Guide: Sådan er du stillet, hvis rejsevejledningerne ændres, og det går ud over din sommerferie

Fra den 27. juni lemper Danmark rejsevejledningerne, så rejseglade danskere kan nyde sommerferien i en række nye lande. Men hvad nu hvis rejsevejledningerne ændrer sig kort tid før afrejse? Eller imens man er på ferie? Kan man risikere at strande i udlandet i karantæne – og hvad siger ens arbejdsgiver egentlig til det? Få alle svarene her.

Fra 27. juni lemper Danmark rejsevejledningerne til en lang række lande. Opfordringen fra Forbrugerrådet Tænk lyder dog på, at man bør vente med at booke sin rejse, til rejsevejledningerne er blevet ændret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Enrique Calvo/Ritzau Scanpix

Rejselystne danskere kan snart se frem til at nyde dette års sommerferie i en lang række lande.

Det sker, efter at Danmark fra 27. juni lemper rejsevejledningerne for EU-lande, Schengen-lande samt Storbritannien.

Der er dog begrænsninger forbundet med de nye rejsevejledninger, eftersom landene skal opfylde en række kriterier, før Udenrigsministeriet ændrer landets status i rejsevejledningerne.

Blandt andet skal et land have under 20 smittede per 100.000 indbyggere per uge, før danskere kan rejse dertil uden at blive opfordret til efterfølgende at gå i karantæne.

Stiger smitten i det pågældende land til at være 30 smittede eller derover per 100.000 indbyggere, vil landet ændre status og blive et såkaldt »karantæneland«.

Såfremt et land lever op til kriterierne, og landet ikke selv har indrejserestriktioner over for danskerne, skifter landet status inde på Udenrigsministeriets rejsevejledning, idet ministeriet har et farvesystem, som indikerer hvert enkelt lands status. Er farven rød frarådes alle rejser til det pågældende land, er den orange frarådes alle ikkenødvendige rejser, og er den gul opfordres rejsende til at være ekstra opmærksomme.

Og hvad gør man så, hvis netop det land, hvor årets sommerferierejse er bestilt til, pludselig går fra gul til orange? Hvad gør man, hvis man allerede er rejst af sted, og landet bliver kategoriseret som karantæneland? Hvem hæfter for regningen, og hvilke rettigheder har man som forbruger? Og hvilken betydning har det for løn og ferie, hvis man havner i karantæne?

Her gør Berlingske dig klogere på, hvordan du er stillet, hvis rejsevejledningerne ændres for din sommerferiedestination:

1. Er det sikkert at booke min rejse allerede nu?

Hos Forbrugerrådet Tænk anbefaler man at vente med at booke rejsen. Det oplyser Vibeke Myrtue Jensen, der er politisk rådgiver inden for miljø og transport i Forbrugerrådet Tænk.

»Vi anbefaler, at man venter med at bestille sin rejse til efter 27. juni. Lige nu fraråder Udenrigsministeriet alle ikkenødvendige rejser til det meste af verden. Det er uklart, om man kan få refunderet hele sin rejse, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til destinationen på købstidspunktet, hvis rejsemålet igen skulle blive frarådet af samme årsag,« lyder det fra Vibeke Myrtue Jensen.

»Hvis man absolut skal bestille sin rejse inden 27. juni, så bør man indgå en skriftlig aftale med sit rejsebureau, hvori der står, hvordan man er stillet i forskellige situationer. På samme vis bør man på forhånd tjekke med sin rejseforsikring, hvordan man er dækket, hvis situationen ændrer sig. Det kan også være en god idé at nærstudere bureauernes tilbud om, at rejser kan ændres. Det kan for eksempelvis være en betingelse, at rejsen kun kan ændres indtil 30 dage før afrejse, hvilket næppe vil hjælpe meget i denne situation.«

2. Får jeg min pakkerejse refunderet, hvis min rejsedestination inden afrejse ændrer status fra gul til orange?

Ifølge pakkerejseloven har man ret til at afbestille sin rejse og få alle penge retur – uden at man skal betale et afbestillingsgebyr – såfremt Udenrigsministeriet fraråder rejser til området.

»Det vil sige, at hvis man har bestilt en pakkerejse til en destination, hvor det på købstidspunktet ikke er frarådet at rejse til, men der sker en forværring på afrejsetidspunktet, så vil man kunne få refunderet det fulde beløb af sin pakkerejse af rejsebureauet,« uddyber Vibeke Myrtue Jensen.

3. Hvordan er jeg stillet, hvis min rejse ikke er en pakkerejse, og jeg selv har booket fly og hotel?

Hvis man selv har købt flybilletter, og rejsen således ikke er en pakkerejse, har man ikke krav på at få pengene retur for sin flybillet. Man har ingen lovbestemt afbestillingsret på flybilletter.

»Det er ikke afhængig af Udenrigsministeriets rejsevejledninger, om flyet afgår. Selv om destinationen er frarådet på afrejsetidspunktet, kan flyene alligevel afgå. Og hvis flyet afgår, og man ikke er om bord, så taber man altså sine penge,« forklarer Vibeke Myrtue Jensen.

»Det samme gør sig gældende ved hoteller. Ved nogle hoteller, kan man afbestille op til dagen før, første overnatning finder sted. Det gælder derfor selvfølgelig om at booke sig ind på de hoteller, som kan afbestilles, og hvor man er sikret at kunne få refunderet det fulde beløb ved afbestilling.«

4. Hvis jeg risikerer at skulle ombooke, kan jeg så regne med at min rejseforsikring dækker?

Det er ikke givet, at ens rejseforsikring dækker, hvis man ombooker sin rejse – heller ikke selv om Udenrigsministeriet har ændret rejsevejledningerne fra købstidspunktet til afrejsetidspunktet.

»Det kan eventuelt være, at man har en rejseforsikring, som kan dække omkostningerne, men det afhænger af den individuelle forsikring, samt hvilket selskab, forsikringen er tegnet hos, og hvordan de vurderer sagen,« lyder det fra Vibeke Myrtue Jensen.

Det kan derfor være en god idé at kontakte sit forsikringsselskab, inden man booker en rejse, fordi forsikringsvilkårene er individuelle.

Eksempelvis har Tryg, som er Danmarks største forsikringsselskab, i kølvandet på de nye rejsevejledninger oplyst, at man tidligst kan afbestille sin rejse 24 timer inden afrejse.

Hos Tryg har man valgt denne løsning, fordi Udenrigsministeriet fra dag til dag kan fraråde rejser til lande, hvor coronasmitten stiger, hvilket efterlader både kunder og forsikringsselskaber i en usikker situation.

5. Kan jeg få mine penge tilbage, hvis rejsebureauet går konkurs inden afrejse?

Rejsebranchen har været ekstraordinært hårdt ramt af de økonomiske følgevirkninger, som coronavirussen har foranlediget. Derfor foreligger muligheden for, at det rejsebureau, som man har bestilt sin rejse hos, risikerer at gå konkurs inden afrejsetidspunktet.

Af samme grund understreger Vibeke Myrtue Jensen vigtigheden af, at man bestiller en pakkerejse hos et dansk rejsebureau, som er medlem af Rejsegarantifonden.

»Køber man sin rejse hos et dansk rejsebureau, som er medlem af Rejsegarantifonden, er det omfattet af konkurssikring. Det betyder, at hvis selskabet går konkurs, så er der en garanti for, at man får refunderet det fulde beløb for sin rejse,« lyder det.

6. Hvad gør jeg, hvis min rejsedestination ændrer status, imens jeg er i landet?

Retningslinjerne for, hvad man skal gøre, hvis rejsedestinationen ændrer status, mens man er i landet, er kommet løbende, oplyser Vibeke Myrtue Jensen.

»Man skal selvfølgelig have i baghovedet, at såfremt rejsevejledningerne ændrer sig undervejs, mens man er på ferie, så skal man rejse hjem som planlagt. Tidligere blev folk opfordret til at komme hjem omgående, men sådan er det ikke længere. Folk skal blive på destinationen,« siger hun.

Igen kan det også være en god idé at tjekke, hvad ens rejseforsikring dækker. I nogle tilfælde dækker den ombooking, så man kan komme tidligere hjem.

Hvis rejsen ikke er en pakkerejse, og man vil hjem før tid, er det i udgangspunktet for egen regning. Men man kan også her tjekke med sit forsikringsselskab, om de vil hjælpe en hjem tidligere.

