Inflationen fortsætter på »højt niveau« i 2023: Afsat hjælp gør ingen forskel

De to milliarder kroner, som regeringen foreslår at afsætte i 2023 til at hjælpe de hårdest ramte mod inflationen, rækker ikke langt. Det vurderer økonomer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har understreget behovet for at føre en stram finanspolitik, så man ikke puster yderligere til den i forvejen tårnhøje inflation. Philip Davali/Ritzau Scanpix

Forbrugerpriserne er ikke steget så meget siden 1983, hvilket udhuler danskernes købekraft og realløn.

Og udviklingen ser ikke ud til at vende lige foreløbig, hvis man skal tro Finansministeriets nye økonomiske redegørelse, der netop er blevet publiceret.

Her skriver de således, at inflationen »forventes at være på et højt niveau et stykke ind i 2023«, og at den kommer til at ligge på 3,3 procent for hele næste år.

Regeringen har afsat to milliarder kroner til inflationshjælp i sit forslag til en finanslov for året – det svarer nogenlunde til prisen for varmechecken på 6.000 kroner, der for nylig blev udbetalt til omkring 420.000 danskere.

Men det bliver et »meget lille plaster på såret«, vurderer Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit.

»Fortsætter gas- og elpriserne det næste år på det niveau, som vi har set i gennemsnit i august måned, så kan en almindelig familie med gasfyr se frem til en gasregning, der er 33.500 kroner højere end i 2021 og en elregning, der er 12.700 kroner højere,« skriver han i en kommentar:

»Det kan vælte mange danskeres privatøkonomi. Selv hvis der skrues ned for termostaten og spares på elektriciteten, er der grænser for, hvor meget danskerne kan skrue ned for forbruget. Resultatet kan desværre blive, at nogle danskere må gå fra hus og hjem.«

Heller ikke cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, tror på, at de to milliarder kroner kan gøre den store forskel.

»Man kommer ikke særlig langt for de penge. Og hvis man skal gøre noget, der faktisk batter, skal man være mere målrettet end hidtil. Så kan det komme til at betyde noget for nogle enkelte, men i det store billede flytter det ingenting,« siger han.

Kan blive endnu værre

Finansministeriet har i sin økonomiske redegørelse også lavet et risikoscenarie, hvis Rusland lukker for gassen til EU. Her forudser man, at inflationen vil være på 4,3 procent i 2023.

Men der er også andre risikofaktorer, der kan holde inflationen på et højere niveau i længere tid, end regeringen forudser, påpeger Søren Kristensen.

»Uanset hvad vil inflationen være på et betydeligt højere niveau i 2023, end vi er vant til. Og risikofaktorerne er bestemt til stede for, at inflationen kan blive højere end forventet. Hvis strømpriserne fortsætter på det nuværende niveau, kan inflationen sagtens forblive meget høj,« siger han.

Og tilsyneladende er markedet ikke lige så overbevist om, at energipriserne falder lige foreløbig, påpeger Palle Sørensen:

»Ser vi på markedets forventninger til el- og gaspriserne, så ser det ikke umiddelbart ud til, at aktørerne er fortrøstningsfulde – måske snarere tværtimod,« skriver han.