Den højeste inflation nogensinde.
Sådan ser virkeligheden ud i euroområdet, hvor forbrugerpriserne i august steg 9,1 procent fra 8,9 procent i juli. Igen er det særligt energipriserne, der har været med til at skubbe inflationen i vejret, men også fødevarepriserne har taget et ekstra hop.
Inflationstallet har været ventet med spænding, fordi det kan lægge yderligere pres på Den Europæiske Centralbank til at sætte renten markant op ved det pengepolitiske møde 8. september. Efter augusts overraskende store prishop – analytikere havde regnet med ni procent – vurderer eksperter nu, at centralbanken vil servere en rentestigning på 0,75 procentpoint til næste uges møde. Sådan en rentestigning er aldrig set før i euroens levetid.
»Selvom energi stadig er den primære bidrager til den stigende inflation, så er de seneste prisstigninger på energi stadig ikke fuldt slået igen. Vi forventer derfor, at inflationen kommer til at stige yderligere mod resten af året, hvor et print på over ti procent bør forventes,« siger Piet Haines Christiansen, chef ECB-strateg i Danske Bank.
»Disse tal giver medvind til høgene og vores forventning om en 75-basispunkter renteforhøjelse fra ECB i næste uge,« tilføjer han. »Høgene« er en reference til de mere hårde medlemmer af centralbanken, der går ind for strammere frem for lempelig pengepolitik.
Farvel til negative renter
Den galopperende høje inflation har været et brandvarmt emne gennem hele 2022. I Danmark er inflationen tæt på ti procent, mens den i USA ligger omkring 8,5 procent. De voldsomme prisstigninger har fået centralbanker verden over til at gå aggressivt til værks, særligt i USA, hvor Federal Reserve i både juni og juli satte renten op med 0,75 procentpoint.
ECB har imidlertid været langsommere om at komme i gang med de pengepolitiske stramninger og hævede først renten i juli. Det var den første renteforhøjelse i eurozonen i 11 år, og analytikerne har været i tvivl om, hvor hårdt ECB vil gå til værks for at tøjle inflationen.
Indtil sidste weekend. Ved det længe ventede centralbanktopmøde i Jackson Hole i Wyoming i USA slog en række ECB-medlemmer fast, at inflationen skal tøjles for enhver pris, og at det vil betyde væsentlig højere renter. Også selvom det kan føre til en recession og stigende arbejdsløshed.
»Direktørerne i ECB har over de seneste måneder udtrykt bekymringer for inflationsudviklingen i eurozonen. Og deres hovedbrud er kun blevet forværret hen over sommeren, hvor gas- og elpriserne er steget eksplosivt,« skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank i en kommentar.
Derfor forventer han ligesom Danske Bank, at ECB vil hæve renten med 0,75 procentpoint i næste uge og samlet vil sætte den op med 1,75 procentpoint de næste seks måneder.
»Vi venter, at Nationalbanken vil spejle ECBs renteforhøjelser fuldt ud, så Danmark i næste uge forlader det negative rentemiljø. Det vil kunne mærkes herhjemme, hvor boligejere med variabelt forrentede boliglån må forberede sig på mærkbare stigninger i ydelsen på boliglånet,« siger Mathias Dollerup Sproegel.
Sætter Nationalbanken renten op herhjemme med 0,75 procentpoint, vil det være den største rentestigning siden 1998, og første gang renten er positiv siden 2014.
Udsigterne til de stigende renter kan allerede mærkes hos nogle boligejere. I denne uge er der hos Nordea blevet fastsat nye renter for et-, tre- og femårige flekslån, og i alle tre tilfælde er renterne pisket i vejret.
Et treårigt lån uden afdrag er gået fra en rente på minus 0,58 procent til 2,32 procent – altså en rentestigning på 2,9 procentpoint. Det betyder, at det cirka bliver 1.600 dyrere i månedlig ydelse per lånt million efter skat, og ydelsen på et lån på fem millioner derfor vil stige fra 2.200 til 10.200 kroner om måneden.
»Smerte« venter forude
Netop den slags rentetæsk er noget af det som centralbankcheferne over weekenden var ude og advarer om. Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, understregede for eksempel i sin Jackson Hole-åbningstale, at inflationen skal bankes ned for hver en pris, også selvom kommer til at gøre ondt på hele økonomien.
»Mens højere renter, svagere vækst og et svagere arbejdsmarked vil få inflationen ned, vil det også bringe smerte til husholdninger og virksomheder. Det er de uheldige konsekvenser af at reducere inflation. Men fejlen i ikke at genoprette prisstabilitet vil give langt større smerte,« sagde han.
Isabel Schnabel, et af de mest betydningsfulde ECB-medlemmer, kom med samme budskab og sagde, at selvom recessionsrisikoen er reel, vil det ikke få ECB til at stoppe med sine renteforhøjelser.
»Der er to veje, centralbanker kan tage for at håndtere den nuværende høje inflation. Den ene vej er forsigtighed, der flugter med det synspunkt, at pengepolitik er den forkerte medicin til at håndtere et udbudschok,« sagde hun i sin tale. Et udbudschok dækker blandt andet mangel på gas, som vi i øjeblikket oplever i Europa.
»Den anden vej er beslutsomhed. På denne vej reagerer pengepolitikken mere kraftfuldt over for inflationen, selvom der er risiko for lavere vækst og højere arbejdsløshed. Dette er den »robuste kontrol«-tilgang, der minimerer risikoen for meget dårlige økonomiske udfald i fremtiden,« tilføjede hun.
Hvilken vej ECB vælger, vil stå klart næste torsdag, den 8. september, men efter inflationstallet for juli står det klart, at banken formentligt vælger vej nummer to.
