Historiens største hul i jorden. USA bløder fantasilliarder

De amerikanske statsfinanser bløder med de største underskud i efterkrigstiden. Selvom økonomien åbner hurtigt, vil gælden fortsætte med at stige kraftigt i de kommende år. Demokraterne har masser af ideer, som de vil bruge penge på, mens Republikanerne vil sætte skatterne ned. Der er ikke krise lige nu, men der tikker en gældsbombe forude, der vil tvinge Washington til noget, som man ikke har prøvet i årevis. Ansvarlighed.

I marts blev den seneste hjælpecheck på 1.400 dollar sendt ud til de amerikanske husholdninger. Resultatet var et af de største månedlige underskud nogensinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Snyder/Reuters/Ritzau Scanpix

Alting er større i USA. Det gælder også det hul i statsfinanserne, som coronatiden efterlader. Vi er slet ikke færdige endnu, men underskuddet de seneste 12 måneder slår alle rekorder med så mange træskolængder, at man helt taber pusten. Det er blevet til 4.094 milliarder dollar eller 25.588 milliarder kroner det seneste år.

Alene i marts brugte staten 660 milliarder dollar mere, end den fik i kassen. Indtægter var faktisk nogenlunde på niveau med marts sidste år, men udgifterne eksploderede. Primært som følge af udsendelsen af en check til de fleste amerikanere på 1.400 dollar, som var en del af den store stimuluspakke fra marts. Det var det tredjestørste månedlige budgetunderskud nogensinde – kun overgået af to måneder sidste år.

Underskuddet de seneste 12 måneder er mere end tre gange så stort som det værste år under finanskrisen. Ligesom herhjemme skyldes en stor del af underskuddet kompensationspakker til både virksomheder, selvstændige og ansatte.

USA har også i tre omgange sendt penge direkte ud til folk. Det er blevet til en markant højere opsparing blandt de højere indkomstgrupper. For lavindkomstfamilier har det gjort det muligt at betale for dagen og vejen. Mange husholdninger har også brugt pengene på at nedbringe en højtforrentet kreditkortgæld.

Selvom USA nu lukker hastigt op, vil pengene også fosse ud af statskassen i de kommende måneder og år. Blandt andet indeholder stimuluspakken fra marts store tilskud til børnefamilier, der vil blive udbetalt løbende. Lån til de mindste virksomheder vil blive konverteret til gaver, hvis der ikke sker fyringer.

Men underskuddet for de seneste 12 måneder vil nok ikke blive større, end det var i marts. Som i aldrig nogensinde i vores levetid. Selvom underskuddene også vil være enorme de kommende måneder, så vil de trods alt være mindre end samme tid sidste år, hvor der var over 30 millioner ledige, og en kompensationspakke på over 3.000 milliarder dollar på rekordfart fandt vej til virksomheder og husholdninger.

Coronakrisen har også banket USAs statsgæld i vejret. De samlede forpligtelser er nu over 28.000 milliarder dollar. Opgjort efter samme metode som i EU nåede statsgælden sidste år 128 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det er højere end Spanien (120 procent af BNP), men lavere end Italien (160 procent af BNP). Den danske statsgæld steg sidste år til 45 procent af BNP.

»Det er tyveri fra børneværelset ved højlys dag.«


Genåbningen af USA har allerede sat fut i arbejdsmarkedet med et hastigt fald i ledigheden. Virksomhedernes ledige stillinger er steget kraftigt og peger mod stærk jobskabelse i de kommende måneder. Opsparingerne i husholdningerne er høje, og både finansielle formuer og boligformuer er på rekordniveauer.

Dertil kommer så steroiderne fra den økonomiske politik. I første omgang den allerede vedtagne hjælpepakke – og den nye infrastrukturpakke på 2.300 milliarder dollar vil løfte den økonomiske aktivitet de kommende år, også hvis den endelige pakke bliver mindre end det fremlagte. Den amerikanske centralbank har sat renten i nul og køber obligationer med arme og ben for at holde de lange renter nede.

Faktisk er statens renteudgifter de seneste seks måneder lavere end samme periode før coronakrisen, fordi renten er faldet så meget.

Men rentemarkederne har de seneste måneder rørt på sig. Når man pumper så mange penge ud i økonomien på så kort tid, risikerer man hurtigt en overophedning og mangel på arbejdskraft. Selv uden et pres fra en højere lønstigning er der udsigt til en inflation på fire procent midt på året. Derfor er de lange renter steget fra under 0,6 procent til omkring 1,7 procent.

Der er dog ikke kun overophedning, der er et problem, men også en betydelig grad af spild. Der er ikke meget væksteffekt, hvis de velhavende husholdninger bare øger opsparingen. Så er det reelt en overførsel fra fremtidens skatteydere til nutidens rige. Store infrastrukturprojektet risikerer at blive til hvide elefanter uden en positiv effekt på væksten på længere sigt.

USAs præsident, Joe Biden, har ikke kun fremlagt en infrastrukturpakke, men også foreslået en finanslov med en kraftig stigning i de løbende udgifter. Dertil kommer en pakke rettet mod populære tiltag som betalt barsel og sygedagpenge – betalt af højere skatter på de højeste indkomster.

Gælden var i forvejen uholdbar

Om bare få år venter nye finanspolitiske udfordringer. Præsident Trumps skattelettelser fra 2017 står til at udløbe i 2025. Hvis et fremtidigt republikansk flertal vil forlænge dem, koster det hundredvis af milliarder i ny statsgæld.

Allerede i år vil den amerikanske folkepension, Social Security, begynde at bruge af den reservefond, som er blevet opbygget siden 1983. I 2034 vil fonden løbe tør for penge. For sundhedsprogrammet for de ældre, Medicare, er situationen endnu mere udfordret. Der vil reservefonden være opbrugt allerede i 2026. Joe Biden har tidligere foreslået reformer, som vil rette op på den skrantende økonomi, men der er i det nuværende demokratiske parti nul interesse for forslag, som vil reducere udbetalinger eller forhøje pensionsalderen.

Allerede før coronakrisen var de offentlige finanser i USA på uholdbar kurs efter en årrække, hvor hverken præsident Obama eller præsident Trump fremlagde en plan for at nå budgetbalance over en årrække. Underskuddene var allerede kraftigt stigende, da coronavirussen ramte, og Demokraterne har nu for alvor fået blod på tanden med at bruge flere penge. De er ikke så håndsky som tidligere, når det gælder om at ville finansiere med højere skatter, så trods alt er der lidt ansvarlighed med i de nye tiltag.

De to partier bærer et fælles ansvar for det statsfinansielle morads. Der er meget lille sandsynlighed for, at der vil blive udvist ansvarlighed i de kommende år. Derfor er der et opadgående pres på renterne. Og statsgælden? Selvom underskuddene vil begynde at falde, så vil statsgælden vokse kraftigt de kommende år.

Det er tyveri fra børneværelset ved højlys dag.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør