Fuld fart på boligmarkedet fortsætter – Nationalbanken skruer op for forventningerne

Nationalbanken regner nu med stigninger i boligpriserne på hele 14 procent i år og seks procent næste år. Boligøkonom har beregnet, hvor stor en værdistigning en gennemsnitlig husejer får i de kommende år, hvis prognosen holder stik.

Det går stærkt på boligmarkedet. Danmarks Nationalbank forventer nu, at huse i gennemsnit vil stige med 14 procent i år og seks procent til næste år. Arkivfoto: Tobias Kobborg Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er fuldt tryk på det danske boligmarked og endda mere end ventet. Priserne på enfamiliehuse vil i år stige med 14 procent i gennemsnit og med seks procent i gennemsnit til næste år. Sådan lyder det i en helt ny prognose fra Danmarks Nationalbank.

Dermed skruer Nationalbanken op for boligpriserne. Da den seneste prognose fra Nationalbanken kom i marts, lød spådommen på en gennemsnitlig stigning i huspriserne på ni procent i 2021. Udviklingen skal ses i lyset af, at vi bevæger os i det, som Nationalbanken kalder en mild højkonjunktur.

»Der er imidlertid stor usikkerhed om udviklingen de kommende år, og der er en væsentlig risiko for endnu kraftigere stigninger eller et forløb, hvor boligpriserne falder lidt tilbage. Et kraftigere forløb kan blive udløst af ophobet efterspørgsel eller endda selvopfyldende forventninger til fremtidige boligpriser. Et svagere forløb kan være knyttet op på, at drivkræfterne bag udviklingen under pandemien har været mere midlertidige,« hedder det i analysen fra Nationalbanken.

Nationalbanken skriver videre, at på visse dele af boligmarkedet har de stigende priser allerede ført til opbygning af risiko.

»Især i København og omegn er udlånet stigende, samtidig med at priserne her er steget mest. Opbygning af risici, som følge af udviklingen i København og omegn samt andre større byer, kan brede sig til resten af landet. Det giver anledning til skærpet opmærksomhed,« hedder det i analysen.

Stor gevinst

Blandt diverse økonomer giver den ny prognose genlyd.

»Omsætter vi Nationalbankens prognose til rede kroner, så betyder prognosen for den almindelige boligejer, at vedkommende samlet set har udsigt til, at parcelhuset bliver 461.000 kroner mere værd frem mod 2023,« skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

Han har taget udgangspunkt i et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter, som i 2020 kostede 2.072.000 kroner. Det bliver 294.000 kroner dyrere i år, 147.000 kroner dyrere næste år og 20.000 kroner dyrere i 2023, hvis prognosen fra Nationalbanken holder stik.

Privatøkonomen bemærker, at en del af stigningen på de 14 procent i 2021 allerede har fundet sted.

»Nationalbanken forventer derfor, at priserne vil stige i noget mere afdæmpet tempo resten af året. Den konklusion er vi enige i,« skriver Brian Friis Helmer.

Arbejdernes Landsbank er også enig i, at det går for stærkt med prisudviklingen i øjeblikket, og at prispilen også fortsat vil pege op – dog i et noget lavere tempo.

»Vi kan se i friskere statistikker, at boligudbuddet har taget de første spæde skridt opad, og det forventer vi vil fortsætte i den kommende tid, og det vil holde snor i prisstigningerne. I tillæg er de 30-årige fastforrentede realkreditlån steget siden årets start til aktuelle 1,5 procent, og det vil også medvirke til at lægge lidt låg på prisstigningerne,« påpeger Brian Friis Helmer.

»Boligejerne kan være godt tilfredse«

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit, skriver i en kommentar til analysen, at »boligejerne kan være godt tilfredse med Nationalbankens prognose« – også selvom forventningen fra Nationalbanken er mere moderate prisstigninger i de kommende år.

»Jo mere boligpriserne stiger, jo større sandsynlighed er der for et efterfølgende prisfald. Derfor er det glædeligt, at Nationalbanken forventer, at de vilde prisstigningers tid nu begynder at lakke mod enden, og at vi i stedet kan se frem til nogle år med en mere afdæmpet udvikling på boligmarkedet,« påpeger boligøkonomen.

Ifølge Lise Nytoft Bergmann skal en stor del af forklaringen på de stigende boligpriser findes i coronapandemien og de mange timer, som danskerne har tilbragt hjemme.

»Derfor er det naturligt, hvis interessen for at købe bolig falder igen, i takt med at flere vaccineres, og de sociale restriktioner forsvinder,« skriver Lise Nytoft Bergmann, som også fremhæver, at de første små tegn på, at boligmarkedet er på vej ned i fart, allerede har vist sig.