Efter eksploderende gaspriser: Aftalen om den omstridte »varmecheck« bør genåbnes, siger fremtrædende boligøkonom

»Aftalen bør åbnes og genforhandles,« skriver Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, på Twitter om regeringens aftale om en »varmecheck« til de danske husstande, der er hårdest ramt af de stigende gaspriser. For virkeligheden har hurtigt indhentet aftalen, der allerede har fået kritik for at være symbolpolitik.

Aftalen om den skattefri varmecheck blev præsenteret i Klimaministeriet fredag den 11. februar 2022. Aftalen har fået kritik for ikke at række særlig langt, og nu mener en af Danmarks førende boligøkonomer, at aftalen på genåbnes. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sanktionerne mod Rusland har markante følgevirkninger på de europæiske energipriser, der i forvejen var hastigt opadgående.

Det får nu Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, til at kalde på en genåbning af S-regeringens politiske aftale om en målrettet varmecheck til de husstande, der er hårdest ramt af de rekordhøje varmeregninger.

»Den 11.02 indgik Christiansborg aftale om 'varmecheck'. Da stod Brent olien i 94$/tønden. Nu er det 127$, men bliver langt højere hvis stop for russisk olie. 3.750 kroner varmecheck til mindre del af danskerne ikke nok. Aftalen bør åbnes og genforhandles,« skriver han på Twitter.

Prisen for naturgas i EU er steget mere end 1.000 procent i løbet af det seneste år.

Et politisk flertal bestående af regeringen, dens støttepartier og Kristendemokraterne indgik 11. februar i år en aftale om at hjælpe 320.000 husstande med en skattefri varmecheck.

Checken skal her være en engangsudbetaling på cirka 3.750 kroner og udbetales til husstande med en samlet årlig indtægt under 598.000 kroner.

»Staten skal ikke tjene penge på krigen«

Med de fortsat opadgående priser har virkeligheden hurtigt indhentet aftalen, der allerede har fået heftig kritik fra den borgerlige blok for at være symbolpolitik.

For da klimaminister Dan Jørgensen (S) slog fast, at checken ikke må hjælpe de rigeste danskere – kun »almindelige familier« og ikke »folk med millionindtægter« – udelukkede den i realiteten de fleste børnefamilier, hvis de voksne hver især tjener mere end 25.000 kroner om måneden før skat.

»Regeringens kommunikation er misvisende, fordi der er et kæmpe spring fra indkomstgrænsen til en millionindtægt. Derfor er det jo forkert at fremhæve det, når man har sat en indkomstgrænse på 598.000 kroner. Det siger sig selv,« sagde De Konservatives energiordfører, Katarina Ammitzbøll, til Berlingske.

Dansk Ejendomsmæglerforening fremhæver samtidig, at staten har tjent milliarder på de stigende energipriser.

»Staten skal ikke tjene på krigen i Ukraine og trække dem op af boligejernes lommer. Varmechecken er et godt initiativ, der desværre rammer skævt. Dem, der rammes hårdest af stigende energipriser, bliver ikke nødvendigvis kompenseret,« siger foreningens direktør, Ole Hækkerup.

Derfor foreslår han, at man sænker afgifterne på energi, så danskerne kun rammes af stigende priser, ikke også stigende afgifter.

Stadig intet konkret

Dan Jørgensen har til Berlingske understreget, at han mener, det er blevet en »god aftale«:

»Jeg har hele vejen igennem været meget optaget af, at en varmecheck skal være målrettet dem, der er hårdest ramt, og som har behov for en hjælpende hånd. Både når jeg har talt om aftalen, og når vi har arbejdet med indholdet i den.«

Aftalen mangler stadig at blive konkretiseret i et lovforslag, hvorfor det ikke vides konkret, hvem og hvor mange der reelt vil modtage den skattefri check.

Det vides derfor heller ikke, hvornår checken udbetales, men regeringen har sagt, at det vil ske »hurtigst muligt«.