Guide: Sådan er du stillet, hvis du bliver sendt hjem i viruskarantæne

Sundhedsstyrelsen har for at inddæmme risikoen for smitte skærpet kravene om hjemmekarantæne til medarbejdere, der har opholdt sig i risikofyldte områder. Men får man løn, når man er i karantæne, er man forpligtet til at arbejde hjemmefra, og kan arbejdsgiveren tvinge en til at aflyse ferie? Få alle svarene her.

 
Få overblik over coronavirussen, som spreder sig verden over, i videoen her. Video: Ida Marie Odgaard, Reuters, Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Sundhedsstyrelsen oplyser, at op mod 500.000 danskere kan risikere at blive smittet med coronavirus. På den baggrund meddelte styrelsen tirsdag aften, at kravene til hjemmekarantæne skærpes for at inddæmme smittefaren.

De nye forebyggende tiltag betyder, at myndigheder og arbejdsgivere kan sende medarbejdere i karantæne i hjemmet i op til 14 dage, såfremt der er mistanke om coronavirus eller en person er blevet diagnosticeret med coronavirus.

Hvad skal man som medarbejder og borger foretage sig, såfremt arbejdsgiveren eller myndighederne beder om, at man opholder sig i hjemmet i forbindelse med coronavirus? Hvilke pligter har man – og hvad har man ret til?

Her gør Berlingske dig klogere på, hvordan du som medarbejder er stillet:

1. Kan jeg risikere at miste mit arbejde, hvis jeg er i karantæne?

Nej. Grundlæggende gælder det om at følge myndighedernes anvisninger. Er man i karantæne i udlandet eller derhjemme efter ønske fra myndighederne, og derfor ikke møder op på arbejde, er der ikke grundlag for en fyring. Karantænen vil i disse tilfælde blive vurderet som force majeure, og dermed er man uden skyld i den situation, man befinder sig i.

2. Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg skal i karantæne?

Ja. Arbejdsgiveren kan af hensyn til de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen kræve, at en medarbejder opholder sig hjemme, hvis vedkommende forinden har opholdt sig i et risikofyldt område. I udgangspunktet vil karantænen vare 14 dage. Det er i karantæneperioden op til arbejdsgiveren, om medarbejderen er fritaget for arbejde eller skal arbejde hjemmefra.

3. Får jeg løn, hvis min arbejdsgiver eller myndighederne sender mig hjem i karantæne?

Det korte svar er ja. Hvis arbejdsgiveren vælger at sende en medarbejder hjem i karantæne, har ledelsen også valgt, at medarbejderen skal have løn under karantæneperioden. Myndighederne kan også sende en borger i karantæne, hvis der er mistanke om, at vedkommende er smittet med coronavirus. I givet fald vil man få løn eller modtage sygedagpenge. Hvis myndighederne beder om karantæne, kan arbejdsgiveren have krav på at se en lægeerklæring. Det er grundlæggende overenskomsten, der afgør, om en medarbejder får løn eller sygedagpenge under karantænen.

4. Har jeg ret til at få løn, hvis jeg ikke kan komme hjem fra ferie i et risikoområde?

Nej. Hvis en medarbejder ikke er smittet med virussen, har man kun ret til ikke at arbejde uden løn. Er man derimod smittet med coronavirus, eller der er begrundet mistanke om, at man er smittet, kan man have ret til at modtage løn under sygdom, som man ville det under normale forhold. Igen er det ansættelseskontrakten eller overenskomsten, som afgør, om man har ret til løn under sygdom.

5. Kan jeg blive påtvunget at arbejde, selv om jeg er i hjemmekarantæne?

Ja. Hjemmekarantæne skal ikke sidestilles med ferie. Grundlæggende har arbejdsgiveren ret til at tildele en medarbejder arbejdsopgaver, også selv om den ansatte normalt beskæftiger sig med et erhverv, som kræver fysisk tilstedeværelse. I så fald kan arbejdsgiveren uddelegere andre arbejdsopgaver, som kan laves hjemmefra.

6. Kan jeg nægte at møde på arbejde, hvis jeg er bange for at være smittet?

Nej. Dette har arbejdsgiveren ret til at betragte som ikkelovligt fravær. Med andre ord kan det blive opfattet som en pjækkedag. Fravær skal begrundes i en væsentlig risiko for, at man er smittet, eller på anden vis er syg, før en medarbejder er berettiget til at blive hjemme. På samme vis kan man heller ikke kræve at arbejde fra hjemmet, såfremt man frygter faren for smitte. I givet fald skal det aftales med arbejdsgiveren på forhånd.

7. Er jeg forpligtet til at tage på en forretningsrejse til et område, som Udenrigsministeriet ikke har frarådet at rejse til?

Ja. Som medarbejder er man forpligtet til at gennemføre eventuelle forretningsrejser til destinationer, som ikke indebærer destinationer, som Udenrigsministeriet fraråder indrejse til. Hvis man nægter, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser. Det anbefales, at både arbejdsgiver og arbejdstager holder sig orienteret om Udenrigsministeriets rejsevejledning, der løbende opdateres.

8. Har jeg mulighed for at få løn, hvis jeg ikke kan komme hjem fra en forretningsrejse, som indgår i et af risikoområderne?

Ja. Som medarbejder har man ret til at modtage løn, fordi arbejdsgiveren har ansvaret for opholdet under en forretningsrejse. Hvis forretningsrejsen trækker ud som følge af coronavirus, skal man altså have løn under hele rejsens varighed.

9. Må jeg arbejde hjemmefra, hvis mit barns daginstitution bliver lukket som følge af coronavirus?

Nej. Selv om man ikke har mulighed for at få et barn passet, skal man reelt møde på arbejde. De fleste arbejdspladser tilbyder dog, at man kan anvende afspadsering, ferie, feriefridage eller hjemmearbejde. I så fald skal der indgås en aftale med arbejdsgiveren herom.

10. Må min arbejdsgiver nægte, at jeg tager på ferie til et risikoområde?

Nej. Arbejdsgiveren må ikke fastsætte, hvortil en medarbejder rejser på ferie, uanset om det er til et risikoområde eller ej. Mange arbejdspladser fraråder dog medarbejdere at rejse til destinationer, som ifølge myndighederne udgør en højrisiko. Efter rejsen er afsluttet, kan arbejdsgiveren dog vælge at sende medarbejderen i hjemmekarantæne, såfremt ledelsen mener, at en medarbejder udgør en smittefare for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen.

Kilde: EY Law