En ny virkelighed truer: Epoken med lave renter er forbi

Inflationen er den højeste i mands minde, og en folkestorm kræver handling for at mindske slaget mod købekraften. Inflation er både en regnet størrelse og noget, som vi oplever. Det gør det svært at formulere et tilfredsstillende svar. Hjælpepakker sender regningen videre ud i fremtiden – og videre til alle. Inflation og højere renter er noget, som vi skal lære at leve med.

Priserne er steget på mange ting, men knap så meget på andre. Selvom det nuværende høje niveau vil aftage, forsvinder inflationen ikke igen. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Thomas Lekfeldt

Der var i Poul Schlüters (K) første år som statsminister, at inflationen sidst var på de højder, som danskerne lige nu oplever.

Forbrugerpriserne i Danmark er nu mere end otte procent højere end sidste år, men for mange husholdninger er den oplevede inflation langt højere.