Januar
Når vi går ind i det nye år, udløber den overgangsordning, som Storbritannien har haft med EU siden 31. januar, hvor landet officielt forlod EU. Trods mange måneder med forhandlinger var det ved redaktionens afslutning endnu ikke lykkedes de to parter at nå til enighed om en aftale for det fremtidige handelsforhold.

Joe Biden bliver indsat som USAs 46. præsident 20. januar. Selvom den nyvalgte præsident først bliver indsat i januar, har han siden november været godt i gang med at forberede den kommende præsidentperiode og har allerede udpeget personer til de mest centrale poster i den nye administration. Blandt andet er den tidligere centralbankdirektør Janet Yellen blevet udset til den vigtige post som finansminister.