Kaotisk Brexit-situation giver dybe panderynker hos danske topchefer

Hvor det tidligere var manglen på kvalificeret arbejdskraft, der var den største hæmsko for danske virksomheders vækst, er det nu usikkerheden omkring det snart forestående Brexit, som tynger danske topchefers humør mest. Det viser en rundspørge til Berlingskes Toplederpanel.

Knud Erik
Knud Erik Hansen, der står i spidsen for møbelfarbrikken Carl Hansen & Søn, er ligesom mange andre danske topchefer nervøs for, hvordan Brexit ender, og hvad udfaldet vil betyde for virksomhedens salg i Storbritannien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Der er gradvist kommet flere panderynker på de danske direktionsgange i løbet af det seneste år. Optimismen blandt de danske topledere ligger nemlig på et noget lavere niveau i dag, end tilfældet var for blot et år siden.

For tiden skyldes panderynkerne især usikkerheden om Brexit, hvor det endnu ikke står klart, hvad der kommer til at ske efter 29. marts, hvor Storbritannien står til at træde ud af EU, hvis ikke premierminister Theresa May lykkes med at få forlænget Brexit.

Det viser svar fra Berlingskes Toplederpanel, der fire gange om året tager temperaturen på udviklingen i Danmarks største virksomheder. Mere præcist viser svarene, at topcheferne ser Brexit som det enkeltstående forhold, der udgør den største trussel mod virksomhedens vækst i 2019.

En af de topchefer, der har et årligt millionsalg på spil og derfor følger forhandlingerne om Brexit nøje i disse dage, er Knud Erik Hansen. Han står i spidsen for Carl Hansen & Søn, der fremstiller møbler designet af Hans J. Wegner og andre anerkendte møbeldesignere.

»Det er umuligt for os at sige, hvad der sker efter Brexit. Men hvis der bliver lagt told på vores varer, er der ingen tvivl om, at det vil gå ud over vores salg i Storbritannien, i hvert fald til en vis grad,« siger Knud Erik Hansen, der fortæller, at Carl Hansen & Søn har stor succes med at sælge danske kvalitetsmøbler til de britiske forbrugere. Faktisk har salget udviklet sig forrygende godt i Storbritannien det seneste år.

Store lagre

Problemet er bare, fortæller Knud Erik Hansen, at virksomheden ikke er sikker på, hvor meget af det stigende salg der skyldes en reel forbrugerefterspørgsel efter virksomhedens varer. For noget af det stigende salg kan også skyldes, at de britiske møbelforhandlere har fyldt deres lagre ekstra godt op i frygt for, at et hårdt Brexit kan medføre høje toldsatser.

»Det er fantastisk svært at sætte sig ind i, hvad der foregår derovre. Men vi må bare sætte os tilbage og sige, at det vi har solgt, det har vi solgt. Men fremtiden er usikker, og det er ikke spor hensigtsmæssigt,« siger Knud Erik Hansen.

I Dansk Erhverv kan Katrine Ellersgaard Nielsen, der er chef for analyse og samfundsøkonomi, nikke genkendende til, at det tumultariske Brexit-forløb har skabt stor usikkerhed for danske virksomheder.

»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, men vi ved, at der kommer til at ske noget. Og uanset om det går galt, eller om det går meget galt, så er der en risiko, og risikoen i sig selv koster,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen, der forklarer, at risikoen koster på flere måder. Dels ved at virksomhederne holder investeringer tilbage, dels ved at virksomhederne er nødt til at opbygge en form for beredskab.

Hos virksomheden Conaxess Trade Group, der har retten til at sælge og distribuere flere forskellige produktmærker i Danmark, oplever man tydeligt flere negative konsekvenser af, at mange af virksomhedens samarbejdspartnere er begyndt at forberede sig på Brexit.

»Vi har leverandører, der har produktionsenheder i Storbritannien, og der oplever vi simpelthen et pres på vores likviditet, fordi vi bliver bedt om at bygge lagre op,« siger Jacob Schilling, der er Group CFO i Conaxess Trade Group, og fortsætter:

»Omvendt bremser andre virksomheder deres produktion, sådan at vi har problemer med at få fyldt op af det, som vi skal sælge. Så vi har noget, som påvirker os negativt i form af, at vi har lavere salg. Og samtidig noget, der påvirker os negativt, fordi vi bliver bedt om at købe op til f.eks. et halvt års lager, og så meget ville vi aldrig ligge inde med normalt,« siger Jacob Schilling.

Topchefer holder investeringer tilbage

Den stigende usikkerhed om Brexit falder sammen med en generel vækstafmatning i Europa og store dele af den øvrige verden.

Og der er flere tegn på, at vækstafmatningen har gjort flere virksomheder en smule mere tilbageholdende over for at kaste penge efter nye investeringer. For præcist et år siden forventede 45 pct. af topcheferne at skrue op for investeringerne, mens det i dag er 37 pct. af virksomhederne, der regner med at øge investeringsniveauet de kommende måneder.

Samtidig svarer 14 pct. af topcheferne i Berlingskes Toplederpanel, at de inden for de seneste seks måneder har valgt at udskyde eller droppe investeringer, fordi væksten i Europa og resten af verden ser ud til at være på vej ned i gear.

Men det er faktisk en forholdsvis stor andel, vurderer Søren V. Kristensen, der er chefanalytiker i Sydbank.

»Jeg synes egentlig, at det er et relativt stort tal. Det viser i hvert fald, at det er noget, der betyder noget her i Danmark, og også kommer til at betyde noget, selv om vi ikke har set den helt store svaghed i danske nøgletal endnu,« siger Søren V. Kristensen.

I Conaxess Trade Group har man også trådt på investeringsbremsen i løbet af de seneste måneder, og det skyldes i høj grad usikkerheden om retningen for den globale økonomi, fortæller finansdirektøren.

»Vi arbejder med opkøb og frasalg, og der er der en del usikkerhed for tiden. Bare i forhold til Trump og hele det her spørgsmål om impeachment eller ikke impeachment, det er jo et spøgelse, som nogle gange giver noget tilbageholdenhed, når vi sidder og skal have de her ting igennem,« siger Jacob Schilling.

Fortsat svært at finde kvalificeret arbejdskraft

De sidste par år har manglen på kvalificeret arbejdskraft været en af de store hæmsko for danske virksomheder. Og selv om Brexit og vækstafmatningen i Europa er med til at lægge en dæmper på væksten i mange virksomheder, er økonomien dog langt fra gået så langt ned i gear, at manglen på arbejdskraft ikke er et problem mere.

»Vi har næsten kun faglært arbejdskraft, og det er en mangelvare,« siger Knud Erik Hansen, der fortæller, at virksomheden, der har hjemme i Middelfart Kommune, de seneste år har ansat flere fra Nordtyskland.

»Men det begynder også at blive svært, fordi tyskerne selv har fået travlt. Det gør, at vi har meget svært ved at få arbejdskraft, og det kan vi ikke se en ende på,« siger Knud Erik Hansen.