Lange udsigter til hjælp: Varmecheck kommer tidligst i maj

Regeringens varmecheck til de husstande, der er »hårdest ramt« af de tårnhøje priser på gas og el, forventes først at blive vedtaget i Folketinget i maj. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Det når næsten at blive sommer, før regeringens varmecheck til hårdt pressede danske familier kan udbetales. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen lovede tidligere på året, at hjælpen skulle komme »hurtigst muligt«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske husstande med en lavere årlig indkomst end 598.000 kroner og eksploderende varmeregning skulle »hurtigst muligt« have en »akut økonomisk håndsrækning« fra staten.

Sådan lød budskabet fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på et pressemøde 11. februar om en varmecheck på 3.750 kroner.

Hjælpen forventes dog først at komme tidligst i maj.

»Ministeriet arbejder på at få varmechecken ud til borgerne så snart som muligt. Lovforslaget bliver fremsat i Folketinget 6. april. Alt efter hvordan Folketinget tilrettelægger processen ventes loven vedtaget i maj. Først når loven er vedtaget, har ministeriet hjemmel til at behandle de data, der skal bruges til udbetaling. Udbetalingen af varmechecken sker hurtigst muligt derefter,« skriver ministeriet i en mail til Berlingske.

Lovforslaget fremsættes i Folketinget 6. april, men pengene forventes altså først at være klar til udbetaling måneden efter.

Aftalen blev indgået af et flertal bestående af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne.

Hjælper næsten ingen børnefamilier

Selvom Dan Jørgensen inden aftalens indgåelse forklarede, at regeringens ambition var at hjælpe »almindelige familier« og ikke »folk med millionindtægter«, endte et centralt punkt i aftalen med at afskære de fleste børnefamilier fra at få hjælp til den høje varmeregning.

Aftalen indeholder en såkaldt indkomstgrænse, der betyder, at alene husstande med en samlet årlig indkomst på maksimalt 598.000 kroner vil kunne modtage varmechecken.

I aftalen skønnes det, at 320.000 ud af cirka 500.000 ramte husstande vil falde ind under indkomstgrænsen og dermed modtage den skattefri check. En gennemgang af gennemsnitlige indkomster hos Danmarks Statistik viser dog, at meget få par med børn i 2020 havde en årlig indkomst under 600.000 kroner.

Hvis en familie med to voksne og børn skal være under grænsen, må de to voksne ikke tjene mere end 25.000 kroner om måneden hver før skat. Det er meget få faggrupper, som tjener mindre end dette. Pædagogmedhjælpere havde ifølge Kommunernes og Regionernes løndatakontor en gennemsnitlig månedlig bruttoindkomst på 27.125 kroner i november 2021. For ufaglært sosu-personale lå den i gennemsnit på 27.500 kroner om måneden.

Faggrupper som folkeskolelærere, sygeplejersker og håndværkere har væsentlig højere lønninger. Og den gennemsnitlige dansker havde i 2020 ifølge Danmarks Statistik en bruttoløn på 43.487 kroner om måneden før skat.

På landsplan er det således blot 16 procent af alle par med børn, hvis samlede indkomst er mindre end 600.000 kroner om året. Par med børn udgør størstedelen af danske familiehusstande.

Prisen på især naturgas er steget så meget siden aftalens indgåelse, at direktøren for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, mener, at man bør genforhandle hjælpen.