IMFs vejrudsigt for global vækst går fra sol til sorte skyer

Den seneste økonomiske prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF) er ikke just opmuntrende læsning. Forventningen til den globale økonomiske vækst er igen blevet nedjusteret, og særligt Europa er hårdt ramt. Handelskrigen mellem USA og Kina er en væsentlig årsag til de mere dystre udmeldinger.

Den Internationale Valutafond har offentliggjort sin seneste vækstprognose i forbindelse med forårsmødet i banken. Det er ikke opmuntrende læsning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

Udsigterne for verdensøkonomien har fået yderligere et tryk nedad. Det er konklusionen i den seneste vækstprognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), der netop har offentliggjort sit digre værk forud for IMFs forårsmøde for ministre og centralbankfolk i Washington.

Ved årsmødet i oktober var temaet, at medlemslandene skulle »få taget fikset, mens solen skinner« – underforstået, at de gode tider skulle bruges til at foretage nødvendige strukturreformer. Forventningen til den globale vækst i år var dengang 3,7 pct og er nu nedjusteret til 3,3 pct. For et år siden – i april 2018 – ventede IMF hele 3,9 pct. i vækst i år.

Derfor er der heller ingen snak om forårssol i den nye rapport. I stedet er overskriften »lavere vækst, usikkert opsving« – faktisk kan det anvendte »precarious recovery« også oversættes med det endnu mindre opmuntrende »et opsving på kanten af kollaps«. Det siger lidt om, at sortsynet har bredt sig i den internationale del af Washington kun få hundrede meter fra den hvide bygning, hvorfra mange af de seneste dårligdomme udspringer.

Rapporten taler ikke længere i bløde vendinger om risikoen fra protektionisme, men peger direkte på handelskrigen mellem USA og Kina som en vigtig faktor i den globale nedtur. Dertil kommer de dybe recessioner i Tyrkiet og Argentina, problemerne i den tyske bilbranche, opstramning i kreditgivningen i Kina og den generelle økonomiske modvind fra normaliseringen af pengepolitikken i flere af de store økonomier. Det gælder naturligvis primært USA, mens museskridt i euroområdet også bidrager lidt. I Kina er udlånspolitikken lempet for bankerne, mens der fortsat sættes ind over for det udlån, der de senere år har fundet sted uden for banksystemet.

USA går ram forbi

Til trods for handelskrigen går udsigterne for amerikansk økonomi nogenlunde uskadt gennem justeringen i forhold til efteråret. Væksten forventes at blive 2,3 pct. i år og 1,9 pct. næste år. IMF har ret konsekvent undervurderet væksten, siden præsident Donald Trump blev præsident. Det skyldes nok, at man har undervurderet effekten fra deregulering og skattelettelser og overvurderet, hvor skræmte amerikanske virksomheder og husholdninger ville blive af handelskonflikterne.

Meget værre ser det ud i Europa. Ligesom andre internationale organisationer har IMF fat i den store kniv, når det gælder vækstudsigterne i euroområdet, hvor tysk vækst nu ventes at blive blodfattige 0,8 pct. Det er dog langt bedre end Italien, der med en vækst i år på 0,1 pct. og 0,9 pct. næste år befinder sig meget tæt på en langstrakt recession. Vækstudsigterne for Frankrig er nedjusteret lidt, men ligger på 1,3-1,4 pct., hvilket nu er i den pænere ende. Storbritannien ligger på samme niveau, hvilket er bedre, end OECD forventede. Ingen aner, hvad der sker økonomisk i Storbritannien, da ingen aner (inklusive Theresa May), hvad der sker med Brexit.

Lille nedjustering for Danmark

IMF forventer en vækst i Danmark på 1,7 pct. i år, hvilket er i overensstemmelse med regeringens Økonomisk Redegørelse fra december. Der er således ingen, der kan beskylde regeringen for at pynte på forudsætningerne. Til sammenligning forventede De Økonomiske Råd en vækst på 2,4 pct. i år i deres decemberprognose. Det kan være, at man skulle dreje lidt på håndtagene ovre i Horsens.

I de øvrige skandinaviske lande er forventningen en økonomisk vækst på 1,2 pct. i Sverige, hvilket er det laveste siden 2012. Prognosen for Norge på 2,0 pct. er bedre end i 2018. Olieinvesteringerne trækker op, men meget afhænger også af nordmændenes forbrugslyst.

Bunden er nået

IMFs nedjustering af de globale vækstudsigter er den seneste i perlerækken af ændringer, der alle har fjernet tidligere tiders overdrevne optimisme. Til gengæld kan IMF nok undgå flere nye nedjusteringer. Der er forhåbninger om en afslutning på handelskrigen mellem USA og Kina (ellers bliver aktiemarkedet deprimeret). Det kan give et løft til den økonomiske vækst i Stillehavsregionen. Men præsident Trump vil nok derefter sætte fokus på forholdet til EU. USA havde i 2018 et underskud på handelsbalancen med EU på 110 mia. dollar., og hvorfor ikke sparke på en, der vækstmæssigt ligger ned i forvejen? Selv om den globale vækst kan være tæt på bunden, er det ikke det samme, som at det ikke kan blive værre hos os i Europa.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør