Mere end otte ud af ti danske børnefamilier med to forældre tjener for meget til at modtage den varmecheck, som et politisk flertal har aftalt at give til de »hårdest ramte« danskere som følge af de høje gaspriser.
Et forældrepar bestående af en ufaglært SOSU-medarbejder og en pædagogmedhjælper har således en samlet indkomst, der er for stor til at være det, Dan Jørgensen tidligere har betegnet som en »almindelig familie« med behov for hjælp til varmeregningen.
Man må nemlig maksimalt have en samlet husstandsindkomst på 598.000 kroner, hvis man skal modtage den skattefri check, som regeringen er blevet enig om med sine støttepartier og Kristendemokraterne.
Berlingske har forholdt de øvrige partier bag aftalen, at indkomstgrænsen holder langt de fleste familier fra at få hjælp.
Rasmus Helveg Petersen, der er energiordfører for Radikale Venstre, forklarer meningen med indkomstgrænsen:
»Vi har lavet en indkomstgrænse, så varmechecken ikke kommer alle til gode. Pengene bliver målrettet til dem med de laveste indkomster, hvilket har været vigtigt for os. Og et eller andet sted skal man lave snittet, hvilket vil betyde, at nogle ikke bliver omfattet,« siger han.
Er det hensigtsmæssigt, at det betyder, at langt de fleste familier med to arbejdende forældre ikke får nogen hjælp?
»Det er en konsekvens af indkomstgrænsen. Og det er vigtigt, at vi giver flere penge til de aller svageste. Har man to indkomster, er det lettere at klare nogle stød i økonomien. Og mange børnefamilier vil få gavn af de kommende tiltag, der skal få flere over på fjernvarme,« siger Rasmus Helveg Petersen.
Enhedslisten energiordfører, Søren Egge Rasmussen, forklarer, at man meget gerne ville have brugt væsentlig flere penge end den ene milliard kroner, der endte med at blive afsat til varmechecken.
»Men det kunne vi ikke nå i mål med. Og vi er godt klar over, at den her check er til dem med de allerlaveste indkomster, og at den for mange er et plaster til at dække en enkelt måneds udgifter,« siger Søren Egge Rasmussen og forklarer, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at hjælpe flere:
»Hvis vi havde lagt indkomstgrænsen højere, ville checken blive betydeligt mindre. Så det var en forhandling ud fra det muliges kunst med det budget, regeringen lagde for dagen. Vi har ikke haft en ond hensigt over for familier med relativt lave indtægter. Man må bare sige, at husstandene med de allerlaveste indtægter er hårdere ramt.«
Kan en husstand med to forældre og børn, der har en højere samlet indkomst, ikke blive ramt hårdere på økonomien end en enlig uden børn med en indkomst under beløbsgrænsen?
»Jo. Og der kan man sige, at vi har lavet den mulige varmecheck ud fra de registre, der kan sammenføres. Vi er altså nede i en simpel model, der giver hjælp til gaskunder, som har en lav husstandsindtægt.«
Prioritering
Frie Grønnes Susanne Zimmer fortæller, at man kun er »semitilfreds« med aftalen om varmechecken. Det skyldes, at man ligesom Enhedslisten gerne ville have brugt 2,7 milliarder kroner og hjulpet flere med et større beløb.
»Men vi hjælper nogle med de laveste indkomster. Og så kan vi godt lide, at man ikke skal ansøge om varmechecken, fordi den bliver automatisk udbetalt. Og det er muligt, fordi vi lavet indkomstgrænsen på den her måde,« siger hun.
Signe Munk, energiordfører for SF, svarer i en sms, at prioriteringen har været »at give en hjælp til varmeregningen for de husstande, hvor indkomsterne er lavest, og varmepriserne er steget mest«:
»Det betyder, at vi kan give en mærkbar håndsrækning til cirka 320.000 husstande. Det betyder selvsagt også, at der er nogle, som det skitserede par, der ikke får hjælpen, fordi de tjener over indkomstgrænsen.«
Hun skriver videre, at varmechecken ikke er løsningen på energikrisen.
»Derfor sætter vi også turbo på udfasning af naturgas og har tilskudspuljer på over 4,1 milliarder kroner til at hjælpe grøn fjernvarme, varmepumper og energibesparelser på vej. Det er den langsigtede løsning og til gavn for alle. Derudover får alle danske husstande gavn af sænkningen i elafgiften, som er aftalt i reformpakken »Danmark kan mere 1«, og samtidig prioriteres børnefamilier særligt i den grønne check,« skriver Signe Munk.
Alternativets forperson, Franciska Rosenkilde, svarer i en sms:
»Hensigten med aftalen er at holde hånden under de mest økonomisk udsatte i vores samfund i en situation, hvor energipriserne udvikler sig ekstraordinært. På den baggrund vurderede vi, at de mest udsatte skal have en check i en størrelsesorden, de kan mærke. Hellere det, end at beløbet blev så lavt, at det ikke kunne mærkes af nogen.«
Jens Rohde fra Kristendemokraterne har ikke svaret på Berlingskes henvendelser.
