Det er ikke kun øst på, at krigen i Ukraine sætter sine tydelige spor. Det gør den også på dansk økonomi.

Sådan lyder det i Nationalbankens nye prognose, der blev offentliggjort onsdag morgen.

Nationalbanken ser en faldende vækst i forhold til den seneste prognose fra september. Nu ser Nationalbanken en vækst på 2,1 procent i 2022, mens væksten i bruttonationalproduktet i september blev spået til 3,1 procent i år.

»Det er en ret voldsom nedjustering af væksten, som Nationalbanken disker op med i dag. Den er også større end det, vi forventer i Nykredit. Ikke mindst set i lyset af, at den direkte effekt af krigen på dansk eksport er relativ begrænset,« skriver Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, i en kommentar.

Høj inflation

Anderledes ser det ud for forbrugerpriserne, der i den nyeste prognose sendes i vejret. Nationalbanken ser nu en inflation i år på 4,9 procent mod 1,7 procent i prognosen fra september.

Det er særligt de store stigninger i energipriserne, der sender inflationen i vejret.

»Det er vanvittige prisstigninger, som forbrugerne og dansk erhvervsliv oplever i øjeblikket. Vi skal helt tilbage til 80erne, før vi sidst havde så høj en inflation herhjemme. Det er en helt ny virkelighed, efter at vi i mange år har haft stabil lav inflation,« lyder det fra Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv.

»Ruslands invasion af Ukraine ændrer ikke det grundlæggende billede af, at dansk økonomi også de kommende år vil være præget af kapacitetspres og lav ledighed. Som det ser ud nu, kan økonomien derfor godt stå igennem et mere afdæmpet vækstforløb som følge af Ruslands invasion af Ukraine,« lyder den overordnede konklusion fra Nationalbanken.

Bruttoledigheden er også faldende i den nyeste prognose. Her lyder den på 69.000 ledige i 2022 mod 88.000 ledige i Nationalbankens forrige prognose.

Nationalbanken understreger, at krigens konsekvenserne for dansk økonomi er behæftet med usikkerhed. Det samme gør cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, i sin kommentar til prognosen.

»Med en krig rasende i Europa og økonomien som en vigtig del af den politiske reaktion, så kan meget ske. Men hvis den økonomiske situation forbliver nogenlunde som nu, så er det ikke nok til at udløse en egentlig økonomisk krise i Danmark,« skriver han.

Endnu højere priser

Mens Nationalbankens hovedscenarie viser, at dansk økonomi fint kan modstå presset, som krigen i Ukraine giver, ser det en smule anderledes ud i det risikoscenario, der også præsenteres.

Situationen for økonomien kan nemlig blive eskaleret, hvis der lige pludselig lukkes for russisk gas og olie, lyder det.

Det vil blandt andet føre til kraftigt stigende olie- og gaspriser både herhjemme og i udlandet.

»I et sådant risikoscenario med yderligere stigninger i energi- og andre råvarepriser og en forventelig endnu større svækkelse af forbrugs- og investeringslysten blandt husholdninger og virksomheder kan inflationen blive øget med 3,9 procentpoint i forhold til hovedscenariet,« skriver Nationalbanken.

Det betyder, at forbrugerpriserne i et risikoscenario vil stige hele 8,8 procent i 2022.

Samtidigt vil det betyde, at også væksten i bruttonationalproduktet vil falde. Dog ikke til et decideret minus.

I Nationalbankens risikoscenario ser den en vækst i 2022 på 0,9 procent.

Fortsat mangel på arbejdskraft

Nationalbanken forventer i sit hovedscenario, at noget af presset på arbejdsmarkedet vil aftage.

»Det nuværende ekstraordinære pres på arbejdsmarkedet, som er knyttet til pandemien, forventes ganske vist at løje af, men presset på arbejdsmarkedet vurderes at forblive højere end i årene før pandemien,« skriver Nationalbanken.

I Dansk Metal ser man heller ikke, at virksomhedernes behov for flere medarbejdere er faldet. Og ifølge organisationen er erhvervsorganisationerne fortsat bekymrede for, om virksomhederne kan skaffe arbejdskraft.

»Samtidig er inflationen steget. Derfor må vi forvente, at lønstigningerne tager til, men det er der også plads til. Konkurrenceevnen er ekstrem stærk,« skriver cheføkonom i Dansk Metal Erik Bjørsted i sin kommentar.

Nationalbanken ser behov for, at finanspolitikken skal tilpasses, og i Dansk Erhverv deler man det synspunkt, at politikken strammes, lyder det i kommentaren.

»Vi frygter, at hvis finanspolitikken ikke strammes ved en nedbringelse af den offentlige beskæftigelse, så vil arbejdsmarkedet gå fra at være brandvarmt til at koge over. Ellers er der risiko for, at dansk økonomi overopheder, og at højkonjunkturen får en tidlig og uskøn afslutning,« skriver cheføkonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.

Pas på med varmecheck

De stigende energipriser har en stor effekt på dansk økonomi, og ifølge Nationalbanken kan det skabe et pres for, at den økonomiske politik skal forsøge af afbøde nogle af konsekvenserne for husholdningerne.

»Her bør subsidier eller afgiftsnedsættelser undgås, da de vil forøge markedspriserne yderligere,« mener Nationalbanken.

Den vurderer dog, at den såkaldte varmecheck fra februar, som bliver udbetalt til husstande med lav indkomst, på kort sigt kan være et »hensigtsmæssigt værktøj«.

Men på længere sigt skal der tages andre værktøjer i brug, mener Nationalbanken.

»Sådanne overførsler bør dog være under forudsætning af, at situationen er exceptionel, da en forventning om gentagne udbetalinger vil svække tilskyndelsen til at skifte væk fra for eksempel gas. En langsigtet holdbar løsning er at omstille til billigere energiformer og energieffektivisere,« skriver Nationalbanken.

Varmechecken er en engangsudbetaling på cirka 3.750 kroner, der udbetales til cirka 320.000 husstande med en indtægt på under 550.000 kroner – 598.000 før am-bidrag. Det gælder blandt andet husstande med gasfyr.