7. Kan jeg risikere at strande på min feriedestination uden garanti for at komme hjem?

Da virusudbruddet begyndte at blusse op rundt om i verden tilbage i marts, oplevede man, at flere rejsende danskere havde svært ved at komme hjem til Danmark.

Det kan forekomme igen, lyder det fra Vibeke Myrtue Jensen:

»Tilbage i marts så vi, at nogle havde svært ved at komme hjem fra deres rejsedestinationer, og folk kom i tvungen karantæne ude i verden. Det bør man overveje, før man rejser ud, for man har ingen garanti for, at det ikke kan ske igen. Det er endnu uklart, om det er bureauerne, forbrugerne eller forsikringen, der kommer til at betale for, at folk tog tidligere hjem, da regeringen opfordrede til det« siger hun.

8. Skal jeg i karantæne, hvis min rejsedestination ændrer status, imens jeg har opholdt mig i landet? Og får jeg løn, hvis jeg skal?

Hvis ens rejsedestination ændrer status fra »gul« til »orange« eller »rød«, mens man har opholdt sig i landet, er det ikke nødvendigt at gå i karantæne ved hjemkomst. Myndighederne opfordrer til, at man gør sin ferie færdig og bliver testet for coronavirus.

Desuden opfordrer de – uagtet rejsedestinationens status – at man tager sine forholdsregler og er opmærksom på smittespredning, og om man udviser symptomer.

Er sidstnævnte tilfældet, bør man gå i karantæne, før man får af- eller bekræftet, om man er smittet med coronavirus.

Af hensyn til de øvrige medarbejdere og den daglige drift på arbejdspladsen, kan ens arbejdsgiver dog opfordre til, at man går i karantæne, efter at man er kommet hjem fra ferien.

I givet fald vil karantæneperioden blive aflønnet af ens arbejdsgiver, vurderer Julie Gerdes, som er leder af ansættelses- og arbejdsret hos EY Law.

»Hvis Udenrigsministeriet ændrer status på ens rejsedestination, imens man er på ferie, er det ikke en selvforskyldt situation, man er havnet i. Derfor er det ikke på egen regning, hvis man skal i karantæne, når man kommer hjem,« lyder det.

»Men omvendt er karantænen selvbetalt, hvis den er selvforskyldt. Det vil sige, hvis man rejser til et land, som Udenrigsministeriet fraråder rejser til inden afrejsetidspunktet,« tilføjer Julie Gerdes.

9. Har jeg ret til at få løn af min arbejdsgiver, hvis jeg ikke kan komme hjem fra ferie i et land, hvor rejsevejledningerne er ændret?

Nej. Hvis en medarbejder ikke er smittet med virussen, har man ikke ret til at modtage løn. Er man derimod smittet med coronavirus, eller der er begrundet mistanke om, at man er smittet, kan man have ret til at modtage løn under sygdom, som man ville det under normale forhold. Igen er det ansættelseskontrakten eller overenskomsten, som afgør, om man har ret til løn under sygdom.

10. Kan jeg risikere at bruge min ferie på karantæne, hvis min rejsedestination ændrer status, mens jeg er i landet, og jeg kommer i tvungen karantæne under den periode, hvor jeg har ferie?

Det kan forekomme, at man risikerer at ende i karantæne, mens man har ferie fra sin arbejdsplads.

I så fald vurderer Julie Gerdes fra EY Law, at man ikke kan få flyttet sin ferie.

»Hvis man ikke er syg, og man får påbud om at komme i karantæne, vil jeg mene, at der ikke vil være ret til erstatningsferie. Hvis medarbejderen derimod er testet positiv for covid-19 eller er blevet syg på anden vis, vil der være ret til erstatningsferie efter de almindelige arbejdsretlige regler,« siger hun.

Julie Gerdes understreger desuden, at der ikke er en juridisk garanti for, hvordan man står stillet som både medarbejder og arbejdsgiver i forbindelse med karantæneregler under coronaudbruddet.

Det skyldes, at der ikke tidligere har været lignende sager i retspraksis, hvorfor vurderingen beror på almindelige arbejdsretlige principper.