Første renteforhøjelse i 11 år – men udfordringerne tårner sig op

Sommerens pengepolitiske møder i Den Europæiske Centralbank er normalt en hyggelig affære, hvor man ønsker hinanden god ferie. Sådan bliver det ikke i år. ECB er under massivt pres, for der er hverken styr på inflationen, euroen eller Italien. Kun verbal akrobatik i verdensklasse kan forhindre markedsuro.

Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, skal gå balancegang på ugens møde. ECB er langt bagud i forhold til andre centralbanker i normaliseringen af pengepolitikken. Daniel Roland/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis Christine Lagarde torsdag morgen har lyst til at trykke på slumreknappen og springe dagen over, er det fuldt forståeligt. Som chef for Den Europæiske Centralbank (ECB) skal Lagarde torsdag eftermiddag præsentere den første renteforhøjelse i euroområdet siden 2011.

Det er nu den mindste af dagens strabadser. Der venter også et pressemøde, og her kan det gå rigtig galt.