Danmark.

Det bliver værre endnu

Også Tore Stramer, der er cheføkonom i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv, forventer værre tal for indeværende kvartal.

»Der er særligt en voldsom nedgang i privatforbruget på 3,3 procent, der har tynget væksten i første kvartal, mens der ligeledes har været en svag tilbagegang i såvel eksporten som investeringerne. Nedgangen i privatforbruget skal bl.a. ses i lyset af, at store dele af detailhandlen var nedlukket i marts måned. Selv om dagens BNP-tal er dyster læsning, så venter det helt store tilbageslag desværre først i tallene for andet kvartal. Som tingene ser ud nu, er der udsigt til en negativ BNP-vækst i andet kvartal i omegnen af ti procent,« mener Tore Stramer.

Han formoder dog, at andet kvartal bliver lavpunktet, fordi foreløbige tal viser, at danskerne så småt er begyndt at skrue op for forbruget igen.

Lyspunkter: Dankortene kører igen

Og netop privatforbruget bliver særligt vigtigt at holde øje med, siger Jeppe Juul Bjerre fra Arbejdernes Landsbank:

»Særligt privatforbruget bliver et kæmpe opmærksomhedspunkt over den kommende tid og vil være en primær drivfaktor bag den efterfølgende genopretning i dansk økonomi. Kommer privatforbruget ikke ud af starthullerne i takt med genåbningen, taler vi også om en langt større risiko for en mere langvarig krise,« mener han.

I Nykredit ser cheføkonom Troels Kromand Danielsen positive tegn på, at genopretningen af dansk økonomi kan ske hurtigere end under finanskrisen for tolv år siden.

»Dansk økonomi er bedre rustet og går ikke krisen i møde med forgældede husholdninger, der skal gennem en periode med konsolidering, før de tør forbruge igen. Udsigterne er usikre, men forbrugerne er begyndt at svinge dankortet igen, og der giver forhåbninger om, at den periode vil skal igennem med genopretning bliver kortere, end hvad vi normalt ser efter denne størrelse tilbageslag,« siger han.

Den danske økonomi blev dog ikke helt så hårdt ramt af coronakrisen som EU som helhed. Her faldt BNP med 3,3 procent.

Danmarks samlede BNP i første kvartal var på 562,7 milliarder kroner. Privatforbruget var på 263,9 milliarder kroner.