Spørgsmålet har været centralt, siden Rusland invaderede Ukraine, og Europas gasafhængighed blev åbenlys for alle.
Kan Ruslands præsident Putin finde på at lukke helt for gashanerne til Europa?
Indtil videre er der kun blevet skåret ned for leverancerne, ligesom »vedligehold« giver periodemæssige afbrydelser – som Tyskland lige nu oplever.
Et fuldt stop vil også ramme den russiske økonomi hårdt – men det er ikke desto mindre et scenario, som den danske regering arbejder med og forbereder sig på.
I hvert fald indeholder den netop udgivne Økonomisk Redegørelse et »risikoscenarie« for dansk økonomi i 2023, hvis Ruslands gas stopper med at flyde vestpå.
Og det er ikke ligefrem opmuntrende læsning.
Forsvinder den russiske gas fra Europas energiforsyning, forudser Finansministeriet således et »væsentlig mere negativt vækstforløb for både dansk og international økonomi«.
Høj inflation og flere arbejdsløse
I risikoscenariet er der indregnet en usikkerhedseffekt, som afspejles i større negative effekter på privatforbruget og virksomhedernes investeringer, end de ændrede udlandsforudsætninger og energipriser i sig selv tilsiger.
Finansministeriet forudser i sin prognose for dansk økonomi i 2023 en realvækst i BNP på 0,8 procent. Lukkes der for gassen, falder denne forventning til en negativ realvækst på -0,4 procent.
Et fuldt gasstop vil samtidig føre til væsentlig flere arbejdsløse, spår ministeriet. Beskæftigelsen vil således falde med 28.400 personer i risikoscenariet, skriver de.
Inflationen vil også blive højere. I risikoscenariet forventer Finansministeriet en inflation i 2023 på 4,3 procent mod 3,3 procent i prognosen.
Det bliver dog også fremhævet, at et stop for gasleverancerne kan få endnu større konsekvenser end beskrevet ovenfor.
»Såfremt et stop for gasforsyning fra Rusland fører til egentlig rationering og produktionsstop i visse erhverv og geografiske områder, er der risiko for, at adfærdseffekter i virksomheder og husholdninger i form af større tilbageholdenhed som respons på øget usikkerhed kan føre til endnu større og mere vidtrækkende fald i efterspørgslen og dermed den økonomiske aktivitet på kort sigt,« skriver Finansministeriet:
»Inflationsstigningen kan ligeledes blive større.«
