Kronen på laveste niveau siden stormen på den danske valuta i 2015

Kronen er presset helt ud i kanten af det tilladelige i forhold til euroen. En række økonomer tvivler dog på en selvstændig dansk renteforhøjelse af den grund.

Den danske krone er svækket over for euroen. Den er nede på det laveste niveau siden kronekrisen tilbage i 2015. Økonomer tror dog, at det er midlertidigt.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nationalbanken - Frit

Den danske krone har det hårdt i disse dage. Siden 2017 er kronen med små bump undervejs bare blevet svagere, og er nu nede på det svageste niveau siden lige efter angrebet på den danske valuta tilbage i 2015. Siden euroen blev indført har vi kun haft ganske få perioder, hvor kronen har været svagere end i øjeblikket. Mere præcist er kronekursen helt oppe i 7,47 kr. Det er det beløb, som vi skal give for én euro.

Det bemærker Sydbank. Da Danmark som bekendt har fastkurspolitik kan kronen kun variere i et vist bånd over for euroen. Hvis der er fare for, at kronen ryger under båndet, vil Danmarks Nationalbank gå ind og støtte kronen. Det vil ske ved opkøb af den danske valuta i valutamarkedet.

»Faktisk er det sådan, at kronen målt på lukkekursen kun har været svagere end nu i omkring to uger kort efter angrebet på den danske krone i 2015. På trods af det vurderer vi ikke, at Nationalbanken er i gang med at intervenere for at understøtte kronen,« siger cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen.

»Det ved vi dog først endeligt i begyndelsen af november, hvor Nationalbanken offentliggør tallene for valutareserven og interventionen i oktober. Hvis tallene her viser, at Nationalbanken har interveneret, kan man spørge sig selv, om Nationalbanken begik en fodfejl, da Lars Rohde & co. i september kopierede rentenedsættelsen fra Den Europæiske Centralbank, ECB,« siger Søren V. Kristensen, der understreger, at hvis Nationalbanken har været inde med støtteopkøb, vil det igen rejse spørgsmålet, om det næste bliver en selvstændig dansk renteforhøjelse. Det tror Sydbank dog ikke kommer til at ske denne gang.

Thomas Thygesen, cheføkonom i SEB,

»Hvis Nationalbanken var bekymret for kronekursen, kunne den have ladet være med at følge ECB, da den satte renten ned i september. «


Hos både svenske SEB og Nordea tror man hellere ikke på, at der kommer en selvstændig dansk renteforhøjelse. Begge banker mener, at kronen vil blive styrket i den kommende tid.

»Hvis Nationalbanken var bekymret for kronekursen, kunne den have ladet være med at følge ECB, da den satte renten ned i september. ECB introducerede dengang differentierede indlånsrenter. Derved blev ECBs rentenedsættelse reelt mindre end den danske,« siger cheføkonom hos SEB, Thomas Thygesen, der samtidig påpeger, at når man ser på det, som hedder forwardkurserne, tyder de på, at kronen bliver styrket fremadrettet. Forwardkurserne er et signal om, hvad kronen bliver handlet til ud i fremtiden.

»Når du ser på forwardkurserne, ser det ud til, at det er en forskydning over tid med den svækkede krone. På den baggrund virker det ikke som om, der er en entydig retning på kronepresset. Hvis en politisk afklaring rent politisk i Europa skulle skubbe kronekursen over 7,4750, så tror jeg, at Nationalbanken vil intervenere, men lige nu er der ikke noget behov for det ,« siger Thomas Thygesen.

Comeback i november

Hos Nordea mener chefanalytiker Jan Størup Nielsen også at svækkelsen af kronen er midlertidig. Han fremhæver ligeledes, at den danske rentenedsættelse i september reelt var større end i eurolandene.

»ECB er begyndt at køre med et todelt indskudssystem. Det gjorde, at den effektive rentenedsættelse, som ECB kom med i september, kun var på 0,07 pct., hvor den danske rentenedsættelse var på 0,1 pct.,« siger Jan Størup Nielsen.

»Herudover sagde ECB, at den vil starte opkøbsprogrrammet (af obligationer, red.) igen, men først til november. Det vil betyde mere likviditet. Vi har ikke noget opkøbsprogram, og det vil gøre, at kronen igen kommer til at stå stærkere over for euroen i november. Derfor er der en meget lille sandsynlighed for, at Nationalbanken vil gøre noget ved den svækkede krone. Måske en lille intervention, men slet ikke noget i nærheden af en selvstændig dansk rentenedsættelse,« siger Jan Størup Nielsen.

Bunden ud af den norske krone

Går vi til vores naboer i Sverige og Norge har vi også set nogle betydelige svækkelser af valutaerne i den seneste tid. Bunden er gået ud af den norske krone, så man i dag kun skal betale 73,8 øre for en norsk krone. Det er den svageste norske krone i flere årtier. Den svenske krone har fået en lignende nedtur.

I den sammenhæng skal det nævnes, at hverken svenskerne eller nordmændene officielt kører med fastkurspolitik, men styrer efter inflationen. I praksis spiller ECB og valutakursen dog en betydelig rolle i den faktiske politik. Jan Størup Nielsen understreger, at historien omkring både den svenske og norske krone er meget anderledes end den danske.