Ledigheden rasler ned: På vej mod bundrekord i 26 kommuner

Den globale økonomi ryster, men der er stadig masser af fart på det danske arbejdsmarked. Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, og Dansk Industri er uenige om, hvad der er den største udfordring for dansk økonomi i de kommende måneder.

Det går godt på det danske arbejdsmarked. Sidste år faldt ledigheden i 77 af landets kommuner. I en række kommuner er ledigheden meget tæt på niveauet fra juni 2008. Det var det laveste niveau, vi nåede, inden finanskrisen brød ud. Arkivfoto: Christian Als/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Guldkornet i den danske økonomi i form af arbejdsmarkedet ryster ikke på grund af den globale afmatning. Nye tal viser, at ledigheden er på vej mod ny bundrekord i 26 af landets 98 kommuner. København er en af de kommmuner, hvor det går rigtigt godt. Ledigheden i hovedstaden er kun 0,2 procentpoint højere i dag, end den var i juni 2008.

Det er Spar Nord, der har gravet dybt i tallene for den danske ledighed fra Danmarks Statistik. I analysen kan man se, at det kun er på Læsø og Bornholm, at ledigheden i dag er lavere, end den var, lige før finanskrisen brød ud. Men hvis man medtager kommuner, hvor arbejdsløsheden kun er et procentpoint eller derunder fra niveauet i sommeren 2008, er det et betydeligt bredere felt, der kommer frem.

I lige over en fjerdedel af landets kommuner er ledigheden meget tæt på ny bundrekord. Tallene for ledigheden skal ses i sammenhæng med, at en lang række reformer af arbejdsmarkedet har medført, at der er kommet stadig flere danskere ud på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at ledigheden her i jobfasen ikke er faldet i samme omfang, som beskæftigelsen er steget. Hertil kommer, at ledigheden tilbage i juni 2008 var kommet så langt ned, at vi efterfølgende røg ind i en overophedning.

Analysen er foretaget ved at se på udviklingen fra juni 2008 og til og med januar i år. For nylig kom der arbejdsløshedstal for februar, men de viste uændret ledighed fra januar til februar.

Cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm fremhæver, at udviklingen i ledigheden i de enkelte kommuner er meget afhængig af fremgangen i de forskellige sektorer.

»I nogle kommuner som eksempelvis København, Aarhus, Aalborg og Odense spiller byggeriet og erhvervsservicesektoren en stor rolle, og udviklingen er primært drevet af et markant boligbyggeri og koncentrationen af borgere og virksomheder, mens væksten i industrien har stor betydning for antallet af ledige i andre kommuner,« siger Jens Nyholm.

»Kigger man derimod på de kommuner, der klarer sig knap så godt, er Brøndby den kommune i landet, hvor ledigheden er steget mest siden finanskrisen. Her er antallet af fuldtidsledige som procentdel af den samlede arbejdsstyrke vokset fra 2,4 til 5,8 pct,« siger Jens Nyholm.

Stor forskel

Op til finanskrisen kom ledigheden i de fleste af landets kommuner ned på et niveau, som ikke er set i rigtigt mange år. Det lavede finanskrisen om på, men siden efteråret 2013 er udviklingen vendt igen, og det er kun gået fremad på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er steget solidt, og ledigheden er faldet.

Lavest ledighed er der nu i Allerød Kommune med 1,9 pct. med Solrød Kommune og Skanderborg Kommune på de næste pladser med en ledighed på 2,2 pct. og 2,3 pct. Der er langt ned til Ishøj Kommune, der har den højeste ledighed.

Udviklingen i de enkelte kommuner kan være påvirket af flere ting. I en række af udkantskommunerne er ledigheden eksempelvis præget af affolkning og aldring af befolkningen.

Blandt de store byer er det kun København, som er meget tæt på niveauet fra juni 2008. Både Aarhus, Odense og Aalbrog er et stykke fra at nå ned på samme ledighedsniveau.

Det bekymrer dog ikke cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, Allan Lyngsø Madsen. Han påpeger, at det vigtigste er at se på beskæftigelsen, og her har alle landets store byer klaret sig godt.

»Det er klart, at når man ser ud over landet, er det ikke mindst i Storkøbenhavn og det østjyske, man for alvor har mærket opsvinget. Det halter lidt mere i andre dele af landet. Det hænger i høj grad sammen med den erhvervsstruktur og befolkningsudvikling, der er i de enkelte kommuner. København og Østjylland er populære steder at uddanne og bosætte sig,« siger Allan Lyngsø Madsen, der samtidig mener, at vi har den udfordring, at alle dele af landet skal komme til at mærke den fremgang, vi har i dansk økonomi.

De gode tider på arbejdsmarkedet har fået flere til at udtrykke frygt for at løbe tør for arbejdskraft. Men Allan Lyngså Madsen mener, at den svækkelse af den globale økonomi, vi har set de senere måneder, er en større fare for vores opsving end manglen på arbejdskraft.

»Vi har talt meget om manglen på arbejdskraft, men vi kommer til at tale meget mere om den usikkerhed, der er kommet i den globale økonomi med Brexit og handelskrig. Det vil være med til at dæmpe udviklingen på arbejdsmarkedet,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Kører på en knivsæg

Dansk Industri, DI, spørger med mellemrum en række af sine medlemmer om forventningerne til fremtiden, når det gælder omsætning, indtjening og beskæftigelse. Svarene viser, at der trods den globale afmatning fortsat er ganske pæn optimisme blandt virksomhederne, men de er i stigende grad ved at blive delt i to lejre. Der er fortsat højt humør og masser af tro på fremtiden hos de virksomheder, der mest er koncentreret om hjemmemarkedet.

Cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Allan Lyngsø Madsen

»Det er klart, at når man ser ud over landet, er det ikke mindst i Storkøbenhavn og det østjyske, man for alvor har mærket opsvinget. Det halter lidt mere i andre dele af landet.«


Modsat er eksportvirksomhedernes tro på fremtiden ved at aftage, selv om de ikke er direkte pessimistiske.

Det er meget naturligt, mener direktør i DI Kent Damsgaard.

»Hvis man ser på den seneste periode, har nøgletallene for dansk økonomi udviklet sig ret positivt. Men samtidig har de internationale nøgletal udviklet sig ret negativt. Al erfaring viser, at en udvikling, hvor tingene går hver sin vej, ser man ikke ret længe ad gangen. Vi balancerer derfor på en knivsæg i øjeblikket,« siger Kent Damsgaard.

Men selv om dansk økonomi bevæger sig ud på lidt mere farefuldt farvand, er Kent Damsgaard ikke i tvivl om, at manglen på arbejdskraft fortsat er den største udfordring for dansk økonomi.

»Manglen på arbejdskraft er med til at hæmme væksten. Det var den sidste år, og det vil også være tilfældet i år og til næste år. Godt nok får vi en lidt lavere vækst, men der vil stadig være knaphed på arbejdskraft. Der er også det lavpraktiske. Vi kan i Danmark ikke gøre noget ved de internationale konjunkturer. Men vi kan sørge for, at vores arbejdsmarked er mest muligt fleksibelt, og vi kan sikre så meget arbejdskraft som muligt,« siger Kent Damsgaard.