Vi trænger så frygteligt meget til nogle gode nyheder i Europa. Det her er desværre ikke en af dem.
Tirsdag er dollaren nemlig fortsat med at stige og har nu ramt sin højeste kurs over for euroen og kronen siden 2002. Det betyder, at euroen stort set ikke har været svagere i hele sin levetid. En euro koster nu 0,99 dollar, hvilket vil sige, at dollaren igen er mere værd end den fælles valuta.
Det betyder samtidig, at det koster knap 7,5 kroner at købe en dollar. For et år siden kunne en dollar erhverves for kun 6,3 kroner, hvilket betyder, at dollaren er blevet styrket knap 20 procent på bare 12 måneder. Det er et vanvittigt stort hop i valutaverdenen.
Og hvorfor er det så overhovedet bekymrende? En stærk dollar bliver jo ofte betragtet som godt nyt for en række danske virksomheder, der afsætter mange varer i USA, herunder for eksempel Novo Nordisk, Vestas og Mærsk.
Men det hælder yderligere benzin på inflationen, som allerede er faretruende høj både herhjemme og i resten af Europa. Data fra Eurostat har for eksempel netop vist, at forbrugerpriserne i Danmark hoppede 9,6 procent i juli, hvilket er den største stigning siden starten af 1980erne.
»Den styrkede dollar betyder, at importerede varer, ikke mindst energi, bliver dyrere, og det øger generelt omkostningerne i virksomhederne og prisen på varer direkte importeret fra USA. Det er med til at presse priserne op herhjemme, og presset fra en stærk dollar puster til en i forvejen meget høj inflation, der har potentialet til at slå benene væk under økonomien,« forklarer Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker i Danske Bank, i en kommentar.
Recessionsfrygten tager til
Frygten for en europæisk økonomi i knæ er taget til over de seneste måneder, i takt med at energipriserne er eksploderet. Det er sket i kølvandet på en uheldig kombination af tørke, der rammer vandkraftværkerne, manglende vind, der sætter vindmøllerne ud af spil, og en væsentlig begrænsning i produktionen af atomkraft – blandt andet på grund af vedligehold.
Dertil kommer, at gasleverancerne fra Rusland er blevet væsentlig reduceret efter invasionen af Ukraine, som nu har stået på i et halvt år.
I Danmark er strømpriserne derfor nu rekordhøje, og prisen på europæisk naturgas er steget over 500 procent det seneste år – og over 20 procent bare den seneste uge. Det betyder, at forbrugere og virksomheder får enorme elregninger den kommende tid, og mange økonomer forventer, at det vil hive Europa ned i en dyb recession henover efteråret og vinteren.
Hvad der føjer spot til skade er, at en energikrise og recession i Europa i investorernes øjne gør euroen endnu mindre attraktiv, hvilket kan give dollaren et yderligere skub opad. Det vil så igen øge energipriserne – medmindre de kollapser i en økonomisk krise – og føre til højere inflation. En ond cirkel med andre ord.
»Energikrisen står for tiden allerøverst på listen over risici for den globale økonomi, men det er en større risiko for Europa, hvor manglen på russisk gas kan give en hård opbremsning af økonomien til vinter, mens USA i stor udstrækning er selvforsynende,« siger Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank.
»Dertil kommer, at den europæiske økonomi ser mere sårbar ud end den amerikanske, her på kanten af hvad der kan blive en recession, fordi økonomien er drevet af konjunkturfølsom industri, mens USA i høj grad er en serviceøkonomi. Hvis vi kigger fremad, forventer vi, at tendensen vil fortsætte, og dollaren vil styrkes yderligere,« tilføjer han.
Danske Bank forventer, at euroen vil falde yderligere til 0,95 dollar. Det svarer til, at en dollar kan komme op og koste cirka 7,85 kroner.
ECB fanget af lavvækst
Forskellen på robustheden af europæisk og amerikansk økonomi giver også udslag i pengepolitikken. Siden marts har centralbanken i USA, Federal Reserve, serveret nogle historisk store rentestigninger for at tøjle den galopperende inflation og dermed allerede sat renten op med 2,25 procentpoint. I Europa har Den Europæiske Centralbank, ECB, indtil videre kun sat den op med et halvt procentpoint.
Økonomer forventer, at ECB fortsat vil halte bagefter sin amerikanske modpart, fordi for hurtigt stigende renter kan forværre recessionen og potentielt vælte Sydeuropa, herunder særligt Italien.
»Den økonomiske aktivitet i Europa er aftaget til et punkt, hvor ECB ikke kan begynde at hæve renten med samme hastighed som Fed,« siger Ipek Ozkardeskaya, senioranalytiker hos Swissquote.
»Og selvom ECB gjorde det, ville det ikke få inflationen ned, fordi Europas inflationsproblem er udløst af energipriser på himmelflugt. I stedet for at hæve renterne mere end højst nødvendigt ville det være bedre for (ECB-chef, red.) Christine Lagarde at bede Putin om at genoprette energiforsyningen til Europa,« tilføjer hun.
Den strammere pengepolitik i USA har også været afgørende i dollarens styrkelse over for euroen og en række andre valutaer. Når man får et større afkast i det ene land, stiger incitamentet nemlig til at købe det lands obligationer og dermed valuta.
Om Federal Reserve fortsætter med sine aggressive rentestigninger, bliver vi formentligt klogere på fredag, hvor centralbankchef Jerome Powell holder tale til det store topmøde i Jackson Hole.
Finansmarkedet forventer allerede, at han vil lægge en hård tone og signalere store rentestigninger de kommende måneder. Derfor har aktiemarkedet også været under massivt pres i denne uge, mens renterne igen er skudt i vejret.
