Ledigheden kan blive fordoblet: Så slemt har tidligere kriser ramt dansk økonomi

Opsvinget har fået den danske ledighed ned på tre pct. Nu venter værre tider. Tidligere så vi i flere år en ledighed på ti pct.

I årene op til finanskrisen var den danske økonomi præget af overophedning, og dele af boligmarkedet var præget af en boble. Specielt ejerlejligheder i København. Det gav efterfølgende en stor nedtur under finanskrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Tiderne med jobfest og masser af beskæftigelse for danskerne er forbi. Forhåbentlig er det bare midlertidigt, men coronakrisen kommer til at give et solidt dyk i den danske økonomi, selv om vores udgangspunkt er meget stærkt.

Men hvordan ser det ud i forhold til tidligere kriser? I dag har de fleste sikkert glemt det, og heldigvis for det, men tilbage i start- og midt-90erne var vi helt oppe at runde en ledighed på ti pct. Det syntes at være en permanent tilstand, og mange frygtede, at ledigheden aldrig ville komme under ti pct. igen.

Endnu ved ingen, hvor galt det kommer til at gå denne gang. Men Dansk Industri, DI, er på baggrund af en rundspørge til sine medlemmer netop kommet med en ikke så behagelig forudsigelse. Den siger, at coronakrisen kan give en negativ vækst i år på 6,7 pct.

Det vil give nogle af de værste nøgletal, vi nogensinde har set for dansk økonomi. Alle håber, at nogle af de gigantiske hjælpepakker kan afbøde noget af det fald, og at krisen bliver kortvarig.

Her er nogle tal fra tidligere kriser i den danske økonomi. I modsætning til coronakrisen er ingen af dem sat i gang af en sundhedskrise.

Finanskrisen. Den står for rigtig mange, som den værste krise i dansk økonomi siden den store depression i 30erne. Krisen kom på bagkant af en overophedning af den danske økonomi med forbrugere, som lånte for meget og et uhyre stramt arbejdsmarked. Det efterfølgende dyk var derefter. Vi fik en vækst på -0,5 pct. i 2008 og forfærdelige -4,9 pct. i 2009.

Det gjorde, at ledigheden blev mere end fordoblet fra 2008 og til 2010. Beskæftigelsen dykkede med omkring 200.000 personer under finanskrisen.

Fattigfirserne. 80erne var heller det bedste årti for den danske økonomi. Men det var specielt de første og de sidste år, der ikke var gode. I både 1980 og 1981 havde vi negativ vækst, mens vi i de sidste tre år af årtiet havde en vækst nede omkring nul.

I starten og slutningen af 80erne måtte vi slås med en ledighed på næsten ti pct. Midt i 80erne havde vi flere år med en ganske flot vækst. Dengang kom vi ned på en ledighed på 7,5 pct., hvilket var det laveste i det årti.

Opsvinget midt i 80erne gav et gigantisk underskud på betalingsbalancen og endte med det økonomiske indgreb, der blev kaldt kartoffelkuren.

Starten af 00erne. Efter en pæn vækst i slutningen af 90erne, kom vi i starten af det nye årtusinde ind i en række år med en nedtur, der dog ikke var så stor. Væksten var under et procentpoint i både 2001, 2002 og 2003, men ingen af årene blev den negativ. Dengang havde vi en ledighed på omkring fem pct.

For nogle år siden lavede Danske Bank en analyse med en sammenligningen af væksten i en række årtier. Den viste, at den gennemsnitlige vækst i 00erne endte med at være dårligere end i de foregående tre årtier. Helt givet kraftigt påvirket af finanskrisen. Til gengæld blev der faktisk skabt rigtig mange private job i 00erne, fremhævede Danske Bank i analysen fra dengang